Pebernødder med chokolade er en lækker og sjov måde at pifte pebernødderne op på. Hvad enten du køber færdigkøbte pebernødder eller du bruger hjemmebagte pebernødder, så kan du bruge denne opskrift. Læs med her og lær hvordan du laver dem selv.
Pift pebernødderne op
Har du nogle kedelige færdigkøbte pebernødder som skal piftes eller har du bare en forfærdelig lyst til de lækre pebernødder med chokolade? De er skønne her op til jul.
De kan købes ret mange steder efterhånden, men de er ofte ret dyre, så derfor kan du med fordel lave dem selv.
Det er slet ikke svært, og det tager faktisk ikke ret lang tid.
Når du laver dem selv, kan du også vælge den chokolade du allerbedst kan lide. Vi bruger her hvid chokolade og mørk chokolade, for det er de to slags vi bedst kan lide herhjemme, men mælkechokolade kan også sagtens bruges.
Chokoladepebernødder er super lækre på småkage- eller konfektfadet til jul, og det er altid et hit hos børnene.
Du kan nemt lave dem i god tid, for de holder længe, hvis du altså gemmer dem godt for resten af familien.
Ingrediensnoter
Pebernødder – Du kan bruge lækre hjemmebagte pebernødder, find vores opskrift på pebernødder her. Eller du kan bruge færdigkøbte pebernødder. Det er op til dig, begge dele fungerer fint.
Chokolade – Her er der brugt hvid chokolade og mørk chokolade, men du kan også bruge mælkechokolade hvis du synes.
Hvordan laver man pebernødder med chokolade?
Det er supernemt at lave pebernødder med chokolade selv.
Du skal bare lige finde den chokolade du bedst kan lide. Så skal chokoladen tempereres i mikroovn eller vandbad, og så er du klar til at dyppe dine pebernødder i den smeltede chokolade.
Brug et par små gafler og vend dem en af gangen i chokoladen og læg dem til tørre på et stykke bagepapir.
Når chokoladen er størknet, er de klar til servering.
Find den fulde opskrift længere nede på siden her.
Ofte stillede spørgsmål
Kom de tørre chokoladepebernødder i en kagedåse eller anden lufttæt beholder, og opbevar den køligt. Den skal ikke i køleskabet, da det vil ødelægge chokoladen men omkring 12 grader er ideelt til opbevaringen.
Ja du kan lave disse pebernødder med alle slags chokolade. Brug den du bedst kan lide.
Andre juleopskrifter du måske vil synes om
Opskrift på chokoladeovertrukne pebernødder
Her får du vores opskrift på pebernødder med chokolade. Chokolade og de krydrede småkager passer bare super godt sammen, og de er heldigvis virkelig nemme at lave selv.
Du kan bruge færdigkøbte pebernødder eller bage dine egne hvis du har lyst. Det er slet ikke svært at bage pebernødder, få vores opskrift her.
Pebernødder med chokolade
Ingredienser
- 40 pebernødder
- 100 g hvid chokolade
- 100 g mørk chokolade
Sådan gør du
- Vil du bage dine pebernødder selv, så find opskriften på pebernødder her. Lad dem køle helt ned inden du overtrækker dem med chokolade.
- Hak 2/3 dele af den hvide chokolade og 1/3 helt fint. Smelt den grofthakkede chokolade i mikroovn eller over vandbad. Omrør jævnligt. Når chokoladen er smeltet, tages den af varmen, og den sidste 1/3 tilsættes og der røres rundt til alt er smeltet.
- Dyp halvdelen af pebernødderne i den smeltede hvide chokolade, og sæt dem til tørre på et stykke bagepapir.
- Gentag samme proces med den mørke chokolade.
- Når alt chokolade er størknet, kan pebernødderne pakkes i kagedåser.
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her