Madformadelskere / Anledninger og højtider / Jul / Julebag / Julesmåkager / Julemandens knapper med M&M’s

Julemandens knapper med M&M’s

Af:

Tina Westergaard Møller

Opdateret:

Udgivet:


Julen er hjerternes fest.. Og småkagernes.. Sådan er det i hvert fald herhjemme. Vi bager altid rigtig mange forskellige småkager, og ungerne elsker både at være med til at bage dem og være med til at spise dem.

Julemandens knapper med M&M’s er en af de julesmåkager som altid hitter på småkagefadet her op til jul. Det er også en af de småkager som ungerne altid gerne vil være med til at bage. De er nemlig hurtige at lave, også for utålmodige unger, og så er det jo lækkert lige at hapse en M&M eller to mens man bager.

Du kan selvfølgelig bruge M&M’s, smarties eller andre typer af chokoladeknapper. Du kan også lave dem med hasselnødder eller selvfølgelig som de traditionelle med syltetøj. Du kan også lave en god blanding, og lade børnene eksperimentere med den pynt i nu har hjemme. Det er en super hyggelig og sjov aktivitet for hele familien at bage disse småkager.

julemandens knapper med M&M's.

Flere julelækkerier

Opskrift

Julemandens knapper med M&M’s

5 fra 1 stemme
Julemandens knapper med M&M's, er små lækre småkager med en midte af en chokoladeknap. De er virkelig nemme at lave, og så smager de skønt og pynter flot på småkagefadet til jul.
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 20 minutter
Antal30 stk

Ingredienser
 

  • 150 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 100 g smør
  • 1 vaniljestang
  • 50 g flormelis
  • 2 spsk piskefløde
  • 30 M&M's

Fremgangsmåde
 

  1. Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
  2. Bland hvedemelet sammen med bagepulver, og smulder smørret i blandingen.
    150 g hvedemel, 1 tsk bagepulver, 100 g smør
  3. Skrab kornene ud af vaniljestangen, og bland det med lidt af flormelissen for at skille kornene fra hinanden. Bland vanilje og flormelis sammen med mel/smør-blandingen.
    1 vaniljestang, 50 g flormelis
  4. Kom piskefløden i, og saml så dejen.
    2 spsk piskefløde
  5. Tril små kugler af dejen (på ca. 8 gram). Sæt kuglerne på en bageplade der er beklædt med bagepapir.
    julemandens knapper med M&M's step 1
  6. Brug enden af en grydeske til at lave små fordybninger i småkagerne.
    julemandens knapper med M&M's step 2
  7. Læg en M&M i hver fordybning.
    30 M&M's
    julemandens knapper med M&M's step 3
  8. Bag småkagerne ved 175 grader varmluft i 10 minutter til de er gyldne i kanten.
  9. Lad småkagerne køle ned på en bagerist.

Næringsindhold

Serving: 1småkageKalorier: 54kcalKulhydrater: 6gProtein: 1gFedt: 3gMættet fedt: 2gFlerumættet fedt: 1gEnkeltumættet fedt: 1gTransfedt: 1gKolesterol: 7mgNatrium: 41mgKalium: 6mgFibre: 1gSukker: 2gA-vitamin: 87IUC-vitamin: 1mgCalcium: 12mgJern: 1mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

M&M’s – M&M’s, smarties eller andre typer af chokoladeknapper.
Smør – Brug rigtig smør, det kan altså smages i de færdige småkager.
Vanilje – Jeg bruger vaniljestang, men du kan også bruge vaniljepasta eller -pulver. Du kan også udskifte noget af flormelissen med vaniljesukker.

Opbevaring

Når kagerne er helt afkølede, skal de opbevares i en kagedåse.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!
julemandens knapper med M&M's på julepyntet bord.

Flere børnevenlige julesmåkager

5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.