Vi har mange nemme og børnevenlige hverdagsretter i repertoiret. Fordi nogen gange skal det bare være hurtigt, nemt og smage fortryllende. Sådan en ret er denne pasta med tomatsovs og champignon.
Den smager bare skønt, og går an på alle tider af året. Alle vi har serveret den for elsker den, børn som voksne.
Jeg har i min version tilføjet bacon, så hvis der skulle gemme sig en vegetar derude, så er retten også værd at lave uden bacon.
Prøv også: Pasta med bacon og ærter

Mere hverdagsmad
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Start med at forberede svampene, rens dem grundigt og skær dem i skiver.500 g champignoner
- Hak løg og hvidløg fint og skær baconen ud i små tern eller strimler.1 løg, 1 fed hvidløg, 150 g bacon
- Varm olien op i en stor pande. Kom bacon på panden og steg det til det er gyldent, det plejer at tage ca. 10 minutter. Tilsæt løg og hvidløg og steg det ved middelvarme i ca. 5 minutter eller til løgene bliver klare.1 spsk olivenolie
- Tilsæt svampene til panden, og lad dem stege med i cirka 5 minutter.
- Kom herefter de hakkede tomater, sukker samt bouillon på panden. Lad det simre ved lav varme i 15 minutter. Tilsæt nu fløde og lad det simre yderligere 10 minutter ved middel varme, husk at røre rundt undervejs. Tilsæt finthakket persille, rør rundt og smag til med salt og peber.1 ds hakkede tomater, 1 dl grøntsagsbouillon, 1 tsk sukker, 2 dl piskefløde, 1 dl frisk persille, Salt, Peber
- Samtidig med at saucen simrer, sættes en en stor gryde med velsaltet vand i kog. Når saucen er ved at være færdig, kommes den friske pasta i gryden med det kogende vand, og koges efter anvisningerne på pakken.500 g Frisk fettuccine pasta
- Vend den kogte pasta i saucen på panden, og server straks retten, eventuelt med lidt revet parmesan på toppen.Parmesan




