Madformadelskere / Aftensmad / Familiefavoritter / Fyldte pandekager med oksekød

Fyldte pandekager med oksekød

Af:

Rasmus Juul Møller

Opdateret:

Udgivet:


Lækre fyldte pandekager med oksekød. Det er rigtig hyggemad og ungerne elsker det. Madpandekager er nemme at lave og de smager rigtig godt.

Herhjemme elsker børnene pandekager, det tror jeg egentlig de fleste børn gør, så det er noget der regelmæssigt bliver efterspurgt.

På denne måde kan man samtidig få nogle grøntsager i ungerne, og så mætter de super godt og smager bare fantastisk.

fyldte pandekager med oksekød og grøntsager.

Mere hverdagsmad

Opskrift

Fyldte pandekager med oksekød

4.63 fra 8 stemmer
Lækre hjemmelavede madpandekager med fyld af oksekød og grøntsager, gratineret i ovnen med ost. Skøn aftensmad som både børn og voksne elsker at spise.
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 1 time
Samlet tid 1 time 10 minutter
Antal4 personer

Ingredienser
 

Pandekager
  • 180 g Hvedemel
  • 3 dl Mælk
  • 3 Æg
  • ½ tsk salt
  • 50 g Smør, til stegning
Kødfyld
  • 2 spsk olie, til stegning
  • 500 g Hakket oksekød
  • 1 Løg
  • 2 fed Hvidløg
  • 200 g hvidkål
  • 3 Gulerod
  • 1 ds hakkede tomater
  • 1 spsk Tomatkoncentrat
  • 2 spsk engelsk sauce
  • 200 g majs
  • 1 spsk salt, eller efter smag
  • 1 tsk Sukker
  • Peber, efter smag
Gratinering:
  • 100 g revet mozzarella, efter smag

Fremgangsmåde
 

  1. Pisk alle ingredienserne til pandekagerne sammen i en skål, og stil dejen på køl til den skal bruges. Pandekagerne kan også laves med det samme og stilles på køl til de skal bruges.
    – Jeg plejer at gøre det med en stavblender, så er man sikker på at undgå klumper.
    180 g Hvedemel, 3 dl Mælk, 3 Æg, ½ tsk salt
Kødsovs
  1. Varm olien op i en gryde. Hak løget, og kom det hakkede løg i og svits det ved middel varme til løgene bliver klare. Kom det hakkede oksekød i gryden og brun det af sammen med løgene.
    2 spsk olie, 1 Løg, 500 g Hakket oksekød
  2. Hak hvidløget fint. Riv hvidkålen groft og skræl og riv gulerødderne fint. Kom hvidløg, kål og gulerødder i og lad det stege med i et par minutter. Tilsæt hakkede tomater, tomatkoncentrat, engelsk sovs, majs samt salt, sukker og peber. Bring sovsen i kog, skru ned for varmen og lad den koge uden låg i ca. 25 minutter. Lav pandekagerne mens sovsen simrer.
    2 fed Hvidløg, 200 g hvidkål, 3 Gulerod, 1 ds hakkede tomater, 1 spsk Tomatkoncentrat, 2 spsk engelsk sauce, 200 g majs, 1 spsk salt, 1 tsk Sukker, Peber
  3. Varm en pande i passende størrelse op til middel varme og smelt en klat smør. Kom en passede mængde dej på panden og drej den rundt så dejen fordeles. Bag nu pandekagerne på begge sider til de er gyldne.
    – Der skal blive 8 pandekager ud af dejen.
    50 g Smør
  4. Forvarm ovnen til 200 grader almindelig over- og undervarme.
  5. Når pandekager og kødsovs er færdig, fyldes hver pandekage på følgende måde:
    Kom et par skefulde kødsovs på midten.
    sådan fylder du en pandekage step 1
  6. Fold først bunden op, så foldes siderne ind.
    sådan fylder du en pandekage step 2
  7. Fold den fyldte del op over resten af pandekagen, så den ligger på samlingen.
  8. Læg alle de foldede pandekager i et ildfast fad.
    sådan fylder du en pandekage step 4
  9. Drys ost over og stil fadet i den forvarmede ovn og tilbered det i ca. 20 minutter ved 200 grader over- og undervarme, eller til osten et blevet gylden.
    100 g revet mozzarella
    sådan fylder du en pandekage step 5
  10. Server madpandekagerne straks.

Næringsindhold

Serving: 1personKalorier: 910kcalKulhydrater: 79gProtein: 45gFedt: 48gMættet fedt: 17gKolesterol: 244mgNatrium: 2341mgKalium: 1386mgFibre: 9gSukker: 20gA-vitamin: 8775IUC-vitamin: 39mgCalcium: 338mgJern: 8mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Oksekød – Du kan bruge almindeligt hakket oksekød som vi gør her, men kødfyldet kan også fint laves med svine- eller kyllingekød.
Grøntsager – Du kan godt bruge andre grøntsager alt efter hvad I bedst kan lide eller har i køleskabet. Spidskål kan fint erstatte hvidkål i opskriften.

Serveringsforslag

Server pandekagerne sammen med en lækker grøn salat. Det kunne for eksempel være Salat med grillede abrikoser, feta og brombær eller Salat med bagte tomater og parmesan.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!

4 kommentarer til “Fyldte pandekager med oksekød”

  1. 5 stars
    Super god opskrift. Jeg dropper tomatkoncentrat og supplerer kødsovsen med lidt spidskommen, og så lader jeg kødsovsen køle ned inden jeg fylder pandekagerne

    Svar
    • Hej Karin

      Dejligt du kan lide opskriften, og tak for at dele din version af kødsovsen. Dine tips er hermed givet videre til andre 😊

      Mvh Tina

      Svar
  2. Det er en dejlig ret og jeg har fulgt opskriften nøje. Indstillede til 6 personer og når jeg følger opskriften får jeg 12 pandekager men kødsovs til mere end det dobbelte. Heldigvis kan kødsovsen bruges med en gang pasta, men hvad kan der være gået galt?

    Svar
    • Hej Sten

      Tak for din kommentar, og dejligt at du kunne lide pandekagerne. Måske har du ikke fyldt helt så meget fyld i, eller måske er dine pandekager lavet på en lidt mindre pande end vores. Men ja, det er jo ikke det værste man kan have i overskud, du kan jo altid lægge det i fryseren til næste gang du skal lave retten, så kan du nøjes med at lave pandekagerne.

      Jeg vil da lige tjekke mængderne næste gang jeg selv laver den for at være helt sikker, men jeg mener ikke vi plejer at have stort overskud af fyldet.
      God dag til dig.

      Mvh Tina

      Svar
4.63 from 8 votes (7 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.