Hjemmelavet hønsesalat med bacon og champignon er bare det bedste! Serveret helt enkelt på et stykke godt rugbrød, eller i en sprød croissant, så er jeg i himlen.
På et godt gammeldags frokostbord er der bare nogle ting der skal være, og for mig er en klassisk hønsesalat helt klart en af dem. Det gælder både når vi snakker julefrokost og påskefrokost.
Vores opskrift på kyllingesalat med bacon er den helt traditionelle med sprød bacon, asparges og smørristede champignoner. Den kombination kan bare noget, og forenet i en lækker cremet mild dressing, så bliver det altså ikke bedre.
Prøv også: Hjemmelavet æggesalat

Mere gæstemad
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Skær bladseller i skiver, halvér løget, og skær guleroden i skiver. Kom det i en stor gryde sammen med kyllingelårene og fyld koldt vand på så det dækker.12 kyllingelår, 1 stilk bladselleri, 1 Løg, 1 Gulerod, Vand
- Kom tørret timian, salt, peber samt hønsebouillon i gryden. Stil den på komfuret og bring vandet i kog. Skru ned for varmen så det simrer. Husk at skumme overfladen løbende i starten.1 spsk tørret timian, 2 ½ spsk salt, Peber, 1 Hønsebouillonterning
- Nu skal kyllingelårene simre i ca. 40 minutter.
- Når kødet er helt mørt, tages kyllingelårene op, og kødet pilles fra. Lad kødet køle helt ned inden det er klart til brug i hønsesalaten. Husk at hælde fonden fra gryden igennem en si og gemme den. Den kan bruges som en basis for en god suppe.
- I mens kyllingen står og simrer, forberedes bacon og smørstegte champignoner.
- Rens svampene, og skær dem i kvarte eller passende mundrette stykker. Smelt smørret på en pande, og kom svampene i og svits dem til al væde er fordampet. Stil dem til siden, og lad dem køle ned.350 g champignoner, 30 g Smør
- Skær baconen i tern, og svits den på en stor pande til den er gylden og sprød. Hæld fedet fra, og stil baconen til siden så den kan køle af.200 g Bacon
- Bland cremefraiche og mayonnaise sammen med dijonsennep i en skål.1 dl mayonnaise, 2 dl creme fraiche, ½ tsk dijonsennep
- Hak purløg og kom det i skålen sammen med salt, peber, sukker, citronsaft og rør dressingen grundigt sammen.1 dl purløg, 1 tsk citronsaft, ½ tsk Sukker, 1 tsk salt, Peber
- Skær de hvide asparges i mundrette stykker, og kom dem i dressingen sammen med kyllingekød, bacon og champignoner.125 g hvide asparges
- Vend hønsesalaten rundt og smag den til.
Næringsindhold
Madelskernes Tips
Ingrediensnoter
Kyllingelår – I vores opskrift er der brugt kyllingelår, men det kan sagtens erstattes af brystkød, jeg synes bare der er mere smag i lårkødet, og det bliver heller ikke så tørt. Fordi kogetiden for lårene er relativ lang, så kan det godt betale sig at forberede det i forvejen, og så tage kødet ud af køleskabet når det skal bruges. Du kan også bruge rester af kyllingekød hvis du har noget tilbage fra aftensmaden. Bacon – Bacon kan efter min mening ikke undværes i en klassisk hønsesalat, det giver den der dejlige salte, røgede smag til salaten. Champignoner – Smørristede champignoner er bare godt og skal være med i salaten. Du kan sagtens bruge andre svampe i stedet for, prøv med kantareller, østershatte eller portobellosvampe. Hvide asparges – Hvide asparges på glas er fint, men du kan faktisk også bruge grønne. De skal bare have et let opkog inden, de giver også lidt mere struktur i hønsesalaten end de bløde hvide på glas.Serveringsforslag
- Server til julefrokosten eller påskefrokosten sammen med hjemmebagt rugbrød.
- Server i croissanter eller små vandbakkelser til forret eller frokost.
- Du kan også lave den klassiske danske forret og servere hønsesalaten på en ananasring.






hej
Jeg vil pröve din hönsesalat med bacon, der står at der skal br uges 2 1/2 spsk salt til kogelagen kan det väre rigtigt?
Hilsen Lisbeth
Hej Lisbeth.
Der skulle en del vand til før kyllingelårene var dækket helt med vand, så det krævede en del salt sammen med bouillonterningen, for at få kogelagen til at smage af noget.
Du kan også prøve med halvdelen af saltet, og så komme mere i hvis du synes at den mangler. Jeg plejer at salte til “kanten” og selve kyllingekødet optager slet ikke så meget salt som man tror.
Jeg håber du bliver glad for hønsesalaten når den er færdig.
De bedste hilsner
Rasmus – Mad For Madelskere
Fantastisk
Hej Per
Dejligt at høre, tak for din feedback 😍
Mvh Tina