Her til sommer står den selvfølgelig på masser af grillmad. Denne bønnesalat med tomat og mozzarella er skøn at servere som tilbehør til grillmad hvad enten det er kød, fisk eller kylling.
Vi bruger pralbønner, men du kan bruge andre former for snitbønner eller almindelige grønne bønner hvis du hellere vil det. Salaten er med tomater og mozzarella og en nem vinaigrette, og du kan lave salaten på ganske kort tid.
Herhjemme elsker både børn og voksne denne kombination af bønner, tomater og mozzarella.

Mere hverdagsmad
Bønnesalat med tomat og mozzarella
Ingredienser
Fremgangsmåde
- I en stor gryde bringes rigeligt velsaltet vand i kog.
- Bønnerne kommes i gryden og koges 2,5 – 3 minutter, eller til de stadig er en smule sprøde. Når bønnerne er tilberedte, kommes de over i koldt vand, så tilberedningen stoppes. Lad dem køle helt ned. Derefter kommes bønnerne over i et dørslag, hvor de skal dryppe af. – Vær opmærksom på at det er vigtigt at varmebehandle grønne bønne, da de indeholder et giftstof i rå tilstand.
- I en lille skål piskes alle ingredienserne til dressingen sammen, smag den til og stil den til siden.
- Skæres tomaterne i halve, eller passende stykker og kom dem i en stor skål.
- Hak rødløget fint og kom det ned til tomaterne.
- De nu afkølede grønne bønner skæres i passende stykker og kommes i skålen. Hæld dressingen over og vend det hele rundt.
- Mozzarellaen tages ud af poserne og væsken kasseres. Bræk mozzarellaen i mundrette stykker, og kom den i skålen sammen med det andet og vend salaten rundt en sidste gang inden den anrettes på et fad og drysses med en god portion friskkværnet sort peber.
- Bønnesalaten er nu klar til servering.




