Bagte blommer er en skøn sensommerdessert. De kan serveres med vaniljecreme, is eller flødeskum og lidt knas, og så har man en dejlig dessert. Når blommerne er modne, så er det bare at komme i gang, læs med her og få den nemme opskrift.
Nem dessert med blommer
Sensommeren og efterårer et fyldt med lækre blommer, og når blommerne er modne, så er det oplagt at lave lækre desserter med de søde stenfrugter.
Blommer har mange i haven, men de kan også købes i supermarkederne eller hos grønthandleren her sidst på sommeren og om efteråret.
Vi serverer gerne bagte blommer med en god vaniljeis, med råcreme eller bare med flødeskum med lidt vanilje i.
Sammen med lidt knas i form af ristede havregryn med mandler i, så er det den bedste sensommerdessert.
Hvis du har blommer i haven, så er det helt oplagt at servere bagte blommer her sidst på sommeren eller i efteråret når blommerne er modne, men du kan også sagtens købe dig til blommer i supermarkedet her i sæsonen.
Ingrediensnoter
Blommer – Du kan bruge alle slags blommer. HVis du har dem i haven, så brug dem, ellers kan de købes i supermarkederne eller hos grønthandleren.
Vanilje – Vanilje og blommer kan bare noget sammen. Så en god vaniljestang er perfekt at bruge til denne opskrift.
Sukker – Der skal lidt sukker på blommerne. Det giver både den rette smag til blommerne, og er med til at lave en lækker sirup i bunden af fadet sammen med saften fra blommerne.
Citronskal – Lidt revet citronskal passer super godt til de søde blommer. Det giver dem lige lidt modspil.
Hvordan laver man bagte blommer?
Det er super nemt at lave bagte blommer til dessert.
Først skal blommerne skæres over, og så lægges de i et fad med skærefladen op ad. Herefter drysses de med en blanding af sukker, vanilje og citronskal inden blommerne bages i ovnen til de er møre.
Blommerne serveres lune eller kolde med vaniljeis, råcreme eller flødeskum og eventuelt lidt knas på toppen.
Find den fulde opskrift længere nede på siden her.
Ofte stillede spørgsmål
Ja det kan du faktisk. Brug dem du bedst kan lide. De må gerne være lidt faste i det, og altså ikke overmodne, for så vil de splatte meget ud når de bliver bagt.
Du kan servere Vaniljeis, flødeskum elller råcreme til. Du kan også servere lidt knas i form af ristede havregryn eller hakkede nødder eller mandler.
Andre blommeopskrifter du måske vil synes om
Tips og tricks til bagte blommer
- Prøv at lægge et par kanelstænger i fadet når du bager blommerne, det giver en dejlig efterårssmag til de bagte blommer.
- Hvis du bruger meget syrlige blommer, kan det være du skal tilsætte lidt ekstra sukker til opskriften.
Serveringsforslag
- Server med hjemmelavet Vaniljeis og hakkede mandler på toppen.
- Server med flødeskum og ristede havregryn med mandler.
- Brug de bagte blommer i en lækker trifli for eksempel med makroner og råcreme.
Har du haven fyldt med blommer? Så prøv også opskriften på Syltede blommer
Opskrift på dessert med blommer i ovn
Her får du vores opskrift på lækre bagte blommer med vanilje. De er en skøn dessert her sidst på sommeren eller i starten af efteråret når blommerne er modne.
Vi håber du får lyst til at prøve opskriften. Du kan servere blommerne lune eller afkølede med ristede havregryn eller nødder og is, flødeskum eller råcreme.
Bagte blommer
Ingredienser
- 8 blommer
- 1 vaniljestang
- 50 g sukker
- ½ citron, skallen
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader.
- Skær blommerne over på midten og fjern stenen.
- Læg de halve blommer i et ildfast fad med skærefladen op ad.
- Skrab vaniljekornene ud af vaniljestangen og bland dem med sukkeret. Riv citronskal og bland det med sukkeret.
- Drys sukker med vanilje og citronskal ud over de halve blommer, læg også den tomme vaniljestang i fadet.
- Bag blommerne i ovnen i 15-20 minutter til de er helt møre.
- Server de bagte blommer med blommesiruppen fra bunden af fadet, flødeskum og vaniljeis og eventuelt ristede havregryn med mandler.
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her