Julen nærmer sig, og vi guffer konfekt og julesmåkager på livet løs. Her får du en ide til at lave små konfektjuletræer med marcipan og nougat, som er pyntet med chokolade og krymmel. Læs med her og få vores nemme opskrift.
Julekonfekt med marcipan og nougat
Til jul skal der selvfølgelig konfekt på bordet. Det behøver ikke være perfekt udført eller sirligt pyntet.
Det skal smage godt, og så må man altså godt kunne se at det er hjemmelavet.
De fleste af os vil gerne lave konfekt med marcipan, nougat og måske lidt chokolade. For det smager jo altså bare godt, det kan vi ikke komme udenom.
Her får du altså vores inspiration til hvordan du nemt kan lave små konfektjuletræer af marcipan og nougat, som er pyntet med chokolade og krymmel.
Det er et niveau hvor alle kan være med, og ungerne kan sagtens hjælpe til. Her er det altid børnene der pynter. Det synes de nemlig er sjovest.
Det er sjovt for de fleste børn at lave konfekt. Nok fordi det er noget de kun laver den ene gang om året. Ja mangle voksne synes jo også det er ret sjovt og hyggeligt.
Konfektdag er den dag hvor man virkelig kan slippe fantasien løs, og give pyntegenerne frit løb. Der er ikke noget der er for meget når vi taler julekonfekt, her kan den få fuld gas.
Hvis du vil holde det rimelig simpelt, og lave noget de fleste vil elske at sætte tænderne i, så prøv disse sjove konfektjuletræer med marcipan og nougat. Det er nemt, og de smager altså skønt!
Du kan også farve marcipanen til juletræerne grøn, det giver dem lige lidt ekstra. Eller du kan tilføre smag, ved at ælte marcipanen med lidt lakridspulver inden du laver juletræerne. Brug din fantasi, og varier opskriften som du synes.
Ingrediensnoter
Marcipan – Brug den marcipan du bedst kan lide. Her er brugt den fra Odense Marcipan.
Nougat – Vælg din yndlingsnougat.
Chokolade – Brug en god mørk chokolade.
Krymmel – Kugler som krymmel og stjerner. Eller hvad du nu lige har i skabet.
Hvordan laver man konfektjuletræer af marcipan og nougat?
Det er super nemt at lave små lækre konfektjuletræer selv.
Det er faktisk bare en skive marcipan, så en skive nougat, og så en skive marcipan på toppen igen.
Så skæres juletræerne ud som trekanter.
Herefter pensles de med smeltet chokolade og pyntes med krymmel.
Når juletræerne er tørre, kan de pakkes i en tætsluttende kagedåse, og opbevares køligt.
Find den fulde opskrift længere nede på siden her.
Ofte stillede spørgsmål
Konfekten skal opbevares køligt men bør ikke kommes i køleskabet hvis man kan undgå det. Det er nemlig ikke så godt for chokoladen. Opbevar den omkring 12 grader i en lufttæt beholder, så holder den bedst.
Ja du kan pynte dine juletræer som du selv synes. Du kan også dyppe dem helt i chokolade, men jeg synes det er rart at man kan se hvad der er indeni.
Andre Konfektopskrifter du måske vil synes om
Opskrift på marcipankonfekt som juletræer
Her får du vores nemme opskrift på stykker af marcipankonfekt med nougat, formet som juletræer der er pyntet med chokolade og krymmel. De er nemme at lave selv, og de smager skønt.
Hvis du skal i køkkenet og lave konfekt med familien her op til jul, så hvorfor ikke prøve at lave juletræerne selv? Rigtig glædelig jul til dig og din familie.
Konfektjuletræer med marcipan og nougat
Ingredienser
- 200 g marcipan
- 100 g blød nougat
- 100 g mørk chokolade
- Krymmel
Sådan gør du
- Del marcipanen i 2 dele, og form dem til 2 rektangler, der er cirka 4 cm høje og 5 mm tykke.
- Skær nougaten i tynde skiver (brug en ostehøvl), og fordel den ovenpå det ene stykke marcipan. Læg det andet stykke marcipan ovenpå.
- Skær nu konfekten i trekantede stykker, så du får en masse trekantede juletræer på cirka 4 cm. Begynd i en af de korte ender på rektanglet, og skær hele tiden på skrå den modsatte vej hver gang, så du får trekantede stykker.
- Smelt chokoladen i et vandbad, og pensel hvert juletræ med chokolade.
- Pynt juletræerne med krymmel.
- Opbevar konfekten køligt i en tætsluttende beholder eller kagedåse.
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her