Vi har et skønt mirabelletræ i haven, og i år er det virkelig fyldt godt op. Nogle af dem er blevet brugt til syltede mirabeller. De er lækre sammen med en kugle vaniljeis til en lækker dessert, eller de kan serveres som lidt sødt til et stykke ost. Læs med her og få vores nemme opskrift.
Små søde blommer til dessert
De små syltede mirabeller er små søde eksplosioner af smag. Der er så meget smag i de små gule blommer, og ved at sylte dem i denne søde lage, med kanel og kardemomme, så er de perfekte til efterårets desserter.
De er lækre at servere med en kugle god vaniljeis og så lidt af den søde sukkerlage hen over. Mums altså!
Med sådan et glas syltede mirabeller kan du lave en lækker dessert på ingen tid. Det er altid godt hvis desserttrangen kommer uanmeldt.
De er også lækre at spise til ost ligesom man ville spise en marmelade til. Så de er super lækre at servere på et ostebord eller til tapas hvis du serverer ost til.
Du kan sagtens forberede dem i god tid, de har kun godt af at stå i lagen og trække en lille uges tid inden de skal spises. De kan holde sig flere måneder når de er syltet, så der er vist ingen undskyldninger.
Jeg synes at den milde smag af kanel og kardemomme er skøn her om efteråret og vinteren. Den er så hyggelig! Men hvis du ikke er til det, kan du selvfølgelig springe krydderierne over i din syltelage.
Ingrediensnoter
Mirabeller – Vælg nogle der er søde og modne når de skal syltes.
Rørsukker – Rørsukker giver en god dyb smag, som alternativ kan du bruge almindeligt sukker.
Kardemomme og kanel – Giver en mild smag af efterår og vinter. Den krydrede sukkerlage gør dem perfekt til desserter. Du kan springe det over hvis du ikke er vild med smagen.
Eddike – Et lille pift syrlig eddike gør noget godt for lagen. Har du ikke eddike så brug lidt citronsaft i stedet.
Hvordan laver man syltede mirabeller?
Det er slet ikke svært at lave syltede mirabeller.
Først skal du vaske mirabellerne, skære dem over på midten og fjerne stenen.
De halve mirabeller lægges i et skoldet glas, der er skyllet i atamon.
Så skal lagen laves. Den koges op af vand, sukker og eddike og så tilsættes kanel og kardemomme. Den kogende lage hældes så over mirabellerne i glasset, og låget skrues på.
Nu er det bare at vente. De syltede mirabeller har godt af at stå en 4-5 dage inden de åbner glasset og spiser af dem. Så hvis du kan vente, så kan det godt betale sig, da smagen bliver bedre. Når glasset er åbnet, skal det opbevares i køleskabet.
Server de syltede gule blommer med vaniljeis og lidt af den søde sukkerlage hen over.
Find den fulde opskrift længere nede på siden her.
Ofte stillede spørgsmål
De holder sig bedst hvis de opbevares køligt og mørkt. Efter åbning bør du opbevare glasset i køleskabet.
Uåbnet kan de holde sig i hvert fald 3 måneder. Sikkert også længere hvis du har dem stående mørkt og køligt. Når du åbner glasset, bør du spise dem indenfor 1-2 uger.
Hvis du ikke er vild med de smage, kan du undlade dem eller prøve med andre smage. Du kan også tilsætte stjerneanis hvis du vil have en mere lakridsagtig smag.
Andre sylteopskrifter du måske vil synes om
Opskrift på hjemmesyltede mirabeller i sukkerlage
Her får du vores opskrift på de lækreste små søde mirabeller syltet i en sukkerlage med mild smag af kanel og kardemomme. De er lækre som dessert sammen med en god vaniljeis.
Hvis du også har et mirabelletræ i haven eller tæt på hvor du bor, så håber vi at du får lyst til at prøve opskriften af. Vi er spændt på at høre hvad du synes om den.
Syltede mirabeller
Ingredienser
- 500 g mirabeller
- 5 dl vand
- 175 g rørsukker
- 1 ½ spsk eddike
- 2 kanelstænger
- 3 kardemommekapsler
Sådan gør du
- Skær mirabellerne over, og fjern stenen. Læg dem i et glas, der er skoldet og skyllet i atamon.
- Kog lagen op af vand, sukker og eddike og kom kanelstænger og kardemomme i.
- Når lagen koger, hældes den over mirabellerne i glasset. Kom også kanelstænger og kardemommekapsler med i glasset for at give mere smag. Luk låget på glasset.
- Lad gerne mirabellerne trække nogle dage inden du spiser af dem. Når du åbner glasset, bør de opbevares på køl.
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her