Kyllingewraps med bacon og grøntsager er skønne i madpakken til både børn og voksne. Brug en rest kylling eller kog et par kyllingebryster, så er der nem og lækker frokost til alle. Du kan skifte salat og grøntsager ud med andre typer hvis du synes.
Del hvert kyllingebryst i to, og kom dem i en gryde med rigeligt kogende, saltet vand. Lad kyllingen koge i 10 minutter eller til den er gennemkogt. Lad den herefter køle ned, og skær den i mindre stykker eller træk kyllingen fra hinanden med to gafler. Hvis du har en rest kogt eller stegt kylling, kan du sagtens bruge det.
300 g Kyllingebryst
Steg baconen sprød på en pande. Læg den herefter på køkkenrulle, så den kan dryppe af.
125 g Bacon
Vask salat og agurk, og skær agurken i strimler.
60 g Rucola, ½ Agurk
Bland mayonnaise og presset hvidløg, og smag til med salt og peber.
1 dl mayonnaise, 1 fed Hvidløg, Salt, Peber
Samling af wraps
Smør en tortillapandekage med mayonnaisen.
4 Tortillapandekager
Fordel rucola ud over, og herefter stykker af kylling, bacon og agurk. Rul wrappen stramt sammen, og pak den ind i madpapir.
Skær eventuelt wrappen over på midten, og nu er den klar til madpakken.
Noter
Ingrediensnoter
Kylling - Vi bruger kyllingebryst, som vi koger. Du kan også stege det, eller bruge en rest kylling fra aftensmaden.Bacon - Kylling og bacon er bare gode venner. Du kan bruge almindeligt bacon eller kalkunbacon hvis du synes.Salat - Vi bruger rucola, men andre typer af salat kan også bruges.Mayonnaise - Du kan lave din egen eller købe en færdiglavet mayo. Vi kommer lidt hvidløg i, men det kan springes over hvis dine børn ikke er til hvidløg.Agurk - Det er en grøntsag vores børn er glade for. Du kan også bruge peberfrugt eller andre grøntsager hvis du synes.
Serveringsforslag
Wraps er fantastiske i madpakke eller picnickurven. De er også lækker frokost i weekenden eller nem aftensmad til de dage hvor familien måske spiser på forskellige tidspunkter på grund af sport og fritidsinteresser. Vi tager også ofte wraps med når vi skal til skolearrangementer, det er nemlig noget de fleste kan lide, og så er det nemt at spise.