Kims spagetti med kødsovs er en opskrift på en fremragende nem spaghetti kødsovs med pølser. Pasta med kødsovs er altid en vinder. Som navnet antyder stammer opskriften fra min onkel Kim. Den er tit på menuen i huset og tager som regler kegler både hos børn og voksne.

Det er ikke altid man har flere timer til at lave en klassisk bolognese, men kødsovs behøver ikke altid være kompliceret og den her opskrift kan laves på ca. 45 min. Endnu mindre hvis man koger den i trykkoger. Det gør vi selv hvis vi har travlt og ungerne bare vil have kødsovs.
Vi voksne elsker også en god kødsovs, og på dage hvor vejret er lidt regnfuldt og blæsende, finder der ikke noget bedre end at sætte sig med en stor skål pasta med lækker sovs og masser af parmesan. Det er rigtig hyggemad.
For mange er det måske også en sidst-på-måneden-ret, da den er ret billig at lave, og man kan mætte mange munde med en stor portion pasta og en god sovs på toppen. Billig aftensmad behøver bestemt ikke at være kedeligt.
Nem spaghetti kødsovs med pølser
Denne kødsovs er ganske enkel og består af:
- Hakket oksekød
- Løg
- Hakkede tomater
- Champignoner i skiver, dem fra glas.
- Pølser, Vi bruger kun pølser fra glas, da det giver den rigtige smag.
- Heinz ketchup, Heinz giver den helt rigtige smag
Kims spaghetti opskrift
Her får du onkel Kims lækre og familievenlige spaghetti med kødsovs. Det er en nem pastasovs der er meget nem at lave, og som ungerne herhjemme elsker.

Kims spaghetti med kødsovs opskrift
Ingredienser
- 1/2 dl olivenolie
- 500 g hakket oksekød
- 2 løg, store
- 1 dåse hakkede tomater
- 1 glas champignoner i skiver, inklusiv saften fra glasset
- 1 glas pølser, glaspølser giver den rigtige smag, andre kan også bruges.
- 1/2 fl. Heinz ketchup, Heinz giver den helt rigtige smag
- Salt og peber, efter smag
Serveres med:
- Spaghetti
- Parmesan
Sådan gør du
- Find en stor gryde frem og opvarm olivenolien, hak de 2 løg og steg dem i olien ved mellem varme til de er blevet bløde og klare.
- Tilsæt oksekødet og steg det igennem med løgene i ca. 5 min. Tilsæt de hakkede tomater, champignoner samt væske fra glasset og ketchup.
- Lad det hele simre ved svag varme i ca. en halv time. Skær pølserne i skiver og lad dem simre med de sidste 10 min. Smag til med salt og peber.
- Server med friskkogt spaghetti og friskrevet parmesan.
Tips og tricks til den bedste spaghetti med kødsovs
- Smag eventuelt til med en smule sukker til sidst hvis smagen er meget syrlig. Ketchuppen giver en masse syre til retten, som kan rundes af med lidt sukker.
- Kog kødsovsen i trykkogeren hvis du har travlt. Giv den 15 minutter uden pølserne og kog den derefter 10 minutter med pølserne som opskrifter beskriver. Så kan du lave lækker kødsovs på 30 minutter.
- Gem bare resterne til dagen efter, de kan sagtens varmes op igen. Alternativt kan du fryse resterne ned til hurtig aftensmad en anden dag på et senere tidspunkt.
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ❤️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her
Note: Denne opskrift blev oprindeligt udgivet den 27. maj 2015 – Vi har efterfølgende opdateret og genudgivet den med flere relevante informationer, for at give dig den bedste oplevelse med opskriften.