Her får du vores opskrift på en skøn ananaskage med kokos på toppen, som er en ren vinder hos både børn og voksne.
Ananas er en dejlig frugt. Den er både frisk og sød på samme tid, og altså perfekt i desserter og kager.
Kokos og ananas er altid gode venner, og denne kage er ingen undtagelse. Den ristede kokos på toppen spiller bare godt sammen med den søde og friske ananas, og passer perfekt til denne kage.
Prøv også: Friteret ananas

Flere søde sager
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Forvarm ovnen til 180 grader almindelig over- og undervarme.
- Skræl ananasen og fjern den hårde kerne. Skær derefter ananassen i passende stykker á ca. 1×1 cm. Kom ananasstykkerne i en skål og stil dem til siden.350 g ananas
- Smelt smørret i en gryde og lad det køle lidt af.200 g smør
- Kom æg og sukker i en skål og pisk det til det er let, hvidt og luftigt. Her er det altså en fordel med en el-pisker eller en røremaskine.2 æg, 200 g sukker
- Tilsæt derefter mel, samt bagepulver og pisk igen til det er blevet en glat masse.1 tsk bagepulver, 200 g hvedemel
- Tilsæt gradvist det smeltede afkølede smør samt vanilje imens der stadig piskes. Når dejen er helt glat, vendes ⅔ dele af ananasstykkerne forsigtigt rundt i dejen.1 tsk vaniljepasta
- Find en springform på ca. 22 cm. i diameter frem, og smør den med smør eller sprayfedt. Drys den derefter med mel. Hæld nu dejen med ananasstykkerne i formen og fordel den i jævnt lag.1 spsk smør, 1 spsk hvedemel
- Fordel den sidste ⅓ del af ananasstykkerne ud over kagen og tryk dem let ned.
- Bag kagen i ca. 40 minutter ved 180 grader over- og undervarme. Her er det vigtigt at at stikke i kagen undervejs, ellers risikerer man at den bliver tør. Hænger der stadig dej på kniven når man stikker i kagen skal den have lidt mere tid i ovnen.
- Imens kagen bages, ristes kokosmel let gyldent på en tør pande.1 dl kokosmel
- Når kagen er færdig, køles den inden den tages ud af formen. Slut af med at drysse ristet kokos på toppen og så er kagen klar til servering.





Frisk og lækker kage, som holder sig godt i flere dage. Dog var bagetiden ca. det dobbelte af, hvad der er angivet i opskriften.
Hej Nanna.
Jeg har nu aldrig oplevet at den skulle bage så længe, men jeg er glad for at du nåede i mål og kunne lige kagen 🙂
De bedste hilsner
Rasmus – Mad For Madelskere
Hej Nanna.
Nu har vi prøvet at bage kagen igen efter opskriften, og den var færdig efter 45 minutter. Jeg har dog rettet mængden af ananas, så den vises i gram. Der kan være meget forskel på hvordan ovne varmer, så man er nød til at stikke i kagen for at tjekke om den er helt bagt.
Med venlig hilsen
Rasmus – Mad For Madelskere
Kan den laves med ananas fra dåse eller er det no_go?
Hej Ulla
Jeg har ikke forsøgt, men umiddelbart vil jeg tro at den vil væske for meget. Men det må komme an på en prøve 🙂
Mvh Tina