Har du prøvet de tyrkiske æg Cilbir? Hvis ikke, så synes jeg du skal gøre det. Det er pocherede æg, som serveres på en græsk yoghurt med hvidløg og med en varm chiliolie/smør ud over. Det er SÅ godt!
Hvis du skal have en god morgemad i Tyrkiet kan du godt risikere at få serveret de tyrkiske æg Cilbir. Det skal du nu ikke være bekymret over, for de smager altså virkelig lækkert.
Jeg var lidt skeptisk da jeg skulle prøve retten første gang, men det er virkelig blevet en favorit herhjemme. Det både smager godt, og så er det jo sund og proteinrig mad. De cremede æg med den bløde blomme kan altså bare noget sammen med den kolde yoghurt og den varme krydrede olie på toppen.

Mere morgenmad
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Så æggene ud et af gangen i en si, og lad det hvide der er for flydende dryppe fra. Hæld dem derefter i hver deres lille skål, så de er klar til at komme i gryden en af gangen.2 æg
- Kom cirka 1 liter vand i en gryde, og tilsæt eddike. Bring vandet i kog. Når vandet koger, laver du en hvirvel ved at køre rundt nogle gange i vandet med et piskeris. Når du har en god hvirvel, tager du piskeriset ud, og hælder forsigtigt et æg ned i midten. Hvirvlen hjælper med at ægget samlet sig flot. Lad ægget småsimre i 2 ½ – 3 minutter. Det er vigtigt at det ikke bulderkoger.½ spsk eddike
- Mens det første æg tilberedes, kommes yoghurt i en skål, tilsæt fintrevet hvidløg, og rør det sammen.2 dl græsk yoghurt, 1 fed hvidløg
- Tjek ægget efter 2 ½ minut, tag det op med en hulske, og tryk forsigtigt på det. Hviden skal føles fast, mens blommen inden i skal være flydende. Tilberedningstiden kan variere efter størrelsen på æggene. Små æg skal have 2 ½ minutter, mens større æg vil skulle have omkring 3 minutter.
- Når det første æg er færdigtilberedt, lægges det på et stykke køkkenrulle, og du gentager processen med det andet æg.
- Mens det andet æg tilberedes, varmes olie og smør op på en pande. Når det er varmt, tilsættes chiliflager, og det hele får lov til at bruse godt af.1 spsk olivenolie, 10 g smør, 1 tsk chiliflager
- Anret de pocherede æg ovenpå hvidløgsyoghurten, og hæld tilsidst den varme olie her over. Fyld med frisk dild, og server straks retten.Frisk dild





