Harira

Af:

Rasmus Juul Møller

Opdateret:

Udgivet:


Marrokansk harira suppe med fuld drøn på smagen. Hvis du leder efter en opskrift på en fyldig og mættende suppe med masser af smag, så er det her du skal starte. Harira er nemt at lave og er fyldt med grønt, kød og bælgfrugter.

Du bemærker det med det samme, når duften begynder at brede sig fra alle de dejlige krydderier, så er du ikke i tvivl om at der er noget spændende mad på vej. Jeg husker tydeligt første gang jeg fik den her suppe hjemme hos min mor og far. Der var lige kommet en ny kogebog til, og så skulle der prøves supper af.

Harira var den første vi prøvede og den sad bare lige i skabet med masser af smag, og så var den dejlig mættende samtidig. Nu er bolden sendt videre til mig, og det her er min version af den klassiske Marokkanske suppe med bælgfrugter og oksekød.

Marokkansk Harira suppe med oksekød, linser og kikærter samt grøntsager i skål med koriander og chili på toppen.

Mere hverdagsmad

Opskrift

Marokkansk Harira

Ingen stemmer endnu
Lækker fyldig og krydret Marokkansk suppe med masser af smag. Det er både hakket oksekød, lækre grøntsager og kikærter og grønne linser i denne suppe, så den mætter rigtig godt. Server den med et godt brød til.
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 35 minutter
Samlet tid 50 minutter
Antal4 personer

Ingredienser
 

  • 2 spsk olivenolie
  • 400 g hakket oksekød
  • 1 spsk frisk ingefær
  • 3 fed hvidløg
  • 1 løg
  • 2 gulerødder
  • 2 stilke bladselleri
  • ½ rød chili
  • 2 tsk stødt spidskommen
  • 2 tsk paprika
  • 1 tsk stødt koriander
  • ½ tsk stødt gurkemeje
  • 2 kanelstænger
  • 1 ds hakkede tomater
  • 2 oksebouillonterninger
  • 1 l vand
  • 240 g kikærter, fra dåse
  • 150 g grønne linser
  • 2 tsk sukker
  • 1 ½ tsk salt, eller efter smag
  • Peber, efter smag
  • 2 spsk frisk persille, plus lidt til garniture
  • 2 spsk frisk koriander, plus lidt til garniture

Fremgangsmåde
 

  1. Forbered grøntsagerne samt chili. Løgene pilles og skæres i fine tern. Bladselleri skylles og skæres i fine tern. Gulerødderne skrælles og skæres i fine tern. Chilien udkernes og skæres i fine tern. Når du er færdig, stilles det hele til siden.
    1 løg, 2 gulerødder, 2 stilke bladselleri, ½ rød chili
  2. Hak persille og koriander fint og stil det til siden.
    2 spsk frisk persille, 2 spsk frisk koriander
  3. I en stor gryde varmes olien op. Det hakkede kød tilsættes og brunes af ved middel varme. Når kødet er brunet af, tilsættes fintrevet ingefær samt fintrevet hvidløg. Lad det svitse med i et par minutter.
    2 spsk olivenolie, 400 g hakket oksekød, 1 spsk frisk ingefær, 3 fed hvidløg
  4. Tilsæt nu de forberedte løg, bladselleri, gulerødder samt hakket chili og lad det svitse med i ca. 5 minutter yderligere.
  5. Tilsæt derefter de tørrede krydderier og lad dem svitse med i et minuts tid.
    2 tsk stødt spidskommen, 1 tsk stødt koriander, 2 tsk paprika, ½ tsk stødt gurkemeje, 2 kanelstænger
  6. Nu skal der tilsættes hakkede tomater, afdryppede kikærter fra dåse, og skyllede, afdryppede grønne linser. Vend det hele rundt, og tilsæt 1 liter vand efterfulgt af 2 bouillonterninger, salt, sukker samt peber.
    1 ds hakkede tomater, 2 oksebouillonterninger, 1 l vand, 240 g kikærter, 150 g grønne linser, 1 ½ tsk salt, 2 tsk sukker, Peber
  7. Bring det i kog, skru ned for varmen og lad det simre under låg i ca. 25 minutter. Når der er ca. 5 minutter tilbage af tilberedningstiden tilsættes frisk koriander samt persille. Resten gemmes til garniture.
    – Husk at røre i suppen med jævne mellemrum, så den ikke brænder på.
  8. Lad suppen koge færdig og smag til inden servering.
  9. Server den varme suppe med brød eller ris til.

Næringsindhold

Serving: 1personKalorier: 639kcalKulhydrater: 60gProtein: 36gFedt: 30gMættet fedt: 9gFlerumættet fedt: 2gEnkeltumættet fedt: 15gTransfedt: 1gKolesterol: 71mgNatrium: 1617mgKalium: 1412mgFibre: 22gSukker: 14gA-vitamin: 6249IUC-vitamin: 28mgCalcium: 178mgJern: 10mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Oksekød – Hakket oksekød, gerne med en god fedt procent, så der kommer noget smag til suppen. Alternativt til oksekød kan du bruge hakket lammekød eller kylling.
Bælgfrugter – Grønne linser er rige på protein og fibre, og så giver de en god fylde. Kikærter er også en god kilde til plantebaseret protein og fibre samtidig med at de lige som grønne linser giver en god fylde.
Du kan bruge sorte, brune og røde linser som alternativ til grønne linser. Du skal blot være opmærksom på at de røde koger nemmere ud, og er altså ikke så faste som de andre i suppen.
Krydderier – Det der giver suppen sin karakteristiske smag, er krydderierne. Spidskommen, koriander, paprika, gurkemeje og kanel. Du kan prøve med andre kombinationer hvis der er nogle krydderier du foretrækker frem for andre.

Ingefær
– Der skal også frisk revet ingefær i suppen. Det gør den en smule stærk og har bare en rigtig god smag.
Frisk persille og koriander – Der skal både i suppen og så skal der gemmes lidt til at pynte med. Frisk koriander har en helt anden smag end tørret stødt.

Serveringsforslag

Server med det marokkanske brød Khobz eller et godt flutes til. Der må også gerne drysses lidt frisk persille og koriander på.

Rester

Rester kan holde sig ca. 3 dage på køl eller det kan fryses ned. Det tøes langsomt op i en gryde og varmes igennem inden servering.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!
tallerken med harira suppe med bælgfrugter og oksekød.

Flere lækre supper

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.