Madformadelskere / Anledninger og højtider / Fastelavn / Semlor – Svenske fastelavnsboller

Semlor – Svenske fastelavnsboller

5

/5

2 timer 15 minutter

Photo of author

Af: Tina Westergaard Møller

Udgivet:

5

/5

2 timer 15 minutter
Photo of author

Tina Westergaard Møller

Er du ikke til de meget søde danske fastelavnsboller, så skal du måske prøve de svenske semlor eller semla, som består mandel/marcipancreme og flødeskum inden i en blød gærbolle med kardemomme. Læs med her og få vores opskrift på de svenske semlor fastelavnsboller.

semlor, svenske fastelavnsboller med mandelcreme og flødeskum samt flormelis på toppen

Svenske fastelavnsboller

Har du smagt en semla? En svensk fastelavnsbolle med mandel/marcipancreme og fløde i en blød gærbolle med kardemomme.

Semlor er ikke så søde som de danske fastelavnsboller.

Det er en traditionel svensk kardemommebolle med fyld, så den er også lidt tungere end dem vi kender i wienerbrød eller vandbakkelser fra Danmark.

Er du klar på at give de svenske semlor er forsøg, så får du her vores opskrift.

De er ikke ret svære at lave, og det er noget de fleste kan lide.

Du kan godt bage bollerne på forhånd, og også lave mandel/marcipancremen klar og gemme den på køl. Så er der kun tilbage at piske flødeskum og fylde bollerne lige inden de skal serveres.

semlor med flødeskum drysset med flormelispå træbræt

Ingrediensnoter

Gær – Jeg bruger som regel frisk gær når jeg bager, men tørgær kan også bruges. Bruger du tørgær, skal du bruge cirka 6 gram til denne opskrift.

Kardemomme – Kardemomme er jo nærmest smagen af Sverige. Så den synes jeg ikke du skal springe over, den hører sig til i semlor.

Smør – Smør skal der til når man skal bage fastelavnsboller, og det gælder også den svenske slags. Brug rigtigt smør, det smager bare bedre.

Marcipan – Bollerne fyldes med en creme, hvor der skal marcipan i. Det må du ikke springe over.

Mandler – Der skal også mandler i cremen. Du behøver ikke smutte dem først.

Piskefløde – Der skal flødeskum i disse fastelavnsboller, så du skal selvfølgelig bruge piskefløde.

Hvordan laver man svenske semlor?

Det er faktisk ikke så svært at lave disse svenske semlor.

Det første du skal gøre er at bage bollerne. Det er en helt almindelig gærdej med smør og kardemomme. Når du har lavet dejen, skal den hæve til en halv times tid inden bollerne formes. De skal efterhæve til dobbelt størrelse, og så skal de bages i ovnen.

Når de er kølet lidt ned, skæres de over, og så skraber man fyldet ud, så de får en lille udhulning. Det fyld man har skrabet ud, blandes med hakkede mandler, marcipan, mælk, flormelis og vanilje, og fyldes så tilbage i bollerne.

Så skal der piskes flødeskum, som fyldes ovenpå inden låget lægges på, og drysses med flormelis.

Nu er fastelavnsbollerne klar til servering.

Find den fulde opskrift længere nede på siden her.

semlor, svenske fastelavnsboller med flødeskum og mandelcreme drysset med flormelis

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan opbevarer man semlor?

Når de er samlet, skal de opbevares i køleskabet. Jeg anbefaler først at du samler fastelavnsbollerne lige inden servering, da de bliver lidt tørre af at stå i køleskabet.

Kan jeg fylde dem med andet?

Traditionelt fyld er denne mandel/marcipancreme og flødeskum. Du kan selvfølgelig eksperimentere med andre typer af fyld. Jeg tror at en syrlig komponent vil gøre sig rigtig godt i de ellers lidt tunge fastelavnsboller. Måske solbærsyltetøj, lemon curd eller en syrlig creme med bær.

Andre opskrifter på fastelavnsboller du måske vil synes om

svensk semla fastelavnsbolle

Tips og tricks til semlor

  • Vent med at samle dine semlor indtil de skal serveres. De kan godt stå et par timer på køl, men så heller ikke længere, da bollerne hurtigt bliver tørre i køleskabet.
  • Hvis du ikke er vild med almindeligt flødeskum, kan du lave en bærskum og komme i i stedet for. Fastelavnsbollen bliver lidt lettere hvis man tilsætter et syrligt element til den ellers lidt tunge bolle.

