Klassiske karryretter fra indien er bare det bedste! Hjemmelavet butter chicken, eller murgh makhani som det hedder i Indien, helt fra bunden er en af mine favoritter.
Lækker og mør kylling i en cremet sauce med masser af den helt rigtige indiske smag. Serveret med en forfriskende raita, lækre hjemmelavede naan brød og kogte ris, så er man i himlen (eller indien).
En god hjemmelavet butter chicken tager tid at lave. Kødet skal marineres, saucen skal have lov til at simre, der skal smages til løbende, men arbejdet er det hele værd. Når duften breder sig i huset, så kan man ikke andet end at glæde sig til det bliver spisetid.

Mere gæstemad
Butter Chicken – Murgh makhani
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Rens kyllingebrysterne for sener og fedt. Skær dem i mundrette bidder og stil dem til siden.600 g Kyllingebryst
- Nu skal marinaden til kyllingen laves. Skræl den friske ingefær og riv den fint. Pil hvidløgne og riv dem ligeledes fint. Kom derefter begge dele op i en stor skål sammen med de andre ingredienser til marinaden.1 ½ dl Græsk yoghurt, 2 tsk Garam masala, 1 tsk Stødt spidskommen, 1 tsk Stødt koriander, 1 tsk Cayennepeber, 1 tsk Paprika, 2 tsk Stødt gurkemeje, 4 fed Hvidløg, 2 tsk Frisk ingefær, 2 tsk salt
- Rør marianden grundigt sammen og tilsæt stykkerne af kyllingebryst. Vend det grundigt rundt, så marinaden bliver godt fordelt. Kom husholdningsfilm over skålen, og stil den på køl i en times tid (eller længere) inden det skal bruges.
- Når kyllingen har trukket i køleskabet, er det tid til at begynde på at lave retten færdig. Pil løgene, del dem i 2 og skær dem i tynde skiver. Pil hvidløgene og ingefæren og riv det fint.2 Løg, 3 fed Hvidløg, 3 tsk Frisk ingefær
- I en stor pande, eller gryde varmes halvdelen af smørret op til middelhøj varme.50 g Smør
- Kom kyllingen i sammen med marinaden og svits nu kyllingestykkerne til de er brunet let af. Hæld det hele op i en skål, dæk det til, og stil det til siden.
- Kom resten af smørret i gryden, og varm det op til middel varme. Kom skiverne af løg i og svits dem nu i 5 – 10 minutter, eller til de begynder at tage lidt farve.50 g Smør
- Kom tomatkoncentrat, stødt spidskommen, garam masala samt brun farin i gryden og svits det sammen med løgene i 2-3 minutter. Derefter kommes det fintrevne hvidløg og ingefær i, og det svitses sammen yderlige et lille minut.3 spsk Tomatkoncentrat, 1 tsk Stødt spidskommen, 1 tsk Garam masala, 2 tsk Brun farin
- Nu skal der tilsættes tomatpassata og piskefløde til gryden. Bring det i kog, skru ned for varmen, og lad det simre sammen i ca. 5 minuter. Nu skal saucen blendes med en stavblender, den skal blendes til den er helt glat. – Du kan også hælde saucen i en almindelig blender og gøre det samme. Efterfølgende skal den hældes tilbage i gryden igen.4 dl Tomatpassata, 3 dl Piskefløde
- Varm saucen op igen til den simrer, og tilsæt nu kyllingen sammen med saft og kraft fra skålen. Lad det simre i gryden i ca. 10 minutter. Smag det til med salt, peber og eventuelt mere sukker. Den bedste Butter Chicken er nu klar til servering, men kan sagtens stå og simre ved svag varme i længere tid med låg på.Salt, Peber
- Server med naan brød og kogte ris til og drys med frisk koriander.Frisk koriander
Næringsindhold
Madelskernes Tips
Ingrediensnoter
