Nem og lækker køleskabsgrød med havregryn, skyr, chiafrø og kakao. Grøden laves klar aftenene før, og trækker i køleskabet natten over. Vi foreslår at toppe den med blåbær og banan, men du kan selvfølgelig toppe med hvad du har lyst til.
Forb. tid 5 minuttermin
Køleskab 8 timert
Samlet tid 8 timert5 minuttermin
Antal 4glas
Ingredienser
2dlhavregryn
4dlvaniljeskyr
1dlmælk
1spskchiafrø
4tskkakao
Forslag til topping
Banan
Blåbær
Sådan gør du
Bland havregryn, vaniljeskyr, mælk, kakao og chiafrø godt sammen, og fordel det i glas eller plastbøtter.
Dæk glassene med et låg eller husholdningsfilm og sæt dem i køleskabet til næste dag eller 6-8 timer så grøden kan sætte sig.
Næste morgen toppes grøden med skiver af banan og blåbær eller en anden topping du har lyst til.
Banan, Blåbær
Noter
Ingrediensnoter
Havregryn - Jeg bruger altid økologiske finvalsede havregryn, fordi det er hvad vi køber herhjemme. Du kan også bruge grovvalsede havregryn hvis du vil have lidt mere struktur i grøden. Grynene bliver helt bløde og lækre når de har stået i køleskabet natten over.Chiafrø - Chiafrøene er med til at give den rette tekstur til grøden, som de står og trækker natten over. De kan godt springes over hvis du slet ikke vil have dem i, men så bør du også tilsætte lidt mindre væske, da chiafrø suger meget væske.Skyr - Jeg har her brugt vaniljeskyr, fordi vi godt kan lide smagen af den. Du kan også bruge almindelig naturel skyr.Kakao - Det skal være rigtig kakaopulver du bruger. Det har en let bitter smag, så du skal ikke komme meget i, da smagen bliver mere fremtonende efter grøden har stået i køleskabet.Mælk - Jeg har her brugt almindelig letmælk, men du kan også fint bruge et plantebaseret alternativ eller helt at springe mælken over og bruge vand i stedet.
Toppings
Du kan bruge de toppings du har lyst til her er nogle af vores favoritter:
Frisk frugt og friske bær
Banan, blåbær og eventuelt hakket mørk chokolade
Müsli eller granola
Lav til flere dage af gangen
Du kan godt lave til nogle dage af gangen. Jeg laver typisk til to dage, og kommer det i bøtter med låg, som så står i køleskabet.