En lækker hakkebøf med rødbede og kapers. Det er opskriften på en god bøf Lindstrøm. Den Svenske klassiske ret er nem aftensmad der smager helt fantastisk, serveret med brasede kartofler og en lækker salat med mormordressing så er det et lækkert nemt måltid for hele familien.

Nem aftensmad til hverdag
Vi har travlt i hverdagene, men tid til aftensmaden er altid noget vi prioriterer rimeligt højt. Det er vigtig for mig at vi kan samles om aftensmaden og snakke om dagen og hvad der er sket. Det er også den tid for os hvor alle skærme i huset er slukket, og det kun handler om os.
Det sætter ungerne pris på, og det gør vi andre også. Bøf a la Lindstrøm har stået på listen over opskrifter vi manglede i lang tid, men nu er den altså krydset af. Og jeg må sige at jeg er overrasket over hvor godt familien, specielt ungerne tog imod retten. Der må være noget omkring smagene der bare lige passe til deres smagsløg.
Vi serverede bøffen med brasede kartofler, skysauce og en lækker salat med mormordressing. Man kan også servere bøf Lindstrøm med spejlæg til, og skifte kartoflerne ud med et stykke ristet brød, men så tager retten måske mere form af en frokostret hen af pariserbøf.
Mere hverdagsmad
Ingrediensnoter
Hakket oksekød – Vælg gerne oksekød med lidt fedt i, så bøffen ikke bliver for tør når den bliver stegt.
Rødbeder – De er så vigtige i denne ret, og kan ikke springes over. Giver både smag og farve til bøffen.
Løg og kapers – Giver god smag til bøffen.
Hvordan laver man bøf Lindstrøm?
Du skal regne med at bruge omkring 45 minutter på at lave retten, men der kan nok skæres nogle minutter af hvis man skruer lidt op for tempoet. Jeg hygger mig når jeg går i køkkenet og tager den med ro, det skal nemlig også være hyggeligt at lave og ikke stressende.
Man starter med at forberede farsen til bøfferne, alle ingredienserne kommes i en skål og røres grundigt sammen. Stil farsen til side, og skræl nu kartoflerne hvorefter de skæres i passende tern.
På en stor pande smeltes smør. Bras nu kartoffelternene ved middelhøj varme.
Samtidig med at kartoflerne brases, smeltes smør og olie på en anden pande. Bøfferne steges ved middel varme på begge sider til de er gennemstegte, husk at holde øje med kartoflerne. Nør bøfferne er færdige, tages de af panden og stilles til side.
På samme pande som bøfferne blev stegt på, tilberedes nu skysaucen. Kom vand, bouillon samt en smule ribsgele på den varme pande. Reducer saucen en smule og stil den til side.
Anret det hele på en tallerken og server for eksempel med med en sprød salat til.
Find den fulde opskrift længere nede på siden her.
Ofte stillede spørgsmål
Eftersigende går historien på at en officer ved navn Lindström bestilte en tartarmad på et hotel i Kalmar, og han blandede det hele sammen og bedte om at få det stegt. Om det er korrekt ved jeg ikke, men det er en god historie!
Andre svenske opskrifter du måske vil synes om
- Svenske Köttbullar
- Semlor – Svenske fastelavnsboller
- Svenske chokoladebrød
- Svensk fastelavnskage (semmelkladdkaka)

Tips og Tricks
- En rest kartofler
- Har du en rest kogte kartofler fra i går? De er perfekte til denne ret, og så springer du lidt af tilberedningstiden over.
Serveringsforslag
- Server bøffen sammen med de brasede kartofler og skysaucen. Hvis du vil servere andet tilbehør, vel en frisk grøn salat være perfekt til.
Elsker du denne ret?
Prøv også vores opskrift på en klassisk pariserbøf.
Opskrift på svensk Bøf ala Lindstrøm
Her får du vores opskrift på den lækre svenske ret biff a la Lindström. Kombinationen af rødbeder og kapers gør bare noget godt for bøffen, og smagen er i top.
Server den som her med brasede kartofler eller med et spejlæg på toppen og et stykke brød. Vi håber du får lyst til at prøve opskriften.

Bøf Lindstrøm
Ingredienser
Fars
- 800 g hakket oksekød
- 100 g syltede rødbeder, hakket fint
- 1 løg, fint hakket
- 1 spsk kapers
- 1 tsk dijonsennep
- 2 æg
- 1,5 tsk salt
- ½ tsk peber
Stegning
- 1 spsk olie
- 15 g smør
Brasede kartofler
- 1 kg kartofler
- 30 g smør
- 1 spsk olivenolie
- Salt, efter smag
- Peber, efter smag
Skysauce
- 2 dl vand
- ½ oksebouillonterning
- 1 spsk ribsgele
Topping
- Syltede rødbeder, hakket fint
- Kapers
Sådan gør du
- Alle ingredienserne til farsen æltes grundigt sammen i en skål. Når farsen er rørt helt sammen stilles den til siden. Alternativ kan den laves på forhånd og stilles på køl.800 g hakket oksekød, 100 g syltede rødbeder, 1 løg, 1 spsk kapers, 1 tsk dijonsennep, 2 æg, 1,5 tsk salt, ½ tsk peber
- Skræl kartoflerne og skær den i passende tern.1 kg kartofler
- En gryde med vand bringes i kog, tilsæt en spsk. salt og derefter kartoffelternene. Kog dem i ca. 10 minutter eller til de er møre.
- I mens kartoflerne koger formes 4 bøffer af farsen.
- Når kartoflerne har kogt hældes de i et dørslag, så vandet kan dryppe fra. – Find en stor pande frem og smelt smørret sammen med olien ved middelhøj varme. Kom de afdryppede kartoffeltern på panden i svits dem i 10 – 15 minutter ved middel varme, eller til de er gyldne og sprøde. Krydder dem med salt og peber.-Når de er færdige tages panden af varmen.30 g smør, 1 spsk olivenolie, Salt, Peber
- I mens kartoflerne brases steges bøfferne. I en anden pande varmes smør og olie op til middel varme. Steg bøfferne i 7-8 minutter på hver side. Nør bøfferne er færdige tages de af panden.1 spsk olie, 15 g smør
Skysauce
- I samme pande som bøfferne er stegt kommes nu vand, bouillonterning samt ribsgele, lad det koge op og lad det reducere en smule.2 dl vand, ½ oksebouillonterning, 1 spsk ribsgele
- Anret en tallerken med en portion brasede kartofler i bunden, placer en bøf ovenpå. Kom en smule skysauce på efterfulgt af rødbedetern og kapers. Server retten med en frisk salat.Syltede rødbeder, Kapers
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Opdatering
Denne opskrift blev oprindeligt udgivet den 3. januar 2021 – Vi har efterfølgende gennemprøvet, genudgivet og opdateret den med flere relevante informationer, for at give dig den bedste oplevelse med opskriften.
Denne opskrift er senest opdateret:
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her