Berlinere

Af:

Tina Westergaard Møller

Opdateret:

Udgivet:


Berlinere hører efteråret, vinteren og julen til herhjemme. Vi elsker de søde friturestegte boller med fyld. De smager jo fantastisk, og så er det faktisk ikke svært at lave hjemmede Berliner Pfannkuchen med hindbær.

Herhjemme spises de ofte op til jul, og i bagerforretningerne landet over, kan du på berlinere med hindbær, sveske, creme eller mange andre lækkerier. Men det er faktisk ikke svært at lave sine egne hjemmelavede berlinere, og så kan du få det fyld du allerbedst kan lide. Tilmed er det meget billigere at lave selv, og så kan du servere dem helt lune og friske.

Mange bliver afskrækkede af det her med at de skal koges i olie. Det er faktisk ikke svært. Hvis du har prøvet at lave klejner, så er det lidt samme proces. Du kan passende lave en portion donuts samtidig, så er der dobbelt op på lækkerier, og du kan koge dem i den samme gryde med olie.

hjemmebagte berlinere med hindbærsyltetøj klar til servering.

Flere julelækkerier

Opskrift

Berlinere

4.80 fra 5 stemmer
Lækre friturestegte Berliner Pfannkuchen med fyld af hindbærmarmelade. Det er luftige gærdejsboller, der bliver stegt i varm olie og efterfølgende rullet i sukker og fyldt. Du kan bruge det fyld du bedst kan lide.
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Hævetid 1 time 30 minutter
Samlet tid 2 timer 30 minutter
Antal22 stk

Ingredienser
 

  • 2 ½ dl sødmælk
  • 50 g gær
  • 2 æg
  • 80 g sukker
  • ½ tsk salt
  • 1 tsk kardemomme
  • 600 g hvedemel
  • 100 smør
Til kogning
  • 1 ½ l solsikkeolie
Pynt og fyld
  • 1 dl sukker, til at trille de færdigbagte berlinere i
  • 2 dl hindbærmarmelade, til fyld

Fremgangsmåde
 

Dejen
  1. Lun mælken i mikroovnen til den er lillefingervarm. Opløs gæren i den lune mælk. Tilsæt så æg, salt, sukker og kardemomme, og pisk det hele godt sammen.
    2 ½ dl sødmælk, 50 g gær, 2 æg, 80 g sukker, ½ tsk salt, 1 tsk kardemomme
  2. Kom hvedemelet i lidt af gangen, og ælt efterfølgende dejen godt. Dejen skal æltes til den er glat og smidig og slipper skålens kanter, i min røremaskine tager det cirka 15 minutter. Tilsæt det bløde smør, og ælt den ind i dejen.
    600 g hvedemel, 100 smør
    færdigæltet dej.
  3. Lad dejen hæve lunt i ca. 45 min
    dej klar til hævning.
Form berlinere
  1. Rul dejen ud på et meldrysset bord i en tykkelse på cirka 1,5 cm. Udstik runde berlinere med en udstikker eller et glas. De skal være cirka 7-8 cm i diameter.
    berlinere der er stukket ud af udrullet dej.
  2. Lad berlinerne efterhæve i cirka 45 minutter, og varm i mens olien op til cirka 170 grader.
    1 ½ l solsikkeolie
Kogning
  1. Test olien med en lille klump dej eller en tandstik af træ. Det skal syde rundt om dejen eller tandstikken før den er klar til at koge berlinere i.
  2. Når olien er varm, koger du dine berlinere, ca. 2 min på hver side. Vær forsigtig når du lægger dem ned, det er meget varmt! Hvis det går for hurtigt og de bliver for hurtigt mørke, så er olien for varm og du skal skrue ned, så du er sikker på de når at blive gennembagte indeni.
    berlinere der koges i olie.
  3. Vend dem med en hulske efter 2 minutter og kog dem på den anden side også.
    berlinere efter de er vendt i olien.
  4. Efter de har kogt 2 min på hver side, skal de op på køkkenrulle og ligge ca. 2 min, og så skal de rulles i sukker.
    1 dl sukker
    berlinere der rulles i sukker.
Fyld
  1. Herefter skal de fyldes marmelade hvis du ønsker det. Fyld en sprøjtepose med en fyldetylle i med hindbærmarmelade (eller sveskemos) og fyld cirka ½ spsk fyld i hver berliner. Det gøres nemmest ved at stikke tyllen ind i siden af berlinere hvor den er lidt blødere, og forsigtigt trykke syltetøjet ud.
    2 dl hindbærmarmelade
    berlinere der er trillet i sukker og en sprøjtepose med hindbærmarmelade og en fyldetyl klar til at fylde berlinerne.
  2. Nu er dine berlinere klar til servering.

