Madformadelskere / Søde sager / Dessert / Panna cotta med rabarber

Panna cotta med rabarber

Af:

Tina Westergaard Møller

Opdateret:

Udgivet:


Cremet og sød panna cotta med rabarber der er syrlige, og den smukke rabarbergele, er bare en helt fantastisk kombination.

Det er sådan en dessert der er super god når du skal have gæster.

Den er nemlig både nem at lave, du kan lave den i god tid, og så ser den smuk og imponerende ud når du serverer den.

Prøv også: Panna cotta med rabarberkompot

panna cotta med rabarber på toppen i høje martiniglas.

Flere søde sager

Opskrift

Panna cotta med rabarber

5 fra 1 stemme
Sød og cremet panna cotta med søde og syrlige syltede rabarber. Det er en dejlig sommerdessert, som du nemt kan forberede i god tid, og have stående klar i køleskabet.
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Køleskab 4 timer
Samlet tid 4 timer 20 minutter
Antal6 personer

Ingredienser
 

Panna cotta
  • 3 blade husblas
  • 5 dl piskefløde
  • 60 g sukker
  • 1 vaniljestang
Syltede rabarber
  • 100 g rabarber
  • 2 dl vand
  • 1 dl rørsukker
  • 1 vaniljestang
Gelé
  • 1 blad husblas
  • 2 dl lage fra de syltede rabarber, eller rabarbersaft

Fremgangsmåde
 

Syltede rabarber
  1. Vask dine rabarber og skær dem i skiver på ca 0,5 cm.
    100 g rabarber
  2. Kog vand, rørsukker og kornene fra vaniljestangen i en gryde indtil sukkeret er helt opløst. Kom også gerne den tomme vaniljestang med, den giver ekstra smag. Kom så rabarberskiverne i når sukkeret er opløst, og giv dem et opkog.
    2 dl vand, 1 dl rørsukker, 1 vaniljestang
  3. Tag gryden af varmen, og lad rabarberne køle af i lagen. Kom dem i køleskabet indtil servering.
Panna cotta
  1. Læg husblassen i koldt vand i en skål i ca. 5 min. Kog i mens fløden op med sukker og kornene fra vaniljestangen, samt den tommer vaniljestang. Lad fløden småkoge et par minutter, tag den så af varmen.
    3 blade husblas, 5 dl piskefløde, 60 g sukker, 1 vaniljestang
  2. Vrid husblassen, og kom den i den varme fløde. Rør rundt med en ske indtil husblassen er opløst.
  3. Lad massen køle lidt ned, inden den hældes på glas, og glassene stilles i køleskabet i minimum 2 timer.
Samling
  1. Når panna cottaerne har sat sig, kan du lave geleen på toppen.
  2. Kom husblassen i blød i en skål med koldt vand i 5 minutter.
    1 blad husblas
  3. Tag panna cottaerne ud af køleskabet, og kom 1-2 spsk. syltede rabarber på toppen af hver panna cotta.
  4. Mål 2 dl af lagen fra de syltede rabarber af, og kom et par spiseskefulde i en gryde, og varm det op. Når det er varmt, vrides husblassen og smeltes i den varme lage. Tilsæt herefter resten af de 2 dl lage, og rør det sammen. Når lagen ikke er varm længere, hældes den forsigtigt ud over de syltede rabarber på toppen af panna cottaerne.
    2 dl lage fra de syltede rabarber
  5. Sæt dem herefter på køl igen i 2 timer til geleen har sat sig, og så er desserten klar til servering.

Næringsindhold

Serving: 1personKalorier: 413kcalKulhydrater: 34gProtein: 4gFedt: 30gMættet fedt: 19gFlerumættet fedt: 1gEnkeltumættet fedt: 8gKolesterol: 94mgNatrium: 29mgKalium: 162mgFibre: 0.4gSukker: 32gA-vitamin: 1242IUC-vitamin: 2mgCalcium: 74mgJern: 0.2mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Husblas – Jeg bruger almindelige husblas-ark, som man kan købe i pakker i supermarkedet. Her er angivet i opskriften hvor mange blade/ark du skal bruge.
Fløde – Almindelig piskefløde. Nu hedder den vist 36%, men ellers den på 38%, begge kan bruges med fint resultat.
Vanilje – Gerne korn fra en vaniljestang hvis du har det, men ellers kan vaniljepasta også fint bruges. Du kan erstatte korn fra 1 vaniljestang med 1 teskefuld vaniljepasta eller vanilepulver.
Syltede rabarber – Dem laver du af rabarber, rørsukker og lidt vanilje. De tager max 10 minutter at lave, og smager fantastisk! Har du rester kan du bruge dem oven på din yoghurt, skyr, morgengrød eller i salater.

Forberedelse

Du kan fint lave de syltede rabarber nogle dage i forvejen, og panna cottaen kan også fint laves dagen før. Du kan også godt samle hele desserten med gelé på toppen i god tid, da den skal stå i køleskabet nogle timer for at sætte sig.

Variationer

Topping – Vil du ikke bruge syltede rabarber på toppen af din panna cotta, så kan du lave den med bagte rabarber med vanilje, men du kan også toppe den med friske bær eller anden frugt.
Gelé af rabarbersaft – Vil du ikke lave syltede rabarber, så kan du lave gelé af rabarbersaft, enten saft du selv har lavet eller færdigkøbt. Brug samme mængde som angivet i opskriften (i stedet for lagen fra de syltede rabarber).
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!
5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.