Sød og cremet panna cotta med søde og syrlige syltede rabarber. Det er en dejlig sommerdessert, som du nemt kan forberede i god tid, og have stående klar i køleskabet.
Forb. tid 5 minuttermin
Tilb. tid 15 minuttermin
Køleskab 4 timert
Samlet tid 4 timert20 minuttermin
Antal 6personer
Ingredienser
Panna cotta
3bladehusblas
5dlpiskefløde
60gsukker
1vaniljestang
Syltede rabarber
100grabarber
2dlvand
1dlrørsukker
1vaniljestang
Gelé
1bladhusblas
2dllage fra de syltede rabarber, eller rabarbersaft
Sådan gør du
Syltede rabarber
Vask dine rabarber og skær dem i skiver på ca 0,5 cm.
100 g rabarber
Kog vand, rørsukker og kornene fra vaniljestangen i en gryde indtil sukkeret er helt opløst. Kom også gerne den tomme vaniljestang med, den giver ekstra smag. Kom så rabarberskiverne i når sukkeret er opløst, og giv dem et opkog.
2 dl vand, 1 dl rørsukker, 1 vaniljestang
Tag gryden af varmen, og lad rabarberne køle af i lagen. Kom dem i køleskabet indtil servering.
Panna cotta
Læg husblassen i koldt vand i en skål i ca. 5 min. Kog i mens fløden op med sukker og kornene fra vaniljestangen, samt den tommer vaniljestang. Lad fløden småkoge et par minutter, tag den så af varmen.
Vrid husblassen, og kom den i den varme fløde. Rør rundt med en ske indtil husblassen er opløst.
Lad massen køle lidt ned, inden den hældes på glas, og glassene stilles i køleskabet i minimum 2 timer.
Samling
Når panna cottaerne har sat sig, kan du lave geleen på toppen.
Kom husblassen i blød i en skål med koldt vand i 5 minutter.
1 blad husblas
Tag panna cottaerne ud af køleskabet, og kom 1-2 spsk. syltede rabarber på toppen af hver panna cotta.
Mål 2 dl af lagen fra de syltede rabarber af, og kom et par spiseskefulde i en gryde, og varm det op. Når det er varmt, vrides husblassen og smeltes i den varme lage. Tilsæt herefter resten af de 2 dl lage, og rør det sammen. Når lagen ikke er varm længere, hældes den forsigtigt ud over de syltede rabarber på toppen af panna cottaerne.
2 dl lage fra de syltede rabarber
Sæt dem herefter på køl igen i 2 timer til geleen har sat sig, og så er desserten klar til servering.
Noter
Ingrediensnoter
Husblas - Jeg bruger almindelige husblas-ark, som man kan købe i pakker i supermarkedet. Her er angivet i opskriften hvor mange blade/ark du skal bruge.Fløde - Almindelig piskefløde. Nu hedder den vist 36%, men ellers den på 38%, begge kan bruges med fint resultat.Vanilje - Gerne korn fra en vaniljestang hvis du har det, men ellers kan vaniljepasta også fint bruges. Du kan erstatte korn fra 1 vaniljestang med 1 teskefuld vaniljepasta eller vanilepulver.Syltede rabarber - Dem laver du af rabarber, rørsukker og lidt vanilje. De tager max 10 minutter at lave, og smager fantastisk! Har du rester kan du bruge dem oven på din yoghurt, skyr, morgengrød eller i salater.
Forberedelse
Du kan fint lave de syltede rabarber nogle dage i forvejen, og panna cottaen kan også fint laves dagen før. Du kan også godt samle hele desserten med gelé på toppen i god tid, da den skal stå i køleskabet nogle timer for at sætte sig.
Variationer
Topping - Vil du ikke bruge syltede rabarber på toppen af din panna cotta, så kan du lave den med bagte rabarber med vanilje, men du kan også toppe den med friske bær eller anden frugt.Gelé af rabarbersaft - Vil du ikke lave syltede rabarber, så kan du lave gelé af rabarbersaft, enten saft du selv har lavet eller færdigkøbt. Brug samme mængde som angivet i opskriften (i stedet for lagen fra de syltede rabarber).