Madformadelskere / Aftensmad / Pizza / Tyrkisk pide med oksekød

Tyrkisk pide med oksekød

Af:

Rasmus Juul Møller

Opdateret:

Udgivet:


Har du smagt en tyrkisk pide? Det er en slags aflang pizza, som kan laves med forskelligt fyld. Her er det en tyrkisk pide med oksekød og feta, og det smager altså bare forrygende.

Vores opskrift er med en krydret oksefars af hakket oksekød, peberfrugt, løg, tomater og forskellige krydderier. Den bliver toppet med små stykker af feta, som passer super godt til den krydrede smag på kødet.

Pide kan spises til aftensmad eller skæres i skiver og tages med på madpakken, den er også super lækker dagen efter den er bagt.

tyrkisk pide med oksekød, feta og peberfrugt.

Mere pizzainspiration

Opskrift

Tyrkisk pide med oksekød

5 fra 7 stemmer
En Pide er en slags Tyrkisk pizza. Her i en version med med fyld af oksekød og feta, men du kan selvfølgelig godt variere fyldet efter hvad I bedst kan lide. Server dem med en lækker salat eller noget grønt tilbehør.
Forb. tid 1 time 30 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 2 timer
Antal6 stk

Ingredienser
 

Dej
  • 240 ml vand
  • 7 g tørgær
  • 2 spsk olivenolie
  • 8 g salt
  • ½ tsk sukker
  • 320 g hvedemel
Fyld
  • 400 g hakket oksekød, høj fedtprocent
  • 1 tomat, skåret i fine tern
  • 1 grøn peberfrugt, skåret i tern
  • 1 rød peberfrugt, skåret i tern
  • ½ tsk chiliflager, ikke for stærke
  • 1 æg
  • 1 løg, fint hakket
  • 1 ½ tsk salt
  • ½ citron, saften heraf
  • 2 spsk frisk persille, hakket
  • 1 fed hvidløg, revet
  • ½ tsk stødt spidskommen
Topping
  • 50 g feta, hakket groft
  • ½ dl frisk persille, hakket

Fremgangsmåde
 

Dej
  1. Jeg forudsætter i denne opskrift at dejen bliver æltet på maskine. Den kan også sagtens æltes med håndkraft.
  2. Kom vand, tørgær, olie samt salt og sukker i en skål til en røremaskine. Bland det sammen og tilsæt derefter gradvist melet. Lad det ælte på maskinen ved medium hastighed til dejen slipper skålen. Det plejer at tage små 15 minutter på min maskine.
    240 ml vand, 7 g tørgær, 2 spsk olivenolie, 8 g salt, ½ tsk sukker, 320 g hvedemel
  3. Dæk derefter dejen til og lad den hæve til dobbelt størrelse. ca. 1 time. Forbered fyldet i mens dejen hæver.
  4. Når dejen har hævet, deles den ud i 6 portioner og lad hæver på bordet i 10 minutter.
Fyld
  1. Find en pande frem, varm lidt olivenolie op til middel varme og tilsæt grøn peber, rød peber, løg samt chili. Steg det til løgene bliver klare. Kom det i en skål og lad det køle helt af.
    1 grøn peberfrugt, 1 rød peberfrugt, 1 løg, ½ tsk chiliflager
  2. Når det er kølet af tilsættes hakket kød, tomat, æg, hvidløg, citronsaft, persille, salt samt stødt spidskommen. Rør farsen grundigt sammen.
    400 g hakket oksekød, 1 tomat, 1 æg, 1 ½ tsk salt, ½ citron, 2 spsk frisk persille, 1 fed hvidløg, ½ tsk stødt spidskommen
  3. Stil den på køl til den skal bruges.
Bagning
  1. Start med at forvarme ovnen til 185 grader almindelig over- og undervarme. Lad den varme op en halv times tid.
    Nu er vi så heldige at have en pizzaovn, så vi laver dem på den i stedet for. Men her i opskriften holder vi os til ovnen. Du kan også sagtens lave dem på en grill med en pizzasten.
  2. Nu er dejen klar til at blive rullet ud. Rul en dejklump ud til en oval form, cirka ½ cm. i tykkelsen.
    Tyrkisk pide med oksekød - rul dejen ud
  3. Kom derefter fars på, hold det en centimeter fra kanten af dejen. Fold kanterne på dejen ind i den karakteristiske form og gentag processen for alle klumper dej. Slut af med at drysse med feta.
    50 g feta
    Tyrkisk pide med oksekød - foldning
  4. Bag nu piderne i den forvarmede ovn i ca. 20 – 30 minutter eller til de er gyldne og lækre.
    Tyrkisk pide med oksekød - bagning
  5. Server den lune eller kolde med persille på toppen.
    ½ dl frisk persille

