Man kan ikke sige påskefrokost uden at sige æggesalat. Og til julefrokosten er den selvfølgelig også et must.
Det er supernemt at lave hjemmelavet æggesalat, og så smager det altså en tand bedre end dem man kan købe i supermarkedet.
Det er en klassisk æggesalat med karry vi laver her. Den er nem, mild og børnevenlig, og altid et hit når den bliver sat på bordet, hvad enten det er en almindelig søndag, til påskefrokosten eller til julefrokosten.
Prøv også: Æggesalat med avocado

Mere gæstemad
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Bring en gryde med vand i kog. Tilsæt æggene, og lad dem koge 10 minutter. Hæld dem derefter over med koldt vand, og pil de hårdkogte æg. Du kan med fordel koge æggene i god tid, så de er helt kolde når de skal bruges.4 æg
- Bland dressingen af creme fraiche og mayonnaise. Klip karsen af, og bland den i dressingen sammen med karry, salt og peber. Smag dressingen til med ekstra karry, salt og peber hvis det er nødvendigt.3 spsk Creme fraiche, 1 spsk mayonnaise, ½ bakke karse, 1 tsk Karry, Salt, Peber
- Skær de kolde æg ud i grove tern, og vend dem i dressingen. Smag til igen, og pynt med lidt karse på toppen.
- Server straks med rugbrød til, eller opbevar æggesalaten på køl indtil servering.
Næringsindhold
Madelskernes Tips
Ingrediensnoter
Æg – Det er klart der skal æg i denne opskrift. De skal koges til de er hårdkogte og så køles ned. Du kan sagtens koge dem i forvejen og have dem i køleskabet indtil de skal bruges. Creme fraiche – Creme fraiche giver en let og syrlig smag til salaten. Mayonnaise – Der skal lidt mayonnaise i også for at få den rette fedme. Og æg og mayonnaise er jo bare gode venner. Karry – Karry hører sig til i en traditionel æggesalat. Det giver god smag og den smukke gule farve. Karse – Hvis du har karse, så er det altså rigtig lækkert i salaten. Alternativt kan du også bruge purløg.Opbevaring og holdbarhed
Den færdige æggesalat skal opbevares i køleskabet indtil den skal serveres. Den kan holde sig omkring 2 dage i køleskabet.Serveringsforslag
- Server salaten sammen med Rugbrød til påskefrokost eller julefrokost.
- Brug salaten i en sandwich.
- Server æggesalat til sild.




