Vi har fået godt gang i køkkenhaven, og hvis man selv har salat og radiser, så er det oplagt at lave sådan en grøn salat med bagte radiser og dressing med radisetoppe.
Den smager nemlig helt forrygende, og så er den også super smuk på bordet når den serveres.
Radiser er nemme at dyrke og de smager dejligt. Ved at bage dem, bliver smagen lidt mildere og ikke så skarp. Radisetoppene kan også spises, og her bruges vi dem i dressingen til salaten.
Prøv også: Marineret kartoffelsalat med ærter og ramsløg

Mere hverdagsmad
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 200 grader almindelig over- og undervarme.
- Rens radiserne og skær toppen af. Gem toppene, de skal bruges til dressingen.15 radiser
- Kom radiserne i et lille ildfast fad, og vend dem sammen med olivenolie, salt og peber.Salt, Peber, 1 spsk olivenolie
- Sæt fadet i ovnen, og bag radiserne i 15-20 minutter ved 200 grader over- og undervarme. De skal stadig have bid når de er færdige. Forbered i mens resten af salaten.
- Kom 1 dl radisetoppe i en minihakker sammen med olie, eddike, honning, salt og peber, og kør det hele godt sammen.½ dl olivenolie, 2 spsk balsamicoeddike, 1 tsk honning, Salt, Peber
- Smag dressingen til, og så er den klar.
- Anret den grønne salat på et fad, og fordel friske ærter, bagte radiser og solsikkekerne ud over.150 g grøn salat, 100 g friske ærter, 30 g solsikkekerner
- Kom dressingen ud over salaten, og slut af med at høvle parmesanflager ud over toppen. Nu er salaten klar til servering.30 g parmesan
Næringsindhold
Madelskernes Tips
Ingrediensnoter
Grøn salat – Du kan bruge alle slags grøn salat. Vi har brugt en blanding af små babyspinatblade, rucola, grøn hovedsalat og den asiatiske mizuna salat. Det er salater vi selv dyrker i haven, men du kan fint bruge en anden blanding.Serveringsforslag
Du kan servere salaten til stort set alle retter. Det kan være til kylling, kødretter eller fisk. Den er også skøn til alt slags grillmad.Tilføj dine egne noter




