Madformadelskere / Aftensmad / Hverdagsmad / Tomatsuppe med friske tomater

Tomatsuppe med friske tomater

Af:

Tina Westergaard Møller

Opdateret:

Udgivet:


Vi elsker hjemmelavet tomatsuppe med friske tomater, og nu hvor drivhuset er fyldt med tomater i overflod, er det en skøn og nem ret. Det er en meget familievenlig, lækker og cremet tomatsuppe, som både børn og voksne elsker.

Hvis der er mere end i kan spise, kan den også sagtens fryses ned. I denne suppe, bager vi først grøntsagerne i ovnen. Den grillede smag giver en helt anden dybde til suppen, og det er blevet vores foretrukne måde at lave tomatsuppe på.

opskrift på tomatsuppe med pasta og friske tomater serveret med flute.

Mere hverdagsmad

Opskrift

Tomatsuppe

5 fra 1 stemme
Cremet og smagfuld tomatsuppe med pasta. Suppen laves med bagte tomater, som giver en endnu mere intens og lækker smag.
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 50 minutter
Samlet tid 1 time
Antal6 personer

Ingredienser
 

  • 1 kg tomater
  • 2 løg
  • 2 røde peberfrugter
  • 4 fed hvidløg
  • 2 spsk olivenolie
  • 2 l grøntsagsbouillon
  • ½ dl frisk basilikum
  • 2 dl suppehorn, eller anden egnet pasta
  • Salt
  • Peber

Fremgangsmåde
 

  1. Halver tomaterne og del løgene og peberfrugterne i grove stykker.
    1 kg tomater, 2 løg, 2 røde peberfrugter
  2. Læg det hele i et fad med hvidløg og hæld olivenolie over grøntsagerne.
    4 fed hvidløg, 2 spsk olivenolie
  3. Krydder med salt og peber, og bag grøntsagerne i ovnen ved 200 grader almindelig over- og undervarme i ca. 45 min. Rør rundt i fadet når halvdelen af tiden er gået.
    Salt, Peber
  4. Når grøntsagerne er møre og brankede blendes de sammen med halvdelen af bouillonen og basilikumbladene. Blend evt. af to omgange alt afhængig af størrelsen på din blender.
    2 l grøntsagsbouillon, ½ dl frisk basilikum
  5. Herefter hældes suppen igennem en si, blandes med resten af bouillonen og smages til med salt og peber.
  6. Når suppen skal spises koges den op, og der tilsættes pasta, som koges i suppen. Følg anvisningen af kogetiden på posen.
    2 dl suppehorn
  7. Suppen spises varm, evt. drysset med friske basilikumblade.

Næringsindhold

Serving: 1personKalorier: 204kcalKulhydrater: 42gProtein: 7gFedt: 1gMættet fedt: 1gNatrium: 1347mgKalium: 626mgFibre: 5gSukker: 11gA-vitamin: 3551IUC-vitamin: 78mgCalcium: 46mgJern: 1mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Tomater – Gerne fra eget drivhus hvis du også er så heldig. Det kan være de tomater du bedst kan lide eller en blanding af forskellige sorter. Du kan bruge både almindelig tomater, bøftomater og cherrytomater til suppen.
Bouillon – Det er ok med bouillonterninger opløst i vand.
Pasta – Du kan for eksempel bruge suppehorn eller en anden type pasta, det er helt op til dig selv.

Servering

Server supper rygende varm med et godt flutes eller hvidløgsbrød til.

Opbevaring og rester

Rester kan opbevares på køl cirka 3 dage og genopvarmes inden de skal spises. Du kan også fryse rester ned, så har du nem mad til en anden dag.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!

Børnevenlig suppe

Vores børn elsker denne her suppe, den er super børnevenlig i smagen, og så er det sjovt at være med til at lave den. De starter med at hente tomaterne i drivhus, vasker dem og skærer dem ud. Så skal de i et fad sammen med peberfrugt og løg i grove stykker. Olie, salt og peber kommes på, og fadet kommer i ovnen i cirka 45 minutter.

Det er altid nemmere at få børnene til at spise aftensmaden når de selv har været med til at lave den, så vi kan kun anbefale at du tager børnene med i køkkenet og lader dem smage på ingredienser og hjælpe med tilberedningen.

opskrift på tomatsuppe med pasta og friske tomater serveret med flute.

Flere tomatopskrifter

5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.