Hvis du skal stå for andestegen til jul, og du gerne vil have en saftig og lækker andesteg, så er du kommet til rette sted. Her får du nemlig vores opskrift på en saftig og mør langtidsstegt and i ovn, som er tilberedt helt klassisk og fyldt med æbler og svesker.
Ved langtidsstegning tilbereder man anden ved en lavere temperatur i længere tid, og det er altså en mere skånsom måde at tilberede på. Fordelen er, at du får en mere mør og saftig andesteg i sidste ende. Det eneste du skal gøre anderledes end en traditionel andesteg i ovn, er at skrue ned for temperaturen og stege den i flere timer.
Så hvis du har god tid til at lave maden, så vil jeg altid anbefale dig at lave langtidsstegt and. Den passer nærmest sig selv i ovnen, og du kan hygge med familien i mens, og glæde dig over duften af andesteg der spreder sig i huset. Det eneste du skal gøre, er lige at øse noget af stegeskyen over anden, cirka hver halve time.

Mere juleinspiration
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Forvarm ovnen til 120 grader almindelig over- og under varme.
- Start med at rengøre anden. Fjerne rester af fjer samt indvolde og klip vingespidserne af. Vingespidserne kan kommes med i bradepanden, og er med til at give en lækker sovs senere. Indmad kan også kommes i bradepanden. Skyl derefter anden med koldt vand både udvendigt og indvendigt. Afslut med at duppe den helt tør med køkkenrulle. Så er anden klar til at blive fyldt med lækkerier.1 and
- Æblerne vaskes, kernehusene fjernes og derefter skæres de i passende tern. Kom dem i en skål. Bland svesker samt timian i og krydder med godt med salt og peber.3 æbler, 150 g svesker, 1/2 dl salt, 1/2 spsk frisk timian, Peber
- Tag anden og fordel halvdelen af saltet indvendigt. Fyld derefter blandingen af æbler og svesker ind i anden og pres det god sammen. Luk evt. anden til sidst med et par kødnåle, så der bliver holdt lidt på fyldet. Gnid nu anden ind i resten af saltet og krydder med peber efter smag. Nu er anden klar til at komme i ovnen.
- Skær gulerødder, porre og persillerod i skiver og halver løgene. Kom grøntsager samt krydderurter og vand i en bradepande. Læg anden på en rist over bradepanden med brystsiden opad. Sæt bradepande og and i ovnen.2 gulerødder, 2 løg, 1 porre, 1 persillerod, 1 spsk frisk timian, 3 laurbærblade, Indmad fra anden, 1 l vand
- Anden skal nu stege i ca. 4 timer. Du skal øse sky fra bradepanden over anden hver halve time.
- Undervejs kan man fylde efter med mere vand hvis det er nødvendigt, så bradepanden ikke tørrer ud.
- Når der er gået 4 timer, hældes væden fra bradepanden igennem en si ned i en skål og gemmes til saucen, placer igen bradepanden under anden. Skru op til 200 grader og steg anden til den er blevet gylden og lækker. Se opskriften på andesovs her.
- Tjek i mens temperaturen med et stegetermometer. Kernetemperaturen skal ligge på 75 grader når anden er færdig. Når man er tilfreds temperaturen og anden er blevet lækker gyldenbrun, tages den ud af ovnen. Hvis du har problemer med at få anden gylden, kan du bruge ovnens grillfunktion. Hold godt øje med andet, det kan godt gå hurtigt.
- Tag anden ud af ovnen og lad den trække i mindst en halv time inden den skæres ud og serveres.




