Overnight oats eller køleskabsgrød, er en kold grød, der altså sætter sig natten over i køleskabet. Her er det overnight oats med kakao, og den kan toppes med din favoritfrugt eller bær.

Lækker kakaogrød med havregryn
Morgenmad er dagens vigtigste måltid siger man, men det er altså også tit at det bliver det mest fortravlede måltid. I hver fald hvis man er en børnefamilie, hvor der skal pakkes idrætstøj, tjekkes Aula og smørres madpakker inden alle skal ud af døren.
Derfor elsker jeg overnight oats. Det er nemlig en grød man laver dagen før, og stiller i køleskabet, så den kan sætte sig natten over. Derfor kaldes den også for køleskabsgrød.
I denne version bliver grøden lavet med kakao. Kakao giver både smag, og også lidt bitterhed til grøden, som jeg elsker sammen med frisk frugt og bær.
Mere morgenmadsinspiration
Ingrediensnoter
Havregryn – Jeg bruger altid økologiske finvalsede havregryn, fordi det er hvad vi køber herhjemme. Du kan også bruge grovvalsede havregryn hvis du vil have lidt mere struktur i grøden. Grynene bliver helt bløde og lækre når de har stået i køleskabet natten over.
Chiafrø – Chiafrøene er med til at give den rette tekstur til grøden, som de står og trækker natten over. De kan godt springes over hvis du slet ikke vil have dem i, men så bør du også tilsætte lidt mindre væske, da chiafrø suger meget væske.
Skyr – Jeg har her brugt vaniljeskyr, fordi vi godt kan lide smagen af den. Du kan også bruge almindelig neutral skyr.
Kakao – Det skal være rigtig kakaopulver du bruger. Det har en let bitter smag, så du skal ikke komme meget i, da smagen bliver mere fremtonende efter grøden har stået i køleskabet.
Mælk – Jeg har her brugt almindelig letmælk, men du kan også fint bruge et plantebaseret alternativ eller helt at springe mælken over og bruge vand i stedet.
Hvordan laver man overnight oats med kakao?
Det er virkelig nemt at lave grøden. Du skal egentlig bare blande alle ingredienserne sammen, og så komme dem i glas eller bøtter med låg, og sætte dem i køleskabet natten over.
Næste morgen er grøden klar til at spise, og du skal egentlig bare komme den topping på du har lyst til. Her har jeg toppet med banan og blåbær, men andre frugter og bær fungerer også.
Find den fulde opskrift længere nede på siden her.
Ofte stillede spørgsmål
Ja det kan du godt. Jeg laver typisk til to dage af gangen, og kommer det i bøtter med låg, som så står i køleskabet.
Andre morgenmadsopskrifter du måske vil synes om
Tips og Tricks
- Smagen af kakao
- Du kan smage på grøden inden du sætter den i køleskabet, men pas på med at komme for meget kakao i. Når grøden står i køleskabet vil smagen udvikle sig og blive mere kraftig, og den kan godt blive bitter hvis du kommer for meget kakao i.
Serveringsforslag
- Server med skiver af banan og friske blåbær.
- Du kan også servere med andre typer af frugt eller en Æblekompot
Elsker du kold grød?
Prøv også vores opskrift på Koldskålschiagrød
Andre variationer af overnight oats

Opskrift på kold grød med kakao
Her får du vores opskrift på en nem og lækker grød med havregryn og kakao. Det er perfekt morgenmad til travle morgenen, og den er god til både børn og voksne.
Du kan toppe med bananer og blåbær eller hvad I har lyst til.

Overnight oats med kakao
Ingredienser
- 2 dl havregryn
- 4 dl vaniljeskyr
- 1 dl mælk
- 1 spsk chiafrø
- 4 tsk kakao
Forslag til topping
- Banan
- Blåbær
Sådan gør du
- Bland havregryn, vaniljeskyr, mælk, kakao og chiafrø godt sammen, og fordel det i glas eller plastbøtter.2 dl havregryn, 4 dl vaniljeskyr, 1 dl mælk, 1 spsk chiafrø, 4 tsk kakao
- Dæk glassene med et låg eller husholdningsfilm og sæt dem i køleskabet til næste dag eller 6-8 timer så grøden kan sætte sig.
- Næste morgen toppes grøden med skiver af banan og blåbær eller en anden topping du har lyst til.Banan, Blåbær
Noter
Toppings
Du kan bruge de toppings du har lyst til her er nogle af vores favoritter:- Frisk frugt og friske bær
- Banan, blåbær og eventuelt hakket mørk chokolade
- Müsli eller granola
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her