Næringsindhold

Serving: 1stkKalorier: 428kcalKulhydrater: 47gProtein: 21gFedt: 17gMættet fedt: 7gFlerumættet fedt: 1gEnkeltumættet fedt: 7gTransfedt: 1gKolesterol: 82mgNatrium: 777mgKalium: 472mgFibre: 3gSukker: 3gA-vitamin: 1696IUC-vitamin: 59mgCalcium: 90mgJern: 5mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Rød og Grøn peberfrugt – Vælg den ene eller en kombination af begge to. Vi voksne kan godt lidt en blanding, men ungerne herhjemme er gladest for rød peber, så nogle gange holder vi os til det.
Tørret chili – Giver lidt varme og styrke. En Tyrkisk pizza må gerne være lidt krydret i smagen, men du kan selvfølgelig springe det over hvis I ikke er til chili.
Feta – Vælg feta i tern, eller køb en blok god feta og bræk den i mindre stykker.

Tilberedning

Lav rigeligt – De er både gode at have i fryseren, og så er de lækre kolde i madpakken dagen efter.
Udrulning – Rul dejen på bagepapir! Det kan være en god ide at rulle dejen direkte på bagepapir, så den ikke hænger fast i bordpladen. Alternativt, så kom godt med mel på bordpladen.
Lidt men godt – Kom ikke for meget fyld på, det skal også kunne nå at tilberede i oven før dejen bliver for mørk.
Bagning – Hvis du har en pizzaovn, er det hurtigt at bage pide i den, ellers kan de bages i en almindelig ovn med en bagesten.

Servering

Server dem en sommeraften på terrassen med en god salat til, især hvis du har pizzaovn vil det være nemt og hyggeligt at lave udenfor. Du kan også skære dem i skiver og servere den på buffeten, de vil være et sikkert hit.
De er også super lækre at have med i picnickurven eller i madpakken. Du kan eventuelt lave dem halv størrelse hvis de skal bruges i madpakken.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!

6 kommentarer til “Tyrkisk pide med oksekød”

    • Hej Brian.

      Jeg plejer give dem Ca. samme tid som en pizza 2-3 minutter. Forvarm pizzaovnen godt, og så ind med dem. Sørg for at dreje dem løbende, så de ikke bliver sorte. Jeg plejer at skrue lidt ned for flammerne, når de er kommet ind, så brænder dejen ikke så hurtigt på.

      Med venlig hilsen

      Rasmus – Mad for madelskere

      Svar
  1. Hej,
    Opskriften ser virkelig lækker ud. Kan man lave dejen i forvejen, altså koldt hæve den?
    Mvh
    Amalie

    Svar
    • Hej Amalie.

      Du kan godt glæde dig 🙂 De smager virkelig godt. Du kan godt koldhæve dejen, men så skal du reducere mængden af gæren til Ca. halvdelen, så den ikke overhæver.

      De bedste hilsner

      Rasmus – Mad For Madelskere

      Svar
5 from 7 votes (7 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.