Serveringsforslag

  • Server disse svenske fastelavnsboller som du ville med de danske varianter.
  • Spis bollerne op til fastelavn eller på fastelavnssøndag med en god kop kaffe, te eller varm kakao til.
svenske fastelavnsboller kaldet semla eller semlor
svenske fastelavnsboller kaldet semlor med flødeskum og mandelcreme indeni

Opskrift på svenske fastelavnsboller med flødeskum

Her får du vores opskrift på de svenske semlor, som er deres variant af fastelavnsboller. De er ikke ret svære at lave, og både børn og voksne vil blive glad for at få sådan en serveret.

Vi håber du får lyst til at prøve opskriften, og servere svenske semlor for familien her op til fastelavn.

semlor, svenske fastelavnsboller med mandelcreme og flødeskum samt flormelis på toppen
5 fra 1 stemme

Semlor – Svenske fastelavnsboller

Opskrift på semlor – svenske fastelavnsboller
En semla er en Svensk fastelavnsbolle bestående af mandel/marcipancreme og flødeskum inden i en blød gærbolle med kardemomme. De er ikke så søde som de danske fastelavnsboller, og så er de nemme at lave. De er et hit hos både børn og voksne.
Opskrift af: Tina Westergaard Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Hævetid 1 time 30 minutter
Samlet tid 2 timer 15 minutter
Ret Kage
Køkken Svensk
Antal 12 stk
Kalorier 488 kcal

Ingredienser

Boller:

  • 25 g gær
  • 2 dl sødmælk
  • 2 æg
  • ½ tsk salt
  • 1 tsk stødt kardemomme
  • 60 g sukker
  • 450 g hvedemel
  • 100 g smør, blødt
  • 1 æg, til pensling

Fyld:

  • 150 g marcipan
  • 75 g mandler
  • 1 dl mælk
  • 2 spsk flormelis
  • 1 vaniljestang
  • 5 dl piskefløde
  • Flormelis

Sådan gør du

Boller:

  • Lun mælken til den er lillefingervarm, og opløs gæren i den lune mælk.
  • Tilsæt æg, salt, sukker og kardemomme, og herefter hvedemelet lidt af gangen. Ælt dejen godt, brug gerne røremaskinen. Når dejen er jævn, tilsættes blødt smør i tern, og æltes ind i dejen. Ælt dejen til den slipper skålen, det tager cirka 15 minutter på røremaskinen.
  • Lad dejen hæve 30 minutter i skålen.
  • Form boller på cirka 75 gram af dejen, og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
    semlor klar til hævning på bageplade
  • Lad bollerne efterhæve til dobbelt størrelse i cirka 1 time. Opvarm i mens ovnen til 200 grader almindelig ovn.
    hævede semlor klar til ovnen
  • Pensel bollerne med sammenpisket æg, og bag dem i 12-14 minutter til de er gyldne og gennembagte.
  • Læg dem på en rist når de kommer ud af ovnen, så de kan køle lidt ned inden du går videre.
    færdigbagte semlor på rist

Fyld:

  • Når bollerne er kølet lidt ned, skæres toppen af. Du skal skære cirka ⅓ af, så ⅔ af bollen bliver til bunden.
  • Udhul bunden, så der bliver plads til cremen. Krummerne du tager ud, kommes i en skål sammen med revet marcipan, hakkede mandler, flormelis, korn fra vaniljestangen og mælk. Cremen røres sammen, eller køres på en foodprocessor til en jævn masse. Tilføj lidt ekstra mælk hvis den er for tør.
    udhulning af bunden i en semla
  • Mandel/marcipancremen fyldes tilbage i bunden af bollerne.
    mandel/marcipancreme fyldt i semla
  • Pisk fløden til flødeskum, og kom det i en sprøjtepose, og fordel det ovenpå bunden af bollerne med cremen.
  • Skær eventuelt toppen af bollen ud som en trekant, læg den ovenpå flødeskummen og drys til sidst med flormelis.
  • Server straks eller opbevar på køl indtil servering.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1semlaKalorier: 488kcalKulhydrater: 46gProtein: 9gFedt: 30gMættet fedt: 15gFlerumættet fedt: 3gEnkeltumættet fedt: 11gTransfedt: 1gKolesterol: 104mgNatrium: 200mgKalium: 210mgFibre: 2gSukker: 13gA-vitamin: 892IUC-vitamin: 1mgCalcium: 93mgJern: 2mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Opskrift af

Tina Westergaard Møller Avatar
5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.