Stuvede ærter og gulerødder er næsten obligatorisk tilbehør, når krebinetter eller karbonader står på menuen herhjemme. Den klassiske opbagte sovs med grøntsager er noget vi vender tilbage til igen og igen, og vi laver altid en ekstra stor portion, for det er noget både voksne og børn er vilde med.
Det dejlige ved denne sovs er, at den faktisk går til mange af de gamle klassiske danske retter: frikadeller, farserede porrer, farsbrød eller en kogt hamburgerryg. Vi bruger som regel en pose frosne ærter og gulerødder, for vi synes det giver stort set samme resultat som friske, og hvorfor så ikke gøre det nemt for sig selv?
En god håndfuld frisk persille er et must, vi har altid masser af det i haven, og det giver en skøn, frisk smag til den ellers fyldige sovs.
Prøv også: Stuvet hvidkål

Mere hverdagsmad
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Kom ærter og gulerødder i kogende vand, og giv dem et kort opkog så de stadig har lidt bid. Hæld vandet fra og lad dem dryppe af. Bruger du friske grøntsager, skrælles gulerødderne, skæres i tern, og koges 2-3 minutter. Ærterne kan bruges friske.750 g frosne ærter og gulerødder
- Smelt smørret i en tykbundet gryde ved middel varme og kom så hvedemel i mens du pisker, til det bliver en jævn masse. Lad det så stege ved svag varme i ca. 1 min imens du fortsat pisker.50 g smør, 2 spsk hvedemel
- Tilsæt nu gradvist mælk imens du stadig pisker i sovsen. Fortsæt herefter med at tilføje vand ind til saucen har den ønskede konsistens. Kom bouillonterningen i sammen med fintrevet muskatnød samt ærter og gulerødder. Lad sovsen simre i ca. 5 min, husk at røre i den jævnligt, så den ikke brænder på.2 dl mælk, Vand, 1 grøntsagsbouillonterning, ¼ tsk stødt muskatnød
- Slut af med at komme hakket persille i og smag til med salt og peber.1 dl persille
- Server straks sovsen til krebinetter, karbonader, frikadeller eller en anden kødret.
Næringsindhold
Madelskernes Tips
Ingrediensnoter
Ærter og gulerødder – Vi køber som regel en pose frosne ærter og gulerødder i en færdig blanding. Fordi det bare er nemt og smager ganske fint. Du kan også sagtens bruge friske grøntsager. I så fald skal du skrælle gulerødderne og skære dem ud i små tern, som koges 2-3 minutter inden de tilsættes i sovsen sammen med de friske ærter. Smør – Ingen sovs uden smør, i hvert fald ikke når vi taler opbagt sovs. Så der skal selvfølgelig smør i. Vi bruger gerne saltet smør. Hvedemel – Helt almindeligt hvedemel skal der bruges til at lave opbagningen. Mælk – Vi bruger ofte sødmælk når vi laver sovs, men du kan også sagtens bruge andre typer af mælk i sovsen. Persille – Vi synes at persille hører til en sådan en stuvning. Det giver en god frisk smag til den ellers lidt tunge sovs, og vi vil ikke undvære det.Tips og tricks
Kom gerne en god, generøs håndfuld persille i. Mangler sovsen den sidste afrunding, kan en knivspids sukker være en god idé.Serveringsforslag
- Server helt klassisk til krebinetter eller karbonader.
- Server til kødretter som frikadeller, farsbrød, hamburgerryg eller hvad du har lyst til.





I de stuvede grønærter og gulerødder kommer tilsætter jeg ofte asparges. Det briber den ikke ringere og et enkelt drop fløde gør kun godt .
Velbekommen
Hej Jette
Tak for din kommentar, og for at dele dit tip til hvordan du laver retten. Det lyder super lækkert med asparges i også.
Mvh Tina 🙂