Det kan være en udfordring at blive ved med at finde på ideer til madpakke til børnene. I dag får I vores opskrift på lækre og nemme wraps med kylling, bacon og grøntsager. Perfekte i madkassen til både børn og voksne.
Herhjemme elsker børnene at få sådan en rulle med i madpakke i skolen og børnehaven, men de er også super gode at tage med på picnic, strandturen eller køreturen. De er nemlig nemme at spise, og kan laves færdige hjemmefra.
Vi plejer at skære hver tortillapandekage med fyld over i to dele, så er den lidt nemmere at håndtere, også for børnene. Du kan sagtens samle rullerne om aftenen, så de er klar til madpakken, men tortillaerne vil suge noget af væsken fra fyldet og blive lidt blødere. Det synes vi ikke gør noget, de er stadig skønne.

Flere madpakkeideer
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Del hvert kyllingebryst i to, og kom dem i en gryde med rigeligt kogende, saltet vand. Lad kyllingen koge i 10 minutter eller til den er gennemkogt. Lad den herefter køle ned, og skær den i mindre stykker eller træk kyllingen fra hinanden med to gafler. Hvis du har en rest kogt eller stegt kylling, kan du sagtens bruge det.300 g kyllingebryst
- Steg baconen sprød på en pande. Læg den herefter på køkkenrulle, så den kan dryppe af.125 g bacon
- Vask salat og agurk, og skær agurken i strimler.60 g rucola, ½ agurk
- Bland mayonnaise og presset hvidløg, og smag til med salt og peber.1 dl mayonnaise, 1 fed hvidløg, Salt, Peber
- Smør en tortillapandekage med mayonnaisen.4 tortillapandekager
- Fordel rucola ud over, og herefter stykker af kylling, bacon og agurk. Rul wrappen stramt sammen, og pak den ind i madpapir.
- Skær eventuelt wrappen over på midten, og nu er den klar til madpakken.





Super let at lave og smager kanon godt
Det er vi glade for at du synes.
Mvh Tina