Her får du opskriften på en rigtig Indisk klassiker. Den har masser af varme og smag fra alle de fantastiske krydderier. Smør mør kylling i en lækker cremet og helt fløjlsblød sauce. Serveret sammen med nogle kogte ris og hjemmelavet naan brød, så bliver det tikke meget bedre.
Forb. tid 10 minuttermin
Tilb. tid 40 minuttermin
Marinering 1 timet
Samlet tid 1 timet50 minuttermin
Antal 4personer
Ingredienser
600gKyllingebryst
100gSmør
Frisk koriander
Marinade
1 ½dlGræsk yoghurt
2tskGaram masala
1tskStødt spidskommen
1tskStødt koriander
1tskCayennepeber
1tskPaprika
2tskStødt gurkemeje
4fedHvidløg
2tskFrisk ingefær
2tsksalt
Sauce
2Løg
3fedHvidløg
3tskFrisk ingefær
3spskTomatkoncentrat
1tskStødt spidskommen
1tskGaram masala
2tskBrun farin
4dlTomatpassata, eller hakkede tomater
3dlPiskefløde
Salt
Peber
Sådan gør du
Rens kyllingebrysterne for sener og fedt. Skær dem i mundrette bidder og stil dem til siden.
600 g Kyllingebryst
Nu skal marinaden til kyllingen laves. Skræl den friske ingefær og riv den fint. Pil hvidløgne og riv dem ligeledes fint. Kom derefter begge dele op i en stor skål sammen med de andre ingredienser til marinaden.
Rør marianden grundigt sammen og tilsæt stykkerne af kyllingebryst. Vend det grundigt rundt, så marinaden bliver godt fordelt. Kom husholdningsfilm over skålen, og stil den på køl i en times tid (eller længere) inden det skal bruges.
Når kyllingen har trukket i køleskabet, er det tid til at begynde på at lave retten færdig. Pil løgene, del dem i 2 og skær dem i tynde skiver. Pil hvidløgene og ingefæren og riv det fint.
2 Løg, 3 fed Hvidløg, 3 tsk Frisk ingefær
I en stor pande, eller gryde varmes halvdelen af smørret op til middelhøj varme.
50 g Smør
Kom kyllingen i sammen med marinaden og svits nu kyllingestykkerne til de er brunet let af. Hæld det hele op i en skål, dæk det til, og stil det til siden.
Kom resten af smørret i gryden, og varm det op til middel varme. Kom skiverne af løg i og svits dem nu i 5 - 10 minutter, eller til de begynder at tage lidt farve.
50 g Smør
Kom tomatkoncentrat, stødt spidskommen, garam masala samt brun farin i gryden og svits det sammen med løgene i 2-3 minutter. Derefter kommes det fintrevne hvidløg og ingefær i, og det svitses sammen yderlige et lille minut.
Nu skal der tilsættes tomatpassata og piskefløde til gryden. Bring det i kog, skru ned for varmen, og lad det simre sammen i ca. 5 minuter. Nu skal saucen blendes med en stavblender, den skal blendes til den er helt glat. - Du kan også hælde saucen i en almindelig blender og gøre det samme. Efterfølgende skal den hældes tilbage i gryden igen.
4 dl Tomatpassata, 3 dl Piskefløde
Varm saucen op igen til den simrer, og tilsæt nu kyllingen sammen med saft og kraft fra skålen. Lad det simre i gryden i ca. 10 minutter. Smag det til med salt, peber og eventuelt mere sukker. Den bedste Butter Chicken er nu klar til servering, men kan sagtens stå og simre ved svag varme i længere tid med låg på.
Salt, Peber
Server med naan brød og kogte ris til og drys med frisk koriander.
Frisk koriander
Noter
Ingrediensnoter
Kylling - Kyllingebryst fungerer fint i den her ret.Græsk yoghurt - Yoghurt er med til at mørne kødet, og lade alle smagene fra krydderierne trænge ind. Du kan sagtens bruge almindelig smagsneutral yoghurt i stedet for.Garam masala - Garam masala er en krydderiblanding, der meget tit anvendes i Indiske karryretter og indeholder ofte sort peber, paprika, koriander, spidskommen, kardemomme, kanel, muskat og nellike, men findes også med andre krydderier.Stødt spidskommen - Er et af de klassiske krydderier i det Indiske køkken og indgår ofte i andre krydderiblandinger. Stødt spidskommen anvendes også meget i det Mexicanske køkken.Stødt Koriander - Har en helt speciel lidt citrus agtig smag med noter af peber. Det anvendes både i det salte og søde køkken, og smager slet ikke som frisk koriander.Stødt cayennepeber - Cayennepeber er en chili der tørres og stødes til pulver. Jeg bruger den i marinaden til kødet, den kan erstattes med hakket frisk chili.Stødt paprika - Er pulver lavet af tørrede frugter fra slægten Capsicum annuum. Det anvendes i alverdens køkkener og har en helt speciel smag. Det fås som stærk, sødt og røget.Stødt gurkemeje - Det giver farve til retten, men har faktisk også smag.Frisk Ingefær - Er ligesom hvidløg også en fast ingrediens i mange karryretter. Har en speciel smag og giver også varme til retten.Løg - Er med til at give den cremede sauce, og giver selvfølgelig også smag.
Serveringsforslag
Du kan servere butter chicken med kogte ris. Vi plejer at bruge Basmati ris. Du kan også lave lækre Indiske gurkemejeris til.
Du kan også servere naan brød til, eller servere det med både ris og naan brød.
Husk at lave en god frisk raita til. Raita er et godt friskt modspil til den fede cremede sauce.
Stil en skål med frisk hakket koriander på bordet, så kan gæsterne selv drysse det på deres mad hvis de har lyst.
Opbevaring og frysning
Resterne kan gemmes 2-3 dage i køleskabet og genopvarmes når det skal spises. Du kan også fint fryse butter chicken ned, så har du nem mad til en anden dag.
Butter chicken i slow cooker
Du kan fint tilberede retten i din slow cooker. Følg opskriften til og med trin 10, sæt slow cookeren på lav og giv det 6 timer på lav varme.