Madformadelskere / Frokost / Madpakke / Panini med kylling

Panini med kylling

Af:

Tina Westergaard Møller

Opdateret:

Udgivet:


En panini er en italiensk grillet sandwich, som kan laves med forskelligt slags fyld. Her er det en panini med kylling, pesto, ost og rucola, som er perfekt i madpakken, som frokost eller let hverdagsmad.

En panini laves i et paninibrød, som fyldes med lækkert fyld, og så skal den grilles i en paninigrill (reklamelink), så den bliver sprød udenpå, og osten indeni smelter.

Vi spiser ofte panini til aftensmad, det er så lækkert og nemt, og så er det noget både børn og voksne elsker. Vi laver ofte nogle ekstra, så er der også til madpakken dagen efter. De er nemlig også gode efter en tur i køleskabet.

Prøv også: Hjemmelavet paninibrød

grillet sandwich panini med kylling og pesto.

Flere madpakkeideer

Opskrift

Panini med kylling

5 fra 1 stemme
En panini er en italiensk grillet sandwich, her med kylling, pesto, ost og rucola. Du kan bage brødet selv eller købe det færdigt. Brug hjemmelavet pesto eller din yndlingspesto fra supermarkedet. Panini er skøn som frokost, i madpakken eller som en let hverdagsmad med en salat eller grøntsager til.
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 20 minutter
Antal4 stk

Ingredienser
 

  • 1 spsk olivenolie
  • 300 g kyllingebryst
  • Salt
  • Peber
  • 4 paninibrød
  • 4 spsk grøn pesto
  • 250 g frisk mozzarella
  • 50 g parmesan
  • 100 g rucola

Fremgangsmåde
 

  1. Varm en pande op med lidt olie på, og steg kyllingebrystet indtil det er gennemstegt. Krydder det med salt og peber. Hvis du har en rest tilberedt kylling, kan det bruges i stedet, i så fald skal du ikke stege det.
    1 spsk olivenolie, 300 g kyllingebryst, Salt, Peber
  2. Varm din paninigrill op.
  3. Del paninibrødene, og smør den nederste del med pesto.
    4 paninibrød, 4 spsk grøn pesto
  4. Skær kyllingebryst i skiver, og fordel kyllingen ovenpå pestoen.
  5. Skær mozzarellaen i skiver og fordel den ovenpå kyllingen. Drys med revet parmesan.
    250 g frisk mozzarella, 50 g parmesan
  6. Fordel til sidst rucola ovenpå, og luk dine paninier.
    100 g rucola
  7. Kom en panini i paninigrillen, og tryk den sammen. Grill den til overfladen er sprød, og osten er smeltet.
  8. Server straks eventuelt med gnavegrønt eller en salat til.

Næringsindhold

Serving: 1paniniKalorier: 743kcalKulhydrater: 64gProtein: 45gFedt: 33gMættet fedt: 17gFlerumættet fedt: 2gEnkeltumættet fedt: 8gTransfedt: 1gKolesterol: 127mgNatrium: 1189mgKalium: 569mgFibre: 3gSukker: 5gA-vitamin: 1690IUC-vitamin: 6mgCalcium: 591mgJern: 5mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Paninibrød – Ba gerne dine egne paninibrød. Du kan også købe færdigbagte paninibrød eller bruge ciabattabrød.
Kylling – Vi bruger kyllingebryst, du kan også bruge andre stykker af kylling. Hvis du har en rest kyllingekød, kan den også bruges.
Ost – Mozzarella smelter godt, og er lækkert i en panini. Vi kommer også lidt parmesan i, det giver en skøn smag.
Pesto – Det bedste er selvfølgelig en hjemmelavet pesto. Du kan også bruge en anden slags pesto end lige den klassiske. Brug for eksempel en Løvstikkepesto, Tomatpesto eller din yndlingspesto fra supermarkedet.
Rucola – Rucola har en god smag, og er skøn i en lækker sandwich.

Opbevaring

Hvis du vil gemme din panini til dagen efter i madpakken for eksempel, skal den først køle ned på en rist og så skal den pakkes ind og i køleskabet. Den vil ikke være lige så sprød dagen efter, men den smager stadig skønt.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!
5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.