Gammeldags kartoffelsalat med radiser og purløg i en dejlig dressing med mayonnaise og creme fraiche. Salaten er skønt tilbehør til grillmad, frikadeller, flæskesteg og en hel masse andre retter.
Forb. tid 30 minuttermin
Tilb. tid 10 minuttermin
Samlet tid 40 minuttermin
Antal 4personer
Ingredienser
1kgkartofler, kogte og afkølede
½dlpurløg, ca. et bundt
8radiser
½skalotteløg
Dressing
1dlmayonnaise
1dlcreme fraiche
1tskcitronsaft, eller efter smag
1tskhvidvinseddike, eller efter smag
2tsksød fransk sennep
1tsksukker
1tsksalt
Peber, efter smag
Sådan gør du
Kom alle ingredienserne til dressingen i en stor skål. Bland det grundigt sammen, smag til med ekstra salt og peber.
Klip purløg og kom det i dressingen sammen med finthakket skalotteløg.
½ dl purløg, ½ skalotteløg
De forkogte kartofler skæres i passende tern og radiserne skæres i skiver.
1 kg kartofler, 8 radiser
Kom derefter kartofler og radiser i dressingen og vend det rundt til dressingen er jævnt fordelt.
Server med det samme, eller stil den på køl til senere.
Noter
Ingrediensnoter
Forkogte kartofler - Gerne en sort der er fast og ikke "smatter" ud når de bliver tilberedt.Mayonnaise - Selvfølgelig gerne hjemmelavet mayo hvis du har lyst til at lave det. Ellers køb en god færdiglavet mayonnaise. Vi anbefaler at købe Hellmann's eller lignende.
Tilberedning
Kog kartoflerne på forhånd - Skræl dine kartofler og kog dem i rigeligt saltet vand i cirka 15-20 minutter til de er møre når du stikker en kniv i dem. Kogetiden afhænger meget af størrelsen på kartoflerne. Lad dem efterfølgende køle helt ned inden de skæres ud og bruges i kartoffelsalaten.Tilsmagning - Husk at smage til undervejs. Både når du blander dressingen, men også efter du har kommet kartoflerne i. De kan nemlig tage lidt mere salt end man lige regner med.Lav salaten klar i god tid - Du kan sagtens vende kartoffelsalaten sammen nogle timer inden servering eller endda dagen før hvis du har lyst til det. På køl holder den sig 2-3 dage.
Servering
Server den kolde kartoffelsalat som tilbehør til sommerens grillmad eller kødretter som steg eller frikadeller.