Madformadelskere / Aftensmad / Fyldte pandekager med oksekød

Fyldte pandekager med oksekød

4.63

/5

1 time 10 minutter

Photo of author

Af: Rasmus Juul Møller

Udgivet:

4.63

/5

1 time 10 minutter
Photo of author

Rasmus Juul Møller

Lækre fyldte pandekager med oksekød. Det er rigtig hyggemad og ungerne elsker det. Madpandekager er nemme at lave og de smager rigtig godt, hvis du har lyst til at se hvordan du selv kan lave nogle lækre fyldte madpandekager med oksekød, så læs med her og få vores opskrift.

fyldte pandekager med oksekød

Hverdagsmad med hakket oksekød

Der er rigtig mange af de retter vi spiser i Danmark, der indeholder hakket oksekød. Faktisk så spiser hver dansker i gennemsnit ca. 7 kg. hakket oksekød pr. år.

Og det er der en god grund til, det er nemt og hurtigt at tilberede, og ja! Det er billigt. Vi går som udgangspunkt efter økologiske produkter. Det har for mig mest at gøre med dyrevelfærd. Det koster mere, men det er en lille pris at betale for at de dyr vi spiser, rent faktisk lever et værdigt liv, før de ender som produkter i køledisken.

Hakkebøf, Herregårdsbøf, Bolognese er bare nogen af de retter der tit står på menuen i danske hjem, alle sammen med det til fælles at de indeholder hakket oksekød.

Madpandekager med fyld af oksekød, majs og andre grøntsager

Mere hverdagsmad


Hvordan laver man madpandekager med oksekød?

Fyldte mandpandekager med oksekød er tit på menuen hjemme hos os. Man kan variere fyldet i en uendelighed og bedst af alt, så er ungerne vilde med det. Her kommer en kort gennemgang de ingredienser du skal bruge og fremgangsmåden.

Den fulde opskrift med mængder kan du finde nederst på siden.

Til pandekagerne skal du bruge:

  • Hvedemel
  • Mælk
  • Æg
  • Salt
  • Smør, til stegning

Ingredienserne til pandekagerne piskes grundigt sammen i en skål. Dejen kan stilles på køl, eller pandekagerne kan tilberedes med det samme.

I dejen hviler i køleskabet, kan du lave kødfyldet. Det består af:

  • Hakket oksekød
  • Olie til stegning
  • Løg
  • Hvidkål
  • Gulerødder
  • Hakkede tomater
  • Tomatkoncentrat
  • Engelsk sovs
  • Majs
  • Salt, peber og sukker

I en gryde varmes olien op, og det hakkede løg svitses inden det hakkede oksekød tilsættes og brunes af. Hvidløg, kål og gulerødder kommes i gryden og svitses kort med, inden der kommes hakket tomater, tomatkoncentrat, Engelsk sovs samt salt, sukker og peber i. Kødsovsen bringes i kog, der skrues ned for varmen så kødsovsen simrer.

Nu bages pandekagerne, og når kødsovsen er færdig fyldes hver pandekage med en passende mængde kødsovs, inden de foldes og placeres i et ildfast fad. Osten drysses over, og fadet stilles i en forvarmet ovn. Efter små 20 minutter er osten blevet gylden, og pandekagerne varmet igennem.

Server de fyldte madpandekager med oksekød sammen med en god salat.

