Madformadelskere / Sund mad / Sund morgenmad / Grøn smoothie med spinat og avocado

Grøn smoothie med spinat og avocado

/5

5 minutter

Photo of author

Af: Tina Westergaard Møller

Udgivet:

Photo of author

Tina Westergaard Møller

En smoothie er bare altid en god start på dagen. Den kan fyldes med mættende og sunde ingredienser, og er nem at få ned, og på en travl morgen. Her får du vores opskrift på en sund smoothie med spinat og avocado.

Grøn smoothie med spinat og avocado i høje glas med sugerør.

Smoothie med grøntsager

Det kan godt være lidt sløvt med at få morgenmaden ned herhjemme for tiden. Specielt nu hvor vækkeuret igen ringer tidligt og børnene skal op og afsted.

De er dog blevet meget glade for at få en smoothie til morgenmad, og det er fint, for den kan jo nemt proppes med masser af sunde og vataminrige ingredienser, så de kan få en god start på dagen.

Her laver jeg min smoothie på mælk, fordi så ved jeg at de får deres kalk, men hvis du ikke vil lave den på almindelig mælk, så kan den lige så fint laves med koldt vand eller et plantebaseret mælkeprodukt, som for eksempel havredrik.

to glas med grøn spinat smoothie med avocado.

Mere morgenmadsinspiration


Ingrediensnoter

Banan – Jeg bruger tit banan når jeg laver smoothies, fordi de mætter godt og giver en god cremet konsistens.

Spinat – Her har jeg brugt frisk spinat, fordi det var lige det jeg havre i køleskabet, men frossen spinat i terninger kan også fint bruges. Det kan bruges direkte fra frost, og behøver ikke tøes op inden.

Ingefær – Ingefær indeholder både sunde vitaminer og mineraler, og så smager det altså virkelig godt synes jeg. Hvis du ikke er vild med ingefær, eller dine børn ikke er, så kan det fint springes over i opskriften.

Mango – Jeg bruger her frossen mango. Mine børn elsker mango, og den giver en god sødme til smoothien. Jeg bruger frossen mango i tern, for det er nemmest, men frisk kan også sagtens bruges.

Avocado – Avocado indeholder mange sunde olier, og det giver god mæthed. Derudover gør den smoothien lækker og cremet. Det er nemt at bruge frossen avocado, som kan købes i tern, men du kan også fint bruge frisk.

Alternative ingredienser

  • I stedet for mango kan du bruge frossen ananas i tern, og spinat kan skiftes ud med grønkål.

Hvordan laver man grøn smoothie med spinat og avocado?

Smoothies er nok noget af det nemmeste du kan lave, og denne version er ingen undtagelse.

Det eneste du lige skal gøre her, er at skrælle ingefæren og bananen, og så skal det hele ellers bare i en blender. Blend det hele godt sammen, og juster eventuelt konsistensen med lidt mere væske.

Smoothien er klar til servering med det samme.

Find den fulde opskrift længere nede på siden her.

cremede grønne smoothies med mango og spinat.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg lave smoothies på forhånd?

Den færdige smoothie kan fint stå en dags tid i køleskabet, men ikke længere synes jeg. Du kan eventuelt lige blende den op igen inden den skal drikkes.


Andre sunde morgenmadsopskrifter

avocado og spinat smoothies klar til servering.

Tips og Tricks

  • Væske
    • Du kan bruge den slags væske i dine smoothies du foretrækker. Her er det almindelig letmælk, men du kan fint bruge havredrik eller et andet plantebaseret alternativ. Du kan også lave din smoothie på vand eller urtete.
  • Smoothie med skyr
    • Du kan godt lave din smoothie på skyr. Ved at lave den med skyr, kan du få lidt ekstra protein i morgenmåltidet, som kan holde dig mæt lidt længere. Skyr giver en anden syrlighed, men det smager også skønt. Jeg bruger oftest halvt skyr og halvt vand, for at få en konsistens der kan drikkes igennem et sugerør.
  • Frossen frugt eller grønt
    • Jeg bruger often en eller anden form for frossen frugt eller grønt når jeg laver denne opskrift. Det kan både være frossen spinat, mango eller avocado. På dem måde bliver smoothies lidt frossen helt automatisk. Hvis du kun bruger friske råvarer, så er det en god ide at komme en håndfuld isterninger med i blenderen.
  • Fibre
    • Vil du gerne give dine smoothies lidt ekstra fibre, så kan du komme lidt havregryn eller hørfrø i. Det giver en god mæthed, og er fint hvis det for eksempel skal være et morgenmåltid.

Serveringsforslag

  • Server din smoothie med det samme, mine børn vil helst drikke dem af et glas med sugerør.
  • Tag din smoothie med på farten i en to go-kop, så er du sikker på at få noget morgenmad, også selvom du skal tidligt ud af døren.

Elsker du denne smoothie?

Prøv også vores opskrift på Grøn juice med spinat og ingefær

grøn smoothie med spinat og avocado som sund morgenmad.

Opskrift på spinatsmoothie med avocado

Her får du vores opskrift på en nem og lækker grøn smoothie med spinat og avocado. Den tager ikke mange minutter at lave, og så giver den en god og mættede start på dagen eller et skønt mellemmåltid senere på dagen.

Vi håber du får lyst til at prøve opskriften, herhjemme er det en stensikker måde at få lidt gode grøntsager i børnene, og vi er heldigvis også selv vilde med den.

Grøn smoothie med spinat og avocado i høje glas med sugerør.
Ingen stemmer endnu

Grøn smoothie med spinat og avocado

Nem og lækker grøn spinatsmoothie med mild og cremet smag. Den er med mango og avocado, og så er den hurtig at lave. Vi bruger den som både morgenmadssmoothie og som et mellemmåltid efter skole.
Opskrift af: Tina Westergaard Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 3 minutter
Tilb. tid 2 minutter
Samlet tid 5 minutter
Ret Morgenmad
Køkken Amerikansk
Antal 4 glas
Kalorier 121 kcal

Ingredienser

  • 1 banan
  • 50 g spinat, frisk
  • 15 g frisk ingefær
  • 100 g avocado, frossen, i tern
  • 100 g mango, frossen, i tern
  • 4 dl mælk, eller vand, havredrik el. lign.

Sådan gør du

  • Skræl bananen og ingefæren. Kom alle grøntsager og frugt i en blender sammen med mælk, og blend det hele godt sammen.
    1 banan, 50 g spinat, 15 g frisk ingefær, 100 g avocado, 100 g mango, 4 dl mælk
  • Tilsæt eventuelt lidt mere mælk eller vand for at få den konsistens du gerne vil have.
  • Server din smoothie med det samme eller opbevar den i lukkede flasker i køleskabet.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1glasKalorier: 121kcalKulhydrater: 19gProtein: 5gFedt: 4gMættet fedt: 1gFlerumættet fedt: 1gEnkeltumættet fedt: 3gKolesterol: 3mgNatrium: 54mgKalium: 521mgFibre: 3gSukker: 12gA-vitamin: 1702IUC-vitamin: 18mgCalcium: 152mgJern: 1mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Opskrift af

Tina Westergaard Møller Avatar

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.