Har du prøvet det populære virale fladbrød med hytteost? Det er altså en af de madtrends, som vi virkelig godt gider hoppe med på! Det er et sundt sandwichbrød lavet på hytteost og æg. Få vores version af opskriften her.
Kan man lave sandwichbrød med kun 2 ingredienser? Ja det kan man faktisk godt, men hvis du lige tilføjer lidt salt, peber og ekstra krydderier, så smager det altså endnu bedre.
Men faktisk består sådan et brød af bare hytteost og æg – Det er jo ene sunde ingredienser, og derfor bliver det her altså også et sundt sandwichbrød. Det kan bruges til at lave lækre sandwich eller wraps, og de er skønne i madpakken eller som let frokost, især hvis du gerne vil have lidt ekstra protein ind i din mad.

Flere madpakkeideer
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
- Kom alle ingredienserne i en blender eller en foodprocessor, og blend det hele godt sammen til du har en jævn dej.250 g hytteost, 2 æg, 1 tsk oregano, ½ tsk hvidløgspulver, ½ tsk løgpulver, ½ tsk salt, Peber
- Hæld dejen ud i en bradepande på cirka 25-35 cm, som er beklædt med bagepapir.

- Sæt dejen i ovnen, og lad dit brød bage i 25-30 minutter indtil det er gyldent og gennembagt.
- Træk bagepapiret over på en rist når det kommer ud af ovnen, og lad det køle lidt ned. Vend brødet om, og træk forsigtigt bagepapiret af.
- Del dit brød i 2 eller 4 stykker alt efter om du vil lave wraps hvor du ruller brødet, eller bare sandwich hvor du folder halvdelen over som top.
Næringsindhold
Madelskernes Tips
Ingrediensnoter
Hytteost – Jeg bruger altid hytteost fra Cheasy med 1,5% fedt, også til denne opskrift. Jeg har ikke prøvet med andre typer, for jeg køber kun denne, da jeg synes den bare har den bedste konsistens. Æg – Helt almindelige friske æg. Salt, peber og krydderier – Æg og hytteost i sig selv, smager ikke af meget. Så hvis du vil have noget smag i brødet, så skal du krydre det godt. Brug som minimum salt og peber, og også gerne andre krydderi. Jeg bruger her løgpulver, hvidløgspulver og oregano. Tilsæt for eksempel også gerne nogle friske krydderurter til “dejen” hvis du vil have lidt mere smag i.Serveringsforslag
Du kan bruge brødet som wrap eller sandiwchbrød og bruge dit favoritfyld. Det kan være varm- eller koldrøget laks med grøntsager, skinke og ost, tunsalat eller hvad du nu allerbedst kan lide i din sandwich. Her er nogle idéer:- Server som en lækker wrap med fyld af laks, avocado og salat som her på billederne.
- Du kan også fylde dine wraps med en lækker Tunsalat eller Hønsesalat med bacon
- Du kan også skæret brødet ud og bruge det til at lave lækre sandwich, for eksempel med skinke og ost eller kylling og bacon.





Beklager min hang til præcisition, men det er en form for tynd omelet ikke et fladbrød. Begge del er godt, men kald det hvad det er.
Ja det kan du have ret i. De fleste kender nok brødet fra de sociale medier, hvor det bliver kaldt et fladbrød, så navnet kommer derfra 🙂
Mvh Tina