Spicy agurkesalat

Af:

Rasmus Juul Møller

Opdateret:

Udgivet:


Når man skal have en hjemmelavet burger, så er en spicy agurkesalat bare et must! Der skal virkelig være knald på smagen, og det er lige hvad man får med den her opskrift. Agurkerne passer også rigtig godt til tapas, eller til noget lækker kød fra grillen.

Jeg elsker at sylte grøntsager, man kan blive helt afhængig! Det smager fantastisk og så er det en rigtig god måde at få brugt nogen af alle de dejlige grøntsager fra haven.

Der er forskel på almindelig agurkesalat og spicy agurkesalat, den klassiske passer rigtig godt til grydestegt kylling eller i en ribbensandwich. Men skal det være til en burger, eller til tapas, så foretrækker jeg en version med lidt mere knald på. Jeg foretrækker at agurkerne er skåret i lidt tykke skiver, men det kan men selv justere på.

Spicy agurkesalat med chili og gulerødder i glas.

Mere hverdagsmad

Opskrift

Spicy agurkesalat

5 fra 1 stemme
Opskrift på sprøde syltede agurker med chili og gulerødder, og med masser af krydderier og smag. De smager skønt i en burger eller som syrligt og spicy tilbehør på tapasbordet.
Forb. tid 2 timer 30 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 2 timer 45 minutter
Antal1 portion

Ingredienser
 

  • 2 agurker
  • 2 gulerødder
  • 1 rødløg
  • ½ rød chili
  • ½ dl fint salt
  • 1 fed hvidløg
  • 1 bdt frisk dild
  • 1 kvist frisk løvstikke
Syltelage
  • 4 dl klar eddike
  • 4 dl vand
  • 3 ½ dl sukker
  • 2 spsk sennepskorn
  • 1 tsk peberkorn
  • 1 tsk fennikelfrø
  • 1 tsk stødt gurkemeje

Fremgangsmåde
 

  1. Skær agurkerne i skiver af cirka 1 cm. Skræl gulerødderne og skær dem i skiver af cirka ½ cm. Skræl rødløg og skær det i tynde skiver, og skær chilien i tynde skiver.
    2 agurker, 2 gulerødder, 1 rødløg, ½ rød chili
  2. Placér skiver af agurk, gulerod samt chili og løg i et dørslag og drys med fint salt, bland det grundigt, så saltet bliver fordelt.
    ½ dl fint salt
  3. Lad grøntsagerne trække 2 timer. Efter de har trukket, skal de skylles i masser af koldt vand til alt saltet er skyllet af. Smag eventuelt på en skive agurk og tjek om der er mere salt tilbage.
  4. Kom alle ingredienser til lagen i en gryde, og kog lagen op.
    4 dl klar eddike, 4 dl vand, 3 ½ dl sukker, 2 spsk sennepskorn, 1 tsk peberkorn, 1 tsk fennikelfrø, 1 tsk stødt gurkemeje
  5. Kom alle grøntsagerne, hvidløg skåret i tynde skiver, dild og løvstikke i lagen, og giv det et opkog.
    1 fed hvidløg, 1 bdt frisk dild, 1 kvist frisk løvstikke
  6. Kom grøntsager samt syltelage på et klargjort sylteglas og skru låget på.
  7. Når glasset er kølet af er de klar til at spise. De bliver dog bedre hvis de for lov til at række et par dage.

Næringsindhold

Serving: 1portion med lageKalorier: 1674kcalKulhydrater: 392gProtein: 10gFedt: 8gMættet fedt: 0.5gFlerumættet fedt: 2gEnkeltumættet fedt: 3gNatrium: 4015mgKalium: 1637mgFibre: 13gSukker: 370gA-vitamin: 21187IUC-vitamin: 70mgCalcium: 263mgJern: 5mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Krydderurter – Vi synes at dild og løvstikke passer rigtig godt til de her stærke agurker og gulerødder. Du kan også skifte dem ud med andre krydderurter hvis du hellere vil bruget noget andet.

Opbevaring

Hvis du sætter låg på glassene med det samme, og på forhånd har skoldet glassene og skyllet dem i enten spiritus eller atamon, så kan grøntsagerne holde virkelig længe, mange måneder. Vi opbevarer dem i et køligt viktualierum, og så skal glasset i køleskabet når det er åbnet.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!


5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.