Morgenmaden skal i de fleste familier være hurtig og nem i hverdagen. Derudover skal den selvfølgelig gerne være sund og holde hele familien godt mætte. Denne opskrift på overnight oats med skyr og chia kan alt det, og så smager det skønt.
De fleste af os ved at havregrød er en sund og mættende morgenmad, men helt ærligt, så er det nok ikke mange familier der har tid eller overskud til at stå og koge grød hver morgen. Denne grød er altså en kold havregrød, som ikke koges, men “tilberedes” i køleskabet natten over. Det vil sige at den står og bliver lækker og cremet, og ikke skal koges eller noget.
Den består af havregryn, chiafrø, mælk og skyr. Vi bruger altid vaniljeskyr, for det har en virkelig god smag, men andre varianter kan selvfølgelig også bruges. Om morgenen kan man få toppe grøden med müsli, granola, frisk frugt, bær eller hvad man har lyst til. Så bliver det vist ikke meget nemmere vel?

Mere morgenmad
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Bland havregryn, vaniljeskyr, mælk og chiafrø godt sammen, og fordel det i glas.2 dl havregryn, 4 dl vaniljeskyr, 1 dl mælk, 1 spsk chiafrø
- Dæk glassene med et låg eller husholdningsfilm og sæt dem i køleskabet til næste dag eller 6-8 timer så grøden kan sætte sig.
- Ved servering toppes grøden med din favorittopping, for eksempel friske bær eller frugt, peanutbutter, müsli, granola, honning, hakkede nødder eller mandler eller hvad du har lyst til.Friske bær, Frisk frugt, Honning, Mandler, Peanutbutter, Müsli
Næringsindhold
Madelskernes Tips
Ingrediensnoter
Skyr – Vi bruger vaniljeskyr, men du kan bruge den slags du gerne vil. Hvis du ikke har skyr, kan du også lave det med yoghurt. Havregryn – Vi bruger finvalsede havregryn, grovvalsede kan også sagtens bruges. Chiafrø – Chiafrøene er sunde, og så giver de grøden en lækker og cremet konsistens. Mælk – Vi bruger almindelig mælk, men du kan også bruge et plantebaseret alternativ for eksempel havredrik eller mandeldrik.Toppings
Du kan stort set bruge de toppings du har lyst til her er nogle af vores favoritter:- Frisk frugt og friske bær
- Banan i skiver med peanutbutter og hakket mørk chokolade
- Hindbær, most med en gaffel og blandet med lidt honning
- Müsli eller granola





Hvor længe kan det holde sig i køleskabet?
Den kan fint holde en 3-4 dage i køleskabet 🙂
Mvh Tina
God opskrift. Fungere mega godt 👏😁 vi bruger den hver dag. Vi bruger syrnet mælk med vanilje istedet for skyr. Og så topper med mysli, frugt og flydende akacie honning. Det virkelig godt og mættende.
Hej Dinna
Dejligt at du kan lide opskriften. Den er nemlig bare nem, og så mætter det rigtig godt. Lyder skønt med müsli og frugt som topping 😍
Mvh Tina
Opskriften f.eks. 4 glas : er det så til 4 personer ?
Ja det er til 4 personer 🙂 Det passer i hvert fald med sådan et glas som vi spiser til morgenmad 🙂
Mvh Tina