Madformadelskere / Aftensmad / Pastaretter / Pasta i fad / Pastafad med oksekød

Pastafad med oksekød

Af:

Tina Westergaard Møller

Opdateret:

Udgivet:


Vi elsker de der retter man bare kan lave i et fad og sætte i ovnen mens man laver noget andet. Sådan en ret er dette pastafad med oksekød. Det smager fantastisk, og er en rigtig familievenlig ret, som både børn og voksne elsker. Læs med her og få en nem opskrift på pasta med kødsovs i fad.

Denne her ret er virkelig nem at lave. Mest fordi man bare lige skal have det hele forberedt og i fadet, og så passer retten sådan set sig selv. Det er sådan en ret jeg elsker at lave, for så kan man hygge med familien eller ordne lidt andre ting i mens maden er i ovnen.

Ud over at det er nemt, ja så smager denne ret altså virkelig godt. Det er en børnevenlig pastaret, som hele familien elsker herhjemme. For den smager altså af noget, men den er stadig mild, cremet og lækker i smagen.

pastafad med oksekød og peberfrugt.

Mere hverdagsmad

Opskrift

Pastafad med oksekød

4.60 fra 5 stemmer
Nem opskrift på familievenligt pastafad med oksekød og peberfrugt. Det er en dejlig hverdagsret, da man kan forberede fadet, og så passer maden sig selv i ovnen indtil spisetid. Server med gnavegrønt, en grøn salat eller et madbrød.
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 1 time
Samlet tid 1 time 15 minutter
Antal4 personer

Ingredienser
 

  • 150 g bacon, i tern
  • 2 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 500 g hakket oksekød
  • 1 spsk oregano
  • 1 tsk salt
  • Peber
  • 1 rød peberfrugt
  • 300 g pasta, penne
  • 4 dl hakkede tomater, fra dåse
  • 2 ½ dl piskefløde
  • 5 dl oksebouillon
  • 50 g parmesan, grana padano, eller revet mozzarella
  • 1 spsk frisk persille

Fremgangsmåde
 

  1. Tænd ovnen på 210 grader over- og undervarme.
  2. Steg baconternene næsten sprøde på en pande. Tilsæt herefter hakket løg og finthakket hvidløg, og steg ved middel varme til løgene er klare. Tilsæt hakket oksekød, og steg videre til kødet er brunet af. Tilsæt salt, peber og oregano.
    150 g bacon, 2 løg, 3 fed hvidløg, 500 g hakket oksekød, 1 spsk oregano, 1 tsk salt, Peber
  3. Fordel den ukogte pasta, kødfyldet fra panden, peberfrugt i tern, hakkede tomater, piskefløde og bouillon i et ovnfast fad. Vendt det lidt rundt, så det bliver jævnt fordelt, og pastaen er dækket af væsken.
    1 rød peberfrugt, 300 g pasta, 4 dl hakkede tomater, 2 ½ dl piskefløde, 5 dl oksebouillon
  4. Dæk fadet til med staniol, og sæt det i ovnen i 50-60 minutter ved 210 grader over- og undervarme, eller indtil pastaen er færdigtilberedt.
  5. Fjern staniolen fra fadet, drys med revet parmesan eller grana padano, og sæt fadet tilbage i ovnen i 10 minutter eller til osten er smeltet.
    50 g parmesan
  6. Tag fadet ud, drys med hakket persille og server med grøntsager, en salat eller et brød til.
    1 spsk frisk persille

Næringsindhold

Serving: 1personKalorier: 1299kcalKulhydrater: 95gProtein: 66gFedt: 73gMættet fedt: 34gTransfedt: 2gKolesterol: 213mgNatrium: 31278mgKalium: 1607mgFibre: 6gSukker: 28gA-vitamin: 2281IUC-vitamin: 54mgCalcium: 378mgJern: 9mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Pasta – Vi bruger penne til denne ret. De passer rigtig fint til, men du kan selvfølgelig bruge skruer eller andre typer af pasta som du synes. Pastaen skal ukogt i denne ret, og den bliver altså tilberedt i sovsen inde i ovnen.
Hakket oksekød – I denne opskrift bruger vi hakket oksekød. Hvis du ikke vil bruge hakket oksekød, kan det skiftes ud med hakket svinekød eller hakket kylling. Du kan også bruge en plantefars hvis du helt vil undgå kød.
Ost – På toppen kommer vi parmesan. Det giver en god salt smag, som vi elsker til pastaretter. Hvis I ikke er til parmesan, kan i lave den med revet mozzarella i stedet, så bliver smagen af ost mere mild, men den bliver stadig cremet og lækker.
Peberfrugt – Giver god smag og lidt konsistens til retten. Du kan skifte ud med andre grøntsager efter eget valg, og tilsætte flere grøntsager hvis du synes. Grøntsagerne kan også blendes fint, hvis du vil skjule dem lidt for grøntsagsforskrækkede børn.
Bouillon – Det er fint at bruge en bouillonterning der er udrørt i kogende vand.

Serveringsforslag

Vi serverer den gerne med et fad med forskelligt gnavegrønt, men du kan også lave en lækker grøn salat til eller et hvidløgsbrød med ost.

Rester

Resterne kan stå et par dage i køleskabet, eller du kan fryse dem ned i passende portioner.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!

4 kommentarer til “Pastafad med oksekød”

    • Hej Linda.

      Det var lige de ord jeg ville bruge 🙂 Dejligt at i kunne lide opskriften!

      De bedste hilsner

      Rasmus – Mad For Madelskere

      Svar
    • Hej Marianne

      Kalorieindholdet er for en 1/4 af retten når den er angivet til 4 personer. Så det er pr person hvis I deler retten i 4 og spiser en 1/4 hver 🙂

      Mvh Tina

      Svar
4.60 from 5 votes (4 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.