Champignonsovs

Af:

Rasmus Juul Møller

Opdateret:

Udgivet:


Lækker og cremet champignonsovs med den helt rigtige intense smag af champignoner.

Det er den bedste champignonsovs, og den egner sig helt perfekt til bøf, steg, eller for den sags skyld en lækker grillet kylling. Og så er den virkelig nem at lave.

Det hele drejer sig selvfølgelig om champignoner. Store flotte hvide eller brune champignoner, og masser af dem. For når man laver sovs, så handler det om at “proppe” så meget smag ned i saucen som muligt.

Prøv også: Hakkebøffer i champignonsauce

champignonsovs i gryde.

Mere hverdagsmad

Opskrift

Champignonsovs

5 fra 3 stemmer
Her får du vores opskrift på den perfekte svampesauce der aldrig slår fejl. Der er fuld drøn på smagen, og den passer helt perfekt til en lækker rød bøf fra grillen eller en god hakkebøf.
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Samlet tid 35 minutter
Antal4 personer

Ingredienser
 

  • 40 g Smør
  • ½ skalotteløg
  • ½ tsk tørret rosmarin
  • ½ tsk tørret timian
  • 400 g Champignon, eller andre svampe
  • 1 dl hvidvin
  • 2 dl Hønsebouillon
  • 3 dl Piskefløde
  • 1 tsk Sukker
  • 1 tsk salt
  • ¼ tsk peber
  • 1 tsk citronsaft

Fremgangsmåde
 

  1. Rens svampene og skær dem i skiver.
    400 g Champignon
  2. Smelt smørret ved middel varme i en pande. Tilsæt tørret rosmarin samt timian og derefter finthakket skalotteløg. Svits det sammen til løgene bliver klare.
    40 g Smør, ½ skalotteløg, ½ tsk tørret rosmarin, ½ tsk tørret timian
  3. Tilsæt derefter de rensede svampe og svits dem med til næsten al væden er fordampet. Kom hvidvin i, og lad det reducere til halvdelen er tilbage. Kom derefter bouillon, fløde samt salt, peber, sukker samt citronsaft i.
    1 dl hvidvin, 2 dl Hønsebouillon, 3 dl Piskefløde, 1 tsk Sukker, 1 tsk salt, ¼ tsk peber, 1 tsk citronsaft
  4. Lad saucen reducere til den ønskede konsistens er nået. Smag den til med salt og peber og ekstra citronsaft om nødvendigt.
  5. Server saucen i en forvarmet sovseskål/kande

Næringsindhold

Serving: 1personKalorier: 399kcalKulhydrater: 10gProtein: 6gFedt: 37gMættet fedt: 23gFlerumættet fedt: 2gEnkeltumættet fedt: 10gTransfedt: 1gKolesterol: 126mgNatrium: 760mgKalium: 464mgFibre: 1gSukker: 4gA-vitamin: 1365IUC-vitamin: 4mgCalcium: 63mgJern: 1mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Champignoner – Du kan bruge hvide eller brune champignoner. Alternativt kan du lave saucen med andre svampe.
Tørret rosmarin – Rosmarin kan bare noget sammen med svampe. Hvis du kan få fat i noget frisk rosmarin, så brug endelig det, men tørret kan også gøre det. Hvis du bruger frisk, så brug dobbelt så meget som hvis du brugte tørret.
Tørret Timian – Det er på samme måde som med rosmarin, timian er med til at give den helt rigtige smag til sovsen. Her skal du også bruge dobbelt af den tørrede mængde, hvis du bruger friske krydderurter.
Hvidvin – Hvidvinen er med til at give sovsen en god dybde i smagen. Du behøver ikke bruge en dyr hvidvin, men find en god tør en.
Hønsefond – Jeg skriver hønsefond, men brug endelig bare en bouillonterning rørt op i vand for nemhedens skyld. En terning giver normalt 5 dl og du skal bruge 2 dl her i opskriften.
Fløde – Piskefløden kan ikke undværes. Det er en flødebaseret champignonsovs, og brug endelig piskefløde, så sovsen bliver lækker og cremet.
Citronsaft – Citronsaften giver den lidt syrlige kant og spiller op imod det søde og det salte. Hvis du ikke har citronsaft, så kan du erstatte det med samme mængde hvidvinseddike, eller rødvinseddike.

Serveringsforslag

  • Server til en lækker Entrecote på grill eller en hakkebøf.
  • Den er også lækker til kylling eller svinekød.
  • Server til et lækkert stykke oksekød til nytårsaften.

Rester

Rester af sovsen kan opbevares på køl i et par dage eller den kan fryses ned hvis den skal gemmes længere tid.
Varm saucen langsomt op i en gryde under omrøring, inden servering.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!

2 kommentarer til “Champignonsovs”

    • Hej Steen.

      Det kan du tro den kan. Du skal bare varme den langsomt op dagen efter.

      Med venlig hilsen og godt nytår.

      Rasmus – Mad For Madelskere

      Svar
5 from 3 votes (3 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.