Når duften af krydderierne breder sig i huset, så ved man bare at det bliver godt! Blomkålscurry med en lækker og cremet sauce og fuld knald på alle de gode smage. En dejlig smagsfuld vegetarisk blomkålsret der tager dig direkte til Indien, måske den perfekte vegetar curry? I hvert fald hvis du spørger os.
Der er så mange lækre vegetariske og veganske retter som man er tilbøjelig til at springe let og elegant hen over. Her får du en fantastisk lækker vegansk karryret hvor blomkål er hovedelementet.
Blomkål er både billigt og sund, og det mætte rigtig godt, så det er altså et super godt element at bruge i sådan en aftensmadsret. Og den milde blomkålssmag er hele familien vild med.

Mere hverdagsmad
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Kom alle ingredienserne til karrypastaen i en blender og blend til en helt glat pure. Stil den til siden til den skal bruges.3 spsk olivenolie, 2 tsk stødt gurkemeje, 2 tsk garam masala, ½ spsk paprika, 1 spsk karry, 1 ½ tsk salt, 1 tsk tørret chili, 5 fed hvidløg, 1 løg, 20 g frisk ingefær
- Klargør blomkålen. Skyl den, fjern bladene og del den i mindre buketter.1 blomkål
- Blend de hakkede tomater, og stil dem til siden.1 ds hakkede tomater
- Varm olien op i en stor gryde, og svits karrypastaen et par minutter. Tilsæt herefter blomkålsbuketterne.
- Lad blomkålen svitse med et minuts tid og tilsæt så de purerede tomater sammen med kokosmælk og sukker, bring det i kog. Skru ned for varmen. Lad det småkoge ved middellav varme i ca. 20 minutter eller til blomkålen er mør og saucen er kogt ind. Smag til med salt og peber og så er retten klar til servering.1 ds kokosmælk, 1 spsk sukker, Salt, Peber
- Server retten med kogte ris eller naanbrød. Drys lidt frisk koriander på toppen.Frisk koriander
Næringsindhold
Madelskernes Tips
Tilføj dine egne noter