Fyldte mad pandekager med oksekødsfyld gratineret med ost i ovnen og drysset med persille

Opskrift på madpandekager med oksekød

Her kommer vores opskrift på de bedste fyldte madpandekager med oksekød. Lækre og bløde pandekager med smagsfuldt kødfyld, serveret sammen med en god salat og et godt glas vin, så bliver det ikke meget bedre.

fyldte pandekager med oksekød
4.63 fra 8 stemmer

Fyldte pandekager med oksekød

Opskrift på fyldte pandekager med oksekød.
Lækre hjemmelavede madpandekager med fyld af oksekød og grøntsager, gratineret i ovnen med ost. Skøn aftensmad som både børn og voksne elsker at spise.
Opskrift af: Rasmus Juul Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 1 time
Samlet tid 1 time 10 minutter
Ret Aftensmad
Køkken Dansk
Antal 4 personer
Kalorier 910 kcal

Ingredienser

Pandekager:

  • 180 g hvedemel
  • 3 dl mælk
  • 3 æg
  • ½ tsk salt
  • 50 g smør, til stegning

Kødfyld:

  • 2 spsk olie, til stegning
  • 500 g hakket oksekød
  • 1 løg, hakket
  • 200 g hvidkål, revet groft
  • 3 gulerødder, fint revet
  • 1 ds hakkede tomater
  • 1 spsk tomatkoncentrat
  • 2 spsk engelsk sauce
  • 200 g majs
  • 1 spsk salt, eller efter smag
  • 1 tsk sukker
  • Peber, efter smag

Gratinering:

  • 100 g revet mozzarella, efter smag

Sådan gør du

  • Ingredienserne til pandekagerne piskes sammen i en skål, stil dejen på køl til den skal bruges. Pandekagerne kan også laves med det samme og stilles på køl til de skal bruges.
    – Jeg plejer at gøre det med en stavblender, så er man sikker på at undgå klumper.

Kødsovs:

  • I en gryde varmes olien op. Kom det hakkede løg i og svits det ved middel varme til løgene bliver klare. Kom det hakkede oksekød i gryden og brun det af sammen med løgene.
  • Kom hvidløg, kål og gulerødder i og lad det stege med i et par minutter. Tilsæt hakkede tomater, tomatkoncentrat, Engelsk sovs, majs samt salt, sukker og peber. Bring sovsen i kog, skru ned for varmen og lad den koge uden låg i ca. 25 minutter.
  • Imens kødsaucen simrer laves pandekagerne. Varm en pande i passende størrelse op til middel varme og smelt en klat smør. Kom en passede mængde dej på panden og drej den rundt så dejen fordeles. Bag nu pandekagerne på begge sider til de er gyldne.
    – Der skal blive 8 pandekager ud af dejen.
  • Ovnen forvarmes til 200 grader alm. ovn.
  • Når pandekager og kødsovs er færdig, fyldes hver pandekage på følgende måde:
    Kom et par skefulde kødsovs på midten.
    sådan fylder du en pandekage step 1
  • Fold først bunden op, så foldes siderne ind.
    sådan fylder du en pandekage step 2
  • Fold den fyldte del op over resten af pandekagen, så den ligger på samlingen.
  • Læg alle de foldede pandekager i et ildfast fad.
    sådan fylder du en pandekage step 4
  • Drys ost over og stil fadet i den forvarmede ovn og tilbered det i ca. 20 minutter ved 200 grader, eller til osten et blevet gylden.
    sådan fylder du en pandekage step 5
  • Server madpandekagerne med en sprød salat.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1personKalorier: 910kcalKulhydrater: 79gProtein: 45gFedt: 48gMættet fedt: 17gKolesterol: 244mgNatrium: 2341mgKalium: 1386mgFibre: 9gSukker: 20gA-vitamin: 8775IUC-vitamin: 39mgCalcium: 338mgJern: 8mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Opskrift af

Rasmus Juul Møller Avatar

2 kommentarer til “Fyldte pandekager med oksekød”

  1. 5 stars
    Super god opskrift. Jeg dropper tomatkoncentrat og supplerer kødsovsen med lidt spidskommen, og så lader jeg kødsovsen køle ned inden jeg fylder pandekagerne

    Svar
    • Hej Karin

      Dejligt du kan lide opskriften, og tak for at dele din version af kødsovsen. Dine tips er hermed givet videre til andre 😊

      Mvh Tina

      Svar
4.63 from 8 votes (7 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.