Madformadelskere / Aftensmad / Hverdagsmad / Hakkebøffer i champignonsauce

Hakkebøffer i champignonsauce

Af:

Rasmus Juul Møller

Opdateret:

Udgivet:


Hakkebøffer i champignonsauce er en af de der klassikere, man altid kan vende tilbage til. Det er den ret, vi tager frem når det er blevet den årstid, hvor man bare har lyst til noget varmt, hyggeligt og mættende — og den slags retter der begejstrer hele familien.

Det der gør disse hakkebøffer særligt saftige er blandingen af okse- og svinekød. Jeg bruger ikke det magreste oksekød, men går bevidst efter en lidt højere fedtprocent — simpelthen for smagens skyld og for at holde bøfferne ordentligt saftige. Og så er der sovsen med masser af champignoner, som giver en god kraftig smag uden brug af fløde.

Retten hedder også Steak Salisbury og egner sig fint til at lave i weekenden og fryse ned, så man kan tage den op en travl hverdag. Server den med en god kartoffelmos og ærter eller bønner.

Prøv også: Mørbrad i flødesovs

Hakkebøffer i champignonsauce med kartoffelmos.

Mere hverdagsmad

Opskrift

Hakkebøffer i champignonsauce

4.86 fra 7 stemmer
Saftige hakkebøffer i brun sovs med champignoner. Det er en skøn efterårs- og vinterret, som smager fantastisk godt med kartoffelmos. Det er både nemt og hurtigt at lave.
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 35 minutter
Samlet tid 45 minutter
Antal6 personer

Ingredienser
 

Fars til hakkebøfferne:
  • 400 g Hakket oksekød
  • 400 g hakket svinekød
  • 1 dl rasp
  • 1 Æg
  • 1 spsk Soya sauce
  • 1 spsk Ketchup
  • 1 spsk Engelsk sauce, worcestershire sauce
  • 1 ½ tsk salt
  • ½ tsk peber
  • 1 spsk Olivenolie
  • 25 g Smør
Sauce:
  • 500 g Champignon
  • 2 Løg
  • 5 dl Oksebouillon
  • 1 spsk Tomatkoncentrat
  • 1 spsk Soya sauce
  • 1 spsk Engelsk sauce, eller worcestershire sauce
  • 1 tsk Sukker
  • 1 tsk sovsekulør
  • 6 tsk Maizena, røres op med en smule vand. Tilsættes efter behov
  • ½ tsk salt, efter smag
  • Peber, efter smag
  • 2 spsk Frisk persille, finthakket

Fremgangsmåde
 

  1. Start med at rense svampene, og skær dem i skiver. Kom skiverne af champignon i en skål og stil dem til siden.
    500 g Champignon
  2. Begge løg pilles og skæres i tynde skiver. Kom skiverne af løg i en skål og stil dem til siden.
    2 Løg
  3. Alle ingredienserne til farsen kommes i en stor skål og blandes grundigt sammen. Her kan det være en fordel at bruge en røremaskine. Når farsen er rørt grundigt sammen deles den i 6 portioner, der herefter formes til bøffer i en passende tykkelse.
    400 g Hakket oksekød, 400 g hakket svinekød, 1 dl rasp, 1 Æg, 1 spsk Soya sauce, 1 spsk Ketchup, 1 spsk Engelsk sauce, 1 ½ tsk salt, ½ tsk peber
  4. I en stor pande varmes olien samt smørret op, og bøfferne steges nu ved middelhøj varme 5-6 minutter på hver side. Man kan lige stikke en kniv i og tjekke om de er gennemstegte. Når bøfferne er brunet af, tages de af panden og stilles til siden.
    1 spsk Olivenolie, 25 g Smør
  5. I samme pande svitses skiverne af løg i det tilbageblevne fedtstof fra bøfferne. Svits løgne ved middel varme til de bliver bløde og gyldne. Når løgene er blevet bløde tilsættes svampene der svitses med i 6-7 minutter.
  6. Når svampene og løgene er svitset tilsættes oksebouillon, tomatkoncentrat, soya sauce, engelsk sauce, kulør samt sukker. Rør det hele godt sammen.
    5 dl Oksebouillon, 1 spsk Tomatkoncentrat, 1 spsk Soya sauce, 1 spsk Engelsk sauce, 1 tsk sovsekulør, 1 tsk Sukker
  7. Maizena røres op i en smule vand og tilsættes til saucen under omrøring. Når saucen er jævnet, smages den til med salt og peber. Kom bøfferne tilbage i saucen og lad dem simre med ved lav varme i ca. 10 minutter.
    6 tsk Maizena, ½ tsk salt, Peber
  8. Øs saucen over bøfferne, drys med hakket persille. Server retten fra panden ved bordet sammen med en god kartoffelmos.
    2 spsk Frisk persille

Næringsindhold

Serving: 1personKalorier: 534kcalKulhydrater: 23gProtein: 31gFedt: 35gMættet fedt: 13gFlerumættet fedt: 3gEnkeltumættet fedt: 15gTransfedt: 1gKolesterol: 132mgNatrium: 1482mgKalium: 993mgFibre: 3gSukker: 6gA-vitamin: 318IUC-vitamin: 8mgCalcium: 87mgJern: 4mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Hakket oksekød – Jeg bruger kød med en lidt høj fedtprocent for smagens skyld, men også for at bøfferne bliver mere saftige.
Hakket svinekød – Er også med til at gøre bøfferne mere saftige og give dem en “blødere” tekstur.
Ketchup – Giver smag og syre. Jeg bruger Heinz i opskriften.
Engelsk Sauce – Giver også masser af smag, kan erstattes af Worcestershire sauce.
Champignoner – Giver sovsen den helt rigtige smag. Du kan sagtens supplere med andre svampe.
Løg – Giver en masse smag til sovsen, det er bare helt almindelige løg skåret i tynde skiver.
Oksebouillon – Bouillonterning og vand blandet sammen er fint. Ellers kan du med fordel bruge en hjemmelavet fond hvis du vil have lidt mere smag.
Maizena – Til at jævne sovsen med, blandes med en smule vand inden det under omrøring tilsættes til sovsen.
Frisk Persille – Der skal også lidt grønt til. Frisk persille giver en god smag, kan erstattes af frisk timian.

Alternative ingredienser

Champignoner kan udskiftes med eller suppleres af Karl Johan og østershatte for en endnu mere intens svampesmag.
Fløde kan tilsættes saucen for at runde den lidt af — brug ca. 1 dl til denne portion.

Serveringsforslag

Opbevaring og holdbarhed

Resterne kan holde sig på køl i op til 3 dage. Retten kan også fryses ned og tages op på en dag, hvor man ikke har lyst til at stå i køkkenet.

Video

Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!
hakkebøffer i champignonsauce med persille på toppen
tallerken med anretning af kartoffelmos og hakkebøffer i champignonsauce med persille på toppen.

Flere lækre retter med bøf

4.86 from 7 votes (7 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.