Madformadelskere / Aftensmad / Hverdagsmad / Stegte ris med hakket oksekød

Stegte ris med hakket oksekød

Af:

Rasmus Juul Møller

Opdateret:

Udgivet:


Nogen gange skal aftensmaden bare være simpel, ukompliceret, hurtig at lave, og måske endda også billig. Denne ret passer ind under alle kategorierne, og så smager stegte ris med hakket oksekød endda helt fantastisk.

Det er en super ret til sidst på måneden hvor pengepungen er ved at være tom, eller hvis du har nogle rester af kogte ris fra dagen før.

Derudover så er det noget hele familien sætter pris på, og både børn og voksne elsker retten herhjemme.

Prøv også: Stegte ris med oksekødsstrimler

stegte ris med hakket oksekød og peberfrugt i pande.

Mere hverdagsmad

Opskrift

Stegte ris med hakket oksekød

4.20 fra 15 stemmer
Super nem risret med oksekød og peberfrugt. Det er en skøn risret med grøntsager og masser af smag, som hele familien elsker herhjemme. Du kan bruge de grøntsager i bedst kan lide eller dem du har i køleskabet.
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Samlet tid 30 minutter
Antal4 personer

Ingredienser
 

  • 4 dl basmatiris
  • 500 g hakket oksekød
  • 4 spsk olie
  • 4 fed hvidløg
  • 1 grøn peberfrugt
  • 1 rød peberfrugt
  • 2 æg
  • 2 spsk soya sauce
  • 2 spsk sweet chili sauce
  • 1 spsk hoysin sauce
  • 1 knsp stødt spidskommen, kan udelades
  • Salt
  • Peber

Fremgangsmåde
 

  1. Start med at koge 4 dl ris efter anvisningen på pakken. Sørg for at skylle risene grundige inden de koges. Man kan også sagtens bruge rester hvis man har ris til overs. Stil de kogte ris til siden.
    4 dl basmatiris
  2. Skær hvidløget i tynde skiver. Rens peberfrugterne og skær dem i tern.
    4 fed hvidløg, 1 grøn peberfrugt, 1 rød peberfrugt
  3. Varm olien op i en stor pande eller wok, og tilsæt hvidløget. Steg ved svag varme til de har givet masser af smag til olien. Tag hvidløgene op og stil den til siden.
    4 spsk olie
  4. Brun det hakkede kød af ved høj varme i den samme olie. Når kødet er brunet, tilsættes de kogte ris. Sørg for at vende det runde hele tiden, så risene ikke brænder på. Steg det yderligere ca. 5 minutter.
    500 g hakket oksekød
  5. Tilsæt peberfrugterne og det hvidløg der blev taget op af olien. Ved det hele grundigt rundt og steg yderligere 5 minutter.
  6. Skrab risene væk fra et hjørne og slå de 2 æg ud. Vend æggemassen rundt og bland det sammen med risene. Bland soya og hoysin samt sweet chili sauce i og vend det hele sammen, steg det yderligere et par minutter. Smag til med salt, peber og evt. lidt spidskommen.
    2 æg, 2 spsk soya sauce, 2 spsk sweet chili sauce, 1 spsk hoysin sauce, 1 knsp stødt spidskommen, Salt, Peber
  7. Server det anrettet på tallerkner, eller sæt panden på bordet.

Næringsindhold

Serving: 1personKalorier: 705kcalKulhydrater: 82gProtein: 29gFedt: 27gMættet fedt: 10gKolesterol: 91mgNatrium: 128mgKalium: 515mgFibre: 2gSukker: 2gA-vitamin: 931IUC-vitamin: 38mgCalcium: 51mgJern: 3mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Basmatiris – Risene skal være kogte og kolde. Du kan med fordel bruge en rest ris fra aftensmaden dagen før.
Hakket oksekød – Du kan også lave retten med andre typer af hakket kød for eksempel kylling eller svinekød hvis du synes. Prøv for eksempel Stegte ris med kylling eller Stegte ris med rejer i stedet for. Du kan bruge alle salgs kød, eller lave en vegetarisk version hvis du har lyst.
Peberfrugt – Her er brugt grøn og rød peberfrugt, men du kan sagtens tilsætte andre grøntsager også.
Sauce – Saucen består af hoysin, soya og sweet chili. Det giver en perfekt afbalanceret smag til retten. Tilsæt ekstra soya, hoysin og chili hvis du vil have mere styrke i smagen, denne version er lavet så både børn og voksne kan være med.
Spidskommen – Hvis du kan lide det og har det i skabet. Kan springes over.
Æg – Giver fylde og mæthed og får retten til at hænge sammen.

Tøm køleskabet-ret

Du kan bruge lige præcis du grøntsager du allerbedst kan lide. Forårsløg, champignoner, løg eller broccoli fungerer rigtig godt, men du kan bruge de grøntsager du har tilbage i grøntsagsskuffen.

Serveringsforslag

Retten er yderst velegnet som familiemåltid, og resterne kan spises som frokost eller komme i madpakken næste dag. Vi serverer den gerne med sweet chili sauce ved siden af, og måske ketchup til børnene samt en skål med ekstra gnavegrønt. Derudover kan vi godt finde på at spise et flute til, men det er faktisk ikke nødvendigt, da retten mætter godt i sig selv.

Rester

Resterne kan spises kolde dagen efter eller varmes i mikroovnen. Det er en lækker og nem frokost, så smid endelig ikke resterne ud.

Video

Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!

4 kommentarer til “Stegte ris med hakket oksekød”

    • Hej Cecilie
      Det er et estimat pr person retten er beregnet til. Altså 1/4 del af hele opskriften 🙂

      Mvh Tina

      Svar
  1. 5 stars
    Fantastisk, nem opskrift og smager dejligt🤩
    Jeg bruger de grøntsager jeg har på lager, smager lidt ekstra til med cayennepeber og gurkemeje ( bare for syns skyld).
    Mvh Lilli

    Svar
    • Hej Lilli.

      Dejlig at du kan er glad for opskriften, og at du tilpasser den til hvad du lige har på lager 🙂 Det er nemlig sådan man skal bruge vores opskrifter, som et udgangspunkt!

      De bedste hilsner

      Rasmus – Mad For Madelskere

      Svar
4.20 from 15 votes (14 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.