Blommetrifli med bagte blommer, råcreme med vanilje og sprødt havregrynsknas med mandler er en dejlig sensommer- eller efterårsdessert. Du kan samle desserten nogle timer før den skal serveres eller servere den med det samme.
Forb. tid 10 minuttermin
Tilb. tid 20 minuttermin
Nedkøling 1 timet
Samlet tid 1 timet30 minuttermin
Antal 4personer
Ingredienser
Bagte blommer
8blommer, store
1vaniljestang
50gsukker
½citron, skallen
Havregrynsknas
25gsmør
25gsukker
50gmandler
50ghavregryn
Vaniljecreme
½vaniljestang
2æggeblommer
25gsukker
1dlpiskefløde
Sådan gør du
Bagte blommer
Tænd ovnen på 200 grader almindelig over- og undervarme.
Skær blommerne over på midten, og fjern stenen. Læg blommerne i et ovnfast fad med skærefladen op ad.
8 blommer
Skrab kornene ud af vaniljestangen, og riv citronskallen fint. Bland vanilje, citronskal og sukker sammen, og fordel det ud over blommerne. Læg også gerne den tomme vaniljestang i fadet, den giver god smag til siruppen der kommer i bunden af fadet under tilberedningen.
1 vaniljestang, ½ citron, 50 g sukker
Sæt fadet med blommerne i ovnen, og bag dem i cirka 20 minutter ved 200 grader over- og undervarme til de er møre.
Tag fadet ud af ovnen og lad blommerne køle helt ned inden de skal bruges i triflien.
Havregrynsknas
Smelt smørret på en pande ved middel varme.
25 g smør
Hak mandlerne fint. Tilsæt havregryn, hakkede mandler og sukker til panden med smør, og rist det hele til det er gyldent. Rør rundt undervejs, og hold godt øje med det ikke brænder på.
25 g sukker, 50 g mandler, 50 g havregryn
Efter cirka 10 minutter når havregryn og mandler er gyldent, fordeles det på et stykke bagepapir og køler ned.
Råcreme
Pisk æggeblommer, vaniljekorn og sukker til en luftig æggesnaps.
½ vaniljestang, 2 æggeblommer, 25 g sukker
Pisk fløden til en let skum.
1 dl piskefløde
Vend flødeskummen og æggesnapsen sammen uden at slå luften ud af cremen. Jeg vender forsigtigt råcremen rundt med en dejskraber af silikone.
Samling
Skær blommerne ud i mundrette stykker, og anret triflien i lag. Først et lag med blommer, så et havregrynsknas og så råcreme. Du kan gentage og lave flere lag alt efter hvor store glas du bruger.
Server triflien med det samme eller opbevar den på køl indtil servering.
Noter
Ingrediensnoter
Blommer - Alle slags blommer kan bruges. Har du blommer i haven, så skal du selvfølgelig vælge dem. Vi har købt dem i supermarkedet, og de fleste steder har dem her i sæsonen.Havregrynsknas - Vi laver ristede havregryn med mandler, men du kan også bruge andre slags nødder hvis du har lyst. Du kan også skifte det ud med en helt traditionel Æblekagerasp eller bruge knuste makroner.Råcreme - Råcremen laves af æggeblommer, sukker, vanilje og piskefløde. Hvis du vil springe over hvor gærdet er lavest, kan du også bare bruge en flødeskum tilsat lidt vaniljesukker.
Forberedelse
Du kan enten forberede elementerne på forhånd eller lave desserten færdig og sætte den på køl. Jeg vil maksimalt anbefale dig at samle triflien et par timer inden den skal serveres, ellers kan cremen godt blive lidt tynd.De bagte blommer kan du med fordel lave dagen inden og sætte i køleskabet, og havregrynsknasen kan også sagtens laves en dag eller to i forvejen og kommes i et glas eller en lufttæt bøtte.Råcremen laver jeg helst først når triflien skal samles, for den kan godt blive lidt vandet af at stå for længe, men nogle timer i køleskabet går fint.
Serveringsforslag
Du kan servere triflien i portionsglas som her eller i en stor skål, det er helt op til dig. Hvis du laver den i en stor skål, skal du følge samme fremgangsmåde, så du får flere lag i din skål.Gem endelig siruppen i bunden af fadet med de bagte blommer og brug den ovenpå is, i drinks eller desserter. Den smager altså virkelig skønt, så den skal du ikke smide væk.