Sunde dadelkugler med havregryn laver vi igen og igen herhjemme. De smager lækkert og syndigt, og så elsker ungerne at have sådan en med i madpakken. De er også skønne til jul som en sundere havregrynskugle.
De fleste vil nok forbinde havregrynskugler med en julesnack, og de her sunde havregrynskugler smager da også hen af den traditionelle version vi spiser i julen. De er ofte med i ungernes madpakke, og vi kan finde på at trille dem i forskellige ting og pynte dem på sjove måder. Til halloween blev der lavet små edderkopper og sjove spøgelser. Men de smager altså også godt bare som runde kugler der er trillet i kokos og kakao.
Vi elsker også at trille dem i rålakridspulver, men så skal de helst spises umiddelbart efter, da lakridsen hurtigt bliver lidt smattet. Kakao og kokos holder fint, også efter en tur i køleskabet. Lav bare en ordenlig portion, så kan de holde et par uger i en plastbøtte i køleskabet. Men så længe holder de aldrig herhjemme.

Flere søde sager
Ingredienser
Udstyr
Fremgangsmåde
- Start med at komme dadler (uden sten) og mandler i en minihakker eller foodprocessor. Kør til det er finthakket.150 g dadler, 50 g mandler
- Tilsæt kakao, havregryn, kokosmel og vandet. Kør til massen er jævn. Tilsæt evt. lidt mere vand hvis det er nødvendigt. Massen skal være så blød at den hænger sammen og kan trilles til kugler, men ikke så blød at kuglerne smatter ud.2 spsk kakao, 4 spsk havregryn, ½ dl vand, 4 spsk kokosmel
- Tril kuglerne i kokosmel, kakaopulver og lakridspulver.Kakaopulver, Lakridspulver, Kokosmel
- Server straks eller opbevar på køl.




