Klassisk kold kartoffelsalat med sprøde radiser og purløg, det er da bare smagen af sommer, og perfekt tilbehør til en grillaften.
Den her version er sådan en god gammeldags kartoffelsalat, som de fleste af os synes om.
Den er mild i smagen og god til alt fra grillmad og pølser til frikadeller og flæskesteg.
Læseranbefaling
“Den er blevet vurderet til den BEDSTE kolde kartoffelsalat hjemme hos os”
– Ditte –

Mere hverdagsmad
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Kom alle ingredienserne til dressingen i en stor skål. Bland det grundigt sammen, smag til med ekstra salt og peber.1 dl mayonnaise, 1 dl creme fraiche, 1 tsk citronsaft, 1 tsk hvidvinseddike, 2 tsk sød fransk sennep, 1 tsk sukker, 1 tsk salt, Peber
- Klip purløg og kom det i dressingen sammen med finthakket skalotteløg.½ dl purløg, ½ skalotteløg
- De forkogte kartofler skæres i passende tern og radiserne skæres i skiver.1 kg kartofler, 8 radiser
- Kom derefter kartofler og radiser i dressingen og vend det rundt til dressingen er jævnt fordelt.
- Server med det samme, eller stil den på køl til senere.
Næringsindhold
Madelskernes Tips
Ingrediensnoter
Forkogte kartofler – Gerne en sort der er fast og ikke “smatter” ud når de bliver tilberedt. Mayonnaise – Selvfølgelig gerne hjemmelavet mayo hvis du har lyst til at lave det. Ellers køb en god færdiglavet mayonnaise. Vi anbefaler at købe Hellmann’s eller lignende.Tilberedning
Kog kartoflerne på forhånd – Skræl dine kartofler og kog dem i rigeligt saltet vand i cirka 15-20 minutter til de er møre når du stikker en kniv i dem. Kogetiden afhænger meget af størrelsen på kartoflerne. Lad dem efterfølgende køle helt ned inden de skæres ud og bruges i kartoffelsalaten. Tilsmagning – Husk at smage til undervejs. Både når du blander dressingen, men også efter du har kommet kartoflerne i. De kan nemlig tage lidt mere salt end man lige regner med. Lav salaten klar i god tid – Du kan sagtens vende kartoffelsalaten sammen nogle timer inden servering eller endda dagen før hvis du har lyst til det. På køl holder den sig 2-3 dage.Servering
Server den kolde kartoffelsalat som tilbehør til sommerens grillmad eller kødretter som steg eller frikadeller.Tilføj dine egne noter





Den er god og du er god til og lave mad
Hej
Tak for din søde kommentar, vi er glade for at du kunne lide kartoffelsalaten.
Mvh Tina
Den er blevet vurderet til den BEDST kolde kartoffelsalat hjemme hos os
Hej Ditte.
Er glad for at den faldt i god smag 🙂
Med venlig hilsen
Rasmus – Mad For Madelskere