Mayonnaise uden æg – Lactonesa

Af:

Rasmus Juul Møller

Opdateret:

Udgivet:


Mayonnaise uden æg, som også kaldes lactonesa, smager i vores øjne lige så godt som den klassiske version, og vores unger er faktisk mere vilde med den. Første gang vi lavede denne opskrift var det faktisk af ren nød, der var ingen æg i huset. Heldigvis kom jeg i tanke om en kammerat fra Tyskland, der havde fortalt mig at man sagtens kan lave mayonnaise på sødmælk. Jeg troede ikke helt på det, men det holder altså hele vejen!

Mayonnaisen er perfekt som base til alt fra karrydressing til Club sandwich, aioli til sprøde pomfritter eller dressing til en god kartoffelsalat. Den tager kun et par minutter at lave med en stavblender, og det er bestemt den lille indsats værd.

Vild med hjemmelavet mayo? Prøv også vores lækre opskrift på hjemmelavet aioli – Hvidløgsmayonnaise.

Hjemmelavet mayonnaise uden æg.

Mere hverdagsmad

Opskrift

Mayonnaise uden æg (lactonesa)

4.75 fra 4 stemmer
Nem hjemmelavet mayo uden æg. Du kan bruge den på din æggemad eller som base for dressinger til karrydressing, kartoffelsalater og meget andet. Det er både nemt og lækkert at lave mayonnaise med sødmælk.
Forb. tid 0 minutter
Tilb. tid 2 minutter
Samlet tid 2 minutter
Antal1 dl

Ingredienser
 

  • ½ dl sødmælk, køleskabskold
  • 100 ml olie, smagsneutral, solsikkeolie eller rapsolie
  • 1 tsk dijonsennep
  • 1 tsk hvidvinseddike
  • Salt
  • Peber

Fremgangsmåde
 

  1. Tilsæt mælk og sennep i en høj smal beholder.
    ½ dl sødmælk, 1 tsk dijonsennep
  2. Blend det med en stavblender til det er helt blandet.
  3. Tilsæt dernæst olien i en tynd stråle mens der blendes. Tilsæt olie til den ønskede konsistens er nået. Det kan godt være at det er lidt mere eller mindre end 1 dl.
    100 ml olie
  4. Når man har nået den ønskede konsistens, røres eddiken i (rør den i, blend ikke!), og der smages til med salt og peber samt mere eddike hvis det er nødvendigt.
    1 tsk hvidvinseddike, Salt , Peber
  5. Pas på at mayonnaisen ikke skiller når du rører eddike i. Hvis det sker kan der tilsættes en smule koldt vand og så skal der piskes for at samle den igen.
  6. Sæt mayonnaisen på køl eller server straks.

Næringsindhold

Serving: 1dlKalorier: 866kcalKulhydrater: 3gProtein: 2gFedt: 96gMættet fedt: 8gFlerumættet fedt: 27gEnkeltumættet fedt: 60gTransfedt: 0.4gKolesterol: 4mgNatrium: 79mgKalium: 79mgFibre: 0.2gSukker: 3gA-vitamin: 55IUC-vitamin: 0.2mgCalcium: 63mgJern: 0.1mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Olie – Brug smagsneutral olie som solsikkeolie eller rapsolie.
Mælk – Mælken skal være sødmælk og køleskabskold for at emulsionen lykkes bedst.
Tips og tricks
  • Prøv at tilsætte friske krydderurter for variation og lav en lækker kryddermayo.
  • Brug altid en stavblender, det er let og tager ingen tid.
  • Tilsæt olie til den ønskede konsistens er nået, det kan godt være lidt mere eller mindre end 1 dl.

Serveringsforslag

Opbevaring og holdbarhed

Mayonnaisen kan holde sig ca. en uges tid på køl.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!
4.75 from 4 votes (4 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.