Friteret ananas med kanelsukker er en nem og velsmagende dessert med friturestegt ananas.
Den passer helt perfekt sammen med en kugle vaniljeis, som en lækker dessert til gæster, eller bare som en hyggedessert på en regnvejrsdag.
Vi ser rigtig mange madlavningsprogrammer! Og det er også inspiration til mange af de retter vi spiser herhjemme. Friteret ananas blev serveret som en slags streetfood, på et travlt marked et eller andet sted i verden. Den ide har vi taget til os, og nu deler vi den med jer. Smagen minder lidt om churros, selvfølgelig bare med ananas i, men de bliver de bestemt ikke dårligere af.

Flere søde sager
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Ananassen skrælles og skæres i skiver. Udstik kernen og smid den ud, den er sej og ikke så rar at tygge i.1 ananas
- Bland sukker og kanel i en skål og stil det til siden.1 ½ spsk kanel, ½ dl sukker
- Alle ingredienser til dejen piskes grundigt sammen i en skål. Her kan man bruge en stavblender.2 ½ dl hvedemel, ½ tsk bagepulver, ½ tsk kardemomme, 1 tsk vaniljepasta, ¼ tsk salt, 3 dl sødmælk, 1 æg
- I en stor pande varmes olien op til middel varme, der skal være ca. 1 cm. olie på panden til at fritere i.Olie
- Test om olien er klar med en tandstikker af træ. Når det syder om spidsen på tandstikken er olien klar.
- Dup skiver af ananas tørre med køkkenpapir og dyp dem derefter i dejen. Friter derefter skiverne i den varme olie på begge sider til de er gyldne. Kom de fritere skiver ananas på køkkenrulle for at fjerne overskydende olie.
- Vend nu de friterede ananasringe i kanelsukker og server dem sammen med vaniljeis, eller bare som de er.