Vi elsker sensommeren og efteråret herhjemme med alle de skønne råvarer. Blommer er noget af det der er super lækkert til desserter, og heldigvis også noget mange har i deres haver lige nu. Læs med her og få vores opskrift på en lækker blommetrifli med havregrynsknas og råcreme.
Dessert i glas med bagte blommer
Vi elsker trifli og i det hele taget desserter i glas. Denne blommetrifli er ingen undtagelse. Den smager altså bare super godt, og så er den smuk og nem at lave.
Vi har desværre ikke blommer i haven, så vi har købt os til blommerne her, men hvis du har blommer i haven, så er det selvfølgelig at foretrække.
Elementerne i denne dessert kan du forbere på forhånd. Blommerne kan sagtens bages dagen før, og sættes i køleskabet, og havregrynsknasen kan også laves dagen i forvejen.
Råcremen laver jeg helst først når triflien skal samles, for den kan godt blive lidt vandet af at stå, men nogle timer i køleskabet burde gå fint.
Ligeledes kan triflien godt samles og sættes i køleskabet nogle timer inden den skal serveres.
Ingrediensnoter
Blommer – Alle slags blommer kan bruges. Har du blommer i haven, så skal du selvfølgelig vælge dem. Vi har købt dem i supermarkedet, og de fleste steder har dem her i sæsonen.
Havregrynsknas – Vi laver ristede havregryn med mandler, men du kan også bruge andre slags nødder hvis du har lyst. Du kan også skifte det ud med en helt traditionel Æblekagerasp
Råcreme – Råcremen laves af æggeblommer, sukker, vanilje og piskefløde. Hvis du vil springe over hvor gærdet er lavest, kan du også bare bruge en flødeskum tilsat lidt vaniljesukker.
Hvordan laver man blommetrifli?
Der er tre elementer der skal laves i denne trifli før den er klar til at samle.
Først er der de bagte blommer. Her skal blommerne skæres over, drysses med en blanding af vanilje, sukker og citronskal og så i ovnen. Når de er bagte skal de køles ned, inden de skal bruges i desserten.
Havregrynsknasen laves ved først at smelte smør på en pande og så tilsætte sukker, havregryn og hakkede mandler. Det hele ristes til det er gyldent og sprødt, og køles så ned inden desserten skal samles.
Sidste element er råcremen. Den laves ved at piske æggeblommer, vanilje og sukker luftigt, og så vende det sammen med letpisket flødeskum.
Så er der kun tilbage at samle desserten i lag, og servere den.
Find den fulde opskrift længere nede på siden her.
Ofte stillede spørgsmål
Når desserten er samlet skal den opbevares på køl. Hvis du laver de enkelte elementer klar før tid, skal bagte blommer og råcreme stå i køleskabet, mens havregrynsknas opbevares i en lufttæt bøtte eller i et glas.
Hvis du ikke vil bruge råcreme, kan du også godt lave desserten med helt almindeligt flødeskum tilsat en skefuld vaniljesukker.
Ja du kan bruge makroner eller almindeligt Æblekagerasp.
Ja det kan du. Du kan enten forberede elementerne på forhånd eller lave desserten færdig og sætte den på køl. Jeg vil maksimalt anbefale dig at samle triflien et par timer inden den skal serveres, eller kan cremen godt blive lidt tynd.
De bagte blommer kan du med fordel lave dagen inden og sætte i køleskabet, og havregrynsknasen kan også sagtens laves en dag eller to i forvejen og kommes i et glas eller en lufttæt bøtte.
Andre blommeopskrifter du måske vil synes om
Tips og tricks til blommetrifli
- Lav de bagte blommer dagen i forvejen og stil dem i køleskabet, så er de klar til at samle desserten. Lav også gerne havregrynsknasen dagen i forvejen.
- Gem siruppen i bunden af fadet med de bagte blommer og brug den ovenpå is, i drinks eller desserter.
Serveringsforslag
- Server glassene med blommetrifli ovenpå et dejlig måltid mad.
- Vil du servere din trifli i en stor skål? Følg samme fremgangsmåde og i stedet for at anrette den i glas, så anretter du bare i en stor glasskål i lag på samme måde.
Elsker du blommedesserter? Prøv også Syltede blommer
Opskrift på dessert med blommer i glas
Her får du vores bedste opskrift på en lækker blommetrifli med knas af havregryn og mandler og en skøn luftig råcreme. Det er en dejlig sensommerdessert, som er skøn at servere ovenpå et dejligt måltid mad.
Vi håber du har lyst til at prøve opskriften, og hvis du har blommer i haven, er det helt oplagt. Ellers kan man få rigtig fine blommer lige nu i supermarkederne.
Blommetrifli
Ingredienser
Bagte blommer
- 8 blommer, store
- 1 vaniljestang
- 50 g sukker
- ½ citron, skallen
Havregrynsknas
- 25 g smør
- 25 g sukker
- 50 g mandler
- 50 g havregryn
Vaniljecreme
- ½ vaniljestang
- 2 æggeblommer
- 25 g sukker
- 1 dl piskefløde
Sådan gør du
Bagte blommer
- Tænd ovnen på 200 grader.
- Skær blommerne over på midten, og fjern stenen. Læg blommerne i et ovnfast fad med skærefladen op ad.
- Skrab kornene ud af vaniljestangen, og riv citronskallen fint. Bland vanilje, citronskal og sukker sammen, og fordel det ud over blommerne. Læg også gerne den tomme vaniljestang i fadet, den giver god smag til siruppen der kommer i bunden af fadet under tilberedningen.
- Sæt fadet med blommerne i ovnen, og bag dem i cirka 20 minutter til de er møre.
- Tag fadet ud af ovnen og lad blommerne køle helt ned inden de skal bruges i triflien.
Havregrynsknas
- Smelt smørret på en pande ved middel varme.
- Hak mandlerne fint. Tilsæt havregryn, hakkede mandler og sukker til panden med smør, og rist det hele til det er gyldent. Rør rundt undervejs, og hold godt øje med det ikke brænder på.
- Efter cirka 10 minutter når havregryn og mandler er gyldent, fordeles det på et stykke bagepapir og køler ned.
Råcreme
- Pisk æggeblommer, vaniljekorn og sukker til en luftig æggesnaps.
- Pisk fløden til en let skum.
- Vend flødeskummen og æggesnapsen sammen uden at slå luften ud af cremen. Jeg vender forsigtigt råcremen rundt med en dejskraber af silikone.
Samling
- Skær blommerne ud i mundrette stykker, og anret triflien i lag. Først et lag med blommer, så et havregrynsknas og så råcreme. Du kan gentage og lave flere lag alt efter hvor store glas du bruger.
- Server triflien med det samme eller opbevar den på køl indtil servering.
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her