Vi elsker laks herhjemme i alle afskygninger, og når vi lige har lavet varmrøget laks, så er det altså fantastisk godt med sådan en salat med varmrøget laks og avocado.
Vi kan godt lide en god måltidssalat til aftensmad en gang i mellem, og når det er denne slags med varmrøget laks, avocado og en masse andre lækkerier, så er der ingen der klager.
Den smager skønt og giver en god mæthedsfornemmelse, og så er det heldigvis noget hele familien elsker at spise. Vi laver den med en hjemmerøget laks, men hvis du ikke selv vil kaste dig ud i varmrøget laks, så kan du altså fint købe noget i supermarkedet eller ved fiskemanden.

Mere hverdagsmad
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Start med at lave croutonerne. De kan sagtens laves dagen før, og opbevares i en lufttæt bøtte.
- Skær franskbrødet i tern, og kom dem i en skål sammen med olie, salt og peber, og vend det hele godt sammen.5 skiver franskbrød, 3 spsk olivenolie, 1 tsk salt, Peber
- Fordel brødternene på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem i ovnen ved 175 grader varmluft i cirka 15 minutter til de er gyldne og sprøde. Vend rundt i dem undervejs, så de bliver jævnt bagte. Lad dem herefter køle ned.
- Hak dild fint, og kom det i en skål sammen med creme fraiche, mayonnaise, citronsaft, honning, salt og peber. Rør det hele sammen, og smag dressingen til hvis nødvendigt.1 ½ dl creme fraiche, ½ dl mayonnaise, 1 spsk citronsaft, 1 tsk honning, 1 spsk frisk dild, ½ tsk salt, Peber
- Vask salaten godt og bræk eller skær den eventuelt i mindte stykker alt efter hvilken type salat du bruger. Skær agurk i tern og cherrytomater i halve eller kvarte, og bland det hele sammen.150 g grøn salat, ½ agurk, 150 g cherrytomater
- Anret salat, agurker og tomat på et fad.
- Skær avocadoerne i skiver, og del laksen i mindre stykker. Anret avocado og laks oven på salaten.300 g varmrøget laks, 2 avocadoer
- Hak dild, kapers og saltmandler, og fordel det ovenpå salaten.2 spsk frisk dild, 30 g kapers, 60 g saltmandler
- Inden servering kommes dressing på toppen, og de sprøde brødcroutoner fordeles over salaten.




