Berlinere hører efteråret, vinteren og julen til herhjemme. Vi elsker de søde friturestegte boller med fyld. De smager jo fantastisk, og så er det faktisk ikke svært at lave hjemmede Berliner Pfannkuchen med hindbær.
Herhjemme spises de ofte op til jul, og i bagerforretningerne landet over, kan du på berlinere med hindbær, sveske, creme eller mange andre lækkerier. Men det er faktisk ikke svært at lave sine egne hjemmelavede berlinere, og så kan du få det fyld du allerbedst kan lide. Tilmed er det meget billigere at lave selv, og så kan du servere dem helt lune og friske.
Mange bliver afskrækkede af det her med at de skal koges i olie. Det er faktisk ikke svært. Hvis du har prøvet at lave klejner, så er det lidt samme proces. Du kan passende lave en portion donuts samtidig, så er der dobbelt op på lækkerier, og du kan koge dem i den samme gryde med olie.

Flere julelækkerier
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Lun mælken i mikroovnen til den er lillefingervarm. Opløs gæren i den lune mælk. Tilsæt så æg, salt, sukker og kardemomme, og pisk det hele godt sammen.2 ½ dl sødmælk, 50 g gær, 2 æg, 80 g sukker, ½ tsk salt, 1 tsk kardemomme
- Kom hvedemelet i lidt af gangen, og ælt efterfølgende dejen godt. Dejen skal æltes til den er glat og smidig og slipper skålens kanter, i min røremaskine tager det cirka 15 minutter. Tilsæt det bløde smør, og ælt den ind i dejen.600 g hvedemel, 100 smør

- Lad dejen hæve lunt i ca. 45 min

- Rul dejen ud på et meldrysset bord i en tykkelse på cirka 1,5 cm. Udstik runde berlinere med en udstikker eller et glas. De skal være cirka 7-8 cm i diameter.

- Lad berlinerne efterhæve i cirka 45 minutter, og varm i mens olien op til cirka 170 grader.1 ½ l solsikkeolie
- Test olien med en lille klump dej eller en tandstik af træ. Det skal syde rundt om dejen eller tandstikken før den er klar til at koge berlinere i.
- Når olien er varm, koger du dine berlinere, ca. 2 min på hver side. Vær forsigtig når du lægger dem ned, det er meget varmt! Hvis det går for hurtigt og de bliver for hurtigt mørke, så er olien for varm og du skal skrue ned, så du er sikker på de når at blive gennembagte indeni.

- Vend dem med en hulske efter 2 minutter og kog dem på den anden side også.

- Efter de har kogt 2 min på hver side, skal de op på køkkenrulle og ligge ca. 2 min, og så skal de rulles i sukker.1 dl sukker

- Herefter skal de fyldes marmelade hvis du ønsker det. Fyld en sprøjtepose med en fyldetylle i med hindbærmarmelade (eller sveskemos) og fyld cirka ½ spsk fyld i hver berliner. Det gøres nemmest ved at stikke tyllen ind i siden af berlinere hvor den er lidt blødere, og forsigtigt trykke syltetøjet ud.2 dl hindbærmarmelade

- Nu er dine berlinere klar til servering.






Hammer gode
Hej IHS
Tak for din kommentar, vi er glade for at du kan lide opskriften.
Glædelig jul herfra 🎄
Mvh Tina
Madformadelskere.dk
Kan fyldes kommes i inden kogning?
Det har jeg før gjort for mange år siden. Men jeg ved ikke med jeres dej.
God jul
Hej Mariann
Jeg har ikke selv prøvet at komme fyld i inden kogning. Jeg gør det altid først når de er kogt. Så det må komme an på en prøve 🙂
Rigtig god jul til dig også 😊
Mvh Tina