Kylling – Kyllingebryst fungerer fint i den her ret. Græsk yoghurt – Yoghurt er med til at mørne kødet, og lade alle smagene fra krydderierne trænge ind. Du kan sagtens bruge almindelig smagsneutral yoghurt i stedet for. Garam masala – Garam masala er en krydderiblanding, der meget tit anvendes i Indiske karryretter og indeholder ofte sort peber, paprika, koriander, spidskommen, kardemomme, kanel, muskat og nellike, men findes også med andre krydderier. Stødt spidskommen – Er et af de klassiske krydderier i det Indiske køkken og indgår ofte i andre krydderiblandinger. Stødt spidskommen anvendes også meget i det Mexicanske køkken. Stødt Koriander – Har en helt speciel lidt citrus agtig smag med noter af peber. Det anvendes både i det salte og søde køkken, og smager slet ikke som frisk koriander. Stødt cayennepeber – Cayennepeber er en chili der tørres og stødes til pulver. Jeg bruger den i marinaden til kødet, den kan erstattes med hakket frisk chili. Stødt paprika – Er pulver lavet af tørrede frugter fra slægten Capsicum annuum. Det anvendes i alverdens køkkener og har en helt speciel smag. Det fås som stærk, sødt og røget. Stødt gurkemeje – Det giver farve til retten, men har faktisk også smag. Frisk Ingefær – Er ligesom hvidløg også en fast ingrediens i mange karryretter. Har en speciel smag og giver også varme til retten. Løg – Er med til at give den cremede sauce, og giver selvfølgelig også smag.Serveringsforslag
- Du kan servere butter chicken med kogte ris. Vi plejer at bruge Basmati ris. Du kan også lave lækre Indiske gurkemejeris til.
- Du kan også servere naan brød til, eller servere det med både ris og naan brød.
- Husk at lave en god frisk raita til. Raita er et godt friskt modspil til den fede cremede sauce.
- Stil en skål med frisk hakket koriander på bordet, så kan gæsterne selv drysse det på deres mad hvis de har lyst.
Opbevaring og frysning
Resterne kan gemmes 2-3 dage i køleskabet og genopvarmes når det skal spises. Du kan også fint fryse butter chicken ned, så har du nem mad til en anden dag.Butter chicken i slow cooker
Du kan fint tilberede retten i din slow cooker. Følg opskriften til og med trin 10, sæt slow cookeren på lav og giv det 6 timer på lav varme.Tilføj dine egne noter





Jeg vil lige rose den her opskrift på butter chicken. Den sidder lige i skabet, og er lige til at gå til 🙂
Hej Jan
Tusind tak for din kommentar, vi er glade for at du kunne lide opskriften.
Mvh Tina, Madformadelskere
En fin opskrift som også smager godt. Men… lidt for meget ingefær til min smag. Den overdøvede retten og smagte mere af det end “butter”
Vil forsøge igen men med mindre ingefær.
Hej Claus.
Du m som du skriver “skrue” lidt ned for mængden næste gang. Jeg synes faktisk der kan være en del forskel på hvor kraftig frisk ingefær smager.
Med Venlig hilsen
Rasmus – Mad For Madelskere
Så fik jeg prøvet at lave denne skønne opskrift – virkelig god
Forstod dog ikke helt det med at “brune kødet af” virker mærkeligt sammen med marinaden.
Men en virkelig dejlig mundfuld
Hej Peter.
Du har ret, jeg prøver at omformulere det i opskriften, så det giver bedre mening. Det var dejlig at du kunne lide vores Butter Chicken, du skulle prøve nogle af vores andre Indiske retter 🙂
Med venlig hilsen og god påske.
Rasmus – Mad For Madelskere.
Den bedste opskrift på butter chicken eller murgh makhani jeg til dato har lavet og smagt.
En ret der er strøget til tops blandt favoritterne!
Hej Casper.
Tak for de rosende ord. Jeg er også selv ret vild med det 🙂
Det betyder rigtig meget for os at få feedback på vores opskrifter, så det er så dejligt at du skriver, tak for det.
Med venlig hilsens
Rasmus – Mad For Madelskere