Næringsindhold

Serving: 1berlinerKalorier: 323kcalKulhydrater: 36gProtein: 4gFedt: 18gMættet fedt: 4gFlerumættet fedt: 1gEnkeltumættet fedt: 13gTransfedt: 0.2gKolesterol: 26mgNatrium: 97mgKalium: 74mgFibre: 1gSukker: 13gA-vitamin: 147IUC-vitamin: 1mgCalcium: 24mgJern: 1mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Smør – Brug rigtig smør og ikke et blandingsprodukt til dejen. På den måde får du altså den bedste dej.
Mælk – Jeg har her brugt sødmælk, andre typer mælk kan også fint bruges.
Gær – Jeg bruger her frisk gær. Du kan også godt bruge tørgær hvis det er det du lige har derhjemme. Du kan erstatte 50 gram frisk gær med 11 gram tørgær.
Kardemomme – Det er en af de her julede smage som du enten elsker eller hader. Hvis du nu ikke er vild med kardemomme, så kan det godt springes over.
Hvedemel – Brug gerne en hvedemel med et højt proteininshold. Her er brugt den hvedemel i den gule pose fra Amo, som ofte er den jeg bager med.

Forberedelse

De er helst klart bedst når de er frisklavede, så jeg vil ikke anbefale dig at lave dem i alt for god tid. Et par timer kan de godt stå, men ikke meget længere vil jeg sige. Vi spiser dem dog også dagen efter hvis der er rester, men det er altså ikke det sammen som de nykogte.

Frysning

Du kan godt fryse dine berlinere. Jeg synes dog de er bedst at fryse når de lige er friskbagte og før de er trillet i sukker og fyldt. Så hvis du ved du har nogle i overskud, så frys dem direkte efter de er kogt i olien. Når de skal serveres kan du lune dem i ovnen, trille dem i sukker og fylde dem.

Berlinere og donuts af samme dej

Lav evt en halv portion af dejen til berlinere og en halv portion til donuts, det er nemlig samme dej, så skal du bare forme dem til hhv. boller og donuts inden de skal efterhæve.

Brug dit yndlingsfyld

Du kan selvfølgelig fylde dine berlinere med lige præcis hvad du har lyst til. Det kan være en lækker Kagecreme eller måske en chokoladeganache med julede krydderier som denne. Sveskemos er også en klassiker, som smager skønt.

Video

Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!
berliner med hindbær der er skåret igennem så man kan se fyldet indeni.
kagedåse med hjemmebagte berlinere med hindbærmarmelade.

Andre friturestegte julekager

4 kommentarer til “Berlinere”

    • Hej IHS

      Tak for din kommentar, vi er glade for at du kan lide opskriften.
      Glædelig jul herfra 🎄

      Mvh Tina
      Madformadelskere.dk

      Svar
  1. 5 stars
    Kan fyldes kommes i inden kogning?
    Det har jeg før gjort for mange år siden. Men jeg ved ikke med jeres dej.
    God jul

    Svar
    • Hej Mariann

      Jeg har ikke selv prøvet at komme fyld i inden kogning. Jeg gør det altid først når de er kogt. Så det må komme an på en prøve 🙂

      Rigtig god jul til dig også 😊
      Mvh Tina

      Svar
4.80 from 5 votes (